Verri Noen

[Verri Noen]

*Verri Noen*

Fulde Navn: Verri Noen.
Kalde/kælenavn: Frabedt
Alder: 21.
Seksualitet: Hetro.
Bydel: Den nordlige bydel.
Job: Oprører.
Rang: Middelklasse.

Evner: Verri er blind. Alligevel kan hun fornemme levende skabninger, se dem i sin indre verden (det der har erstattet hendes syn = sådan som hun ser verden). Hun ser ikke skabninger som vi ser dem med vores syn, hun ser deres indre lys og farver. Hun ser personers indre (som hun kalder lys) i 3 planer, grundfarve røg og gnister. Grundfarven går fra sort til hvid, hvor jo hvidere farven er jo mere godt har personen i sig og jo sortere farven er jo mere ondt har personen i sig. Det er sjældent at personerne er helt hvide eller helt sorte. De fleste er grå, men hvor mørk eller hvor lys den grå farve er, afhænger så af hvor god eller ond personen er . Røgen symboliserer et karaktertræk (der optræder sjældent mere end en farve og den ændres ikke). Gnisterne repræsenterer den følelse personen har på det tidspunkt, der kan optræde flere farver samtidig og de ændrer sig i takt med personen følelser. Hendes evne har måske erstattet hendes syn, men den er ikke begrænset af hendes øjne som almindelige menneskers syn er. Hun kan intet se og selv om hun mistede sine øjne ville hun stadig kunne bruge sin evne. Den fungerer egentlig som en slags 6. sans og giver hende et fuldstændig 360 graders billede af hendes omgivelser (altså hun kan ’se’ ting bag sig uden at vende sig). Hendes evne er egentlig aktiveret hele tiden, og den gør at hun fornemmer alle levende skabninger, dog er disse slørede indtil hun fokuserer. Så snart hun fokuserer sig, vil hun kunne se (i første omgang) lysene på den måde som er beskrevet ovenfor. Koncentrerer hun sig mere vil hun opfange karakteristika fra den person/skabning hun fokuserer på (kan hun kun med en af gangen). Hvis hun fokuserer på en plante vil hun kunne se hvad plantet er godt for/kan bruges til og hvad den har brug for. Med dyr er det egentlig lidt det samme, til trods for at hun også kan fornemme sindstilstand. Det er dog anderledes med personer, der vil hun først vide karakteristiske ting om personen, så personens følelser. Det gør hun dog næsten aldrig da hun føler at det er at krænke personens privatliv. Også selv om personen ikke opdager det. Hun trives bedst i skoven hvor der er meget levende omkring hende, der føler hun at hun er længst fra mørket.
Udvikling af evnen: Verri blev født blind. Hun kunne ikke se noget overhovedet i starten, men som hun blev ældre begyndte hun at se små lysglimt når hun var i selskab med mennesker. Det udviklede sig senere til dyr og i en alder af 16 begyndte hun at se planter også. Mønsteret for udviklingen af lysglimtene var de samme alle 3 gange. Hun så først hvide lysglimt, derefter begyndte de at tage farve alt efter hvem og hvordan skabningen var. Hun har stadig ikke styr på alle farverne, men kan kende de forskellige typer af skabninger fra hinanden i hovedgrupper. Skabninger hun bruger meget tid med kan hun også kende mere individuelt. Hun er stadig ved at lære at tolke de forskellige farver og holde styr på de forskellige hvis der er mange skabninger omkring hende.
Fremtidig udvikling af evnen: Verris evne vil udvikle sig til at hun kan se folks lys og næsten identificere selv fremmede ud fra det (nok først i en meget gammel alder).
Styrke: Hun kan fornemme personens indre, hjælper hende til at holde sig fra ubehagelige personer. For det meste.
Derudover gør det at hun kan se plantes indre hende også i stand til at have et næsten fejlfrit resultat når hun arbejder med dem. Hun arbejder ikke sådan med dyr da hun ser dem som ligestillede med mennesker og mutanter.
Svaghed: Verri kan kun fornemme levende ting (planter, mennesker, dyr m.m.) derfor har hun problemer når hun skal bevæge sig rundt steder der består af døde ting (fældet træ, sten m.m.) så som byer.

Udseende: Verri har langt gråligt hår der går hende til hoften, det hænger enten som det passer det da hun ikke selv kan se hvordan det sidder ellers er det trukket tilbage i en høj hestehale. En enkelt tot af det lange hår formår alligevel altid at undslippe hestehalen og hænge ned sammen med hendes pandehår. Hun kan alligevel intet se så hendes pandehår når hende ca. til næsen. Håret i siderne når hende til kæben. Hendes øjne er grå, mørkest i udkanten og er altid udtryksløse. Hendes kropsbygning er ikke spinkel, men piget. Hun er høj af en pige, men hendes kropsbygning bærer ikke præg af det. Hun træner ikke så meget, bortset fra når hun løber rundt. Derfor er hendes ben nok det mest veltrænede på hendes krop. Hun holder selvfølgelig sin krop passet, men hun gør ikke noget ekstra ud af sig selv bare for at gøre det. Fysisk fremtoning har ingen betydning for hende, heller ikke andres.
Desuden er hendes fingre smidige. Hun har generelt en høj smertetærskel fordi hun er kommet så meget til skade pga. sit manglende syn.
Hendes fremtoning er enkel når hun ikke ønsker at blive set, men oftest er det ikke tilfældet. Hun gør opmærksom på sig selv med både sin påklædning og sine handlinger. Hendes dagligdagspåklædning består af en lilla underkjole, som man ikke ser ret meget andet end kanten af, en sort kjole med store ærmer, hvid inderside af kraven og to tynde hvide striber udenpå og en grå kappe-jakke der virker alt for stor. Den sorte kjole sidder tæt mod hendes krop alle andre stæder end ved ærmerne, ærmer der kan gemme alt lige fra mad til våben eller blot skabe forvirring i en kamp. Mellem skulderbladet har hun fået placeret billedet af en rød fugl til minde om sin far, som til trods for sin lille størrelse forsøgte at rede sin datter fra livsfare. Rundt om hofterne har hun et par brune bælter i forskellig tykkelse på kryds og tværs. Disse holder både hendes våben og holder hendes kjoler på plads. Den grå kappe har logoet af en sort fugl samme sted som fuglen sidder placeret på hendes kjole. Hun bærer lange sorte strømper og tilsvarende lange sorte støvler så kun et par centimeter af hendes ben er synlige til trods for den korte kjole. Hun skjuler de voldsomme ar fra Ciels tortur af hende med sorte fingerløse handsker. Få kender til dem.
Faceclaim: Karasuba fra ”Sekirei”

Personlighed: Verri er en meget blid og glad person. Hun har aldrig savnet ikke at kunne se, men hun frygter en dag at miste sin evne og ingen blive sendt tilbage i mørket. Hun er også meget ærlig. Grundet at hun kan se ind i folk så tager hun ofte afstand fra folk med samme farve som folk hun har dårlige erfaringer med.
Hun bliver sjældent vred men ting som drab og ligegyldighed over liv (f.eks. fældning af træer) kan skubbe hende over kanten. Hvis folk behandler andre dårligt træder hun ofte i forsvar af skabningen verbalt. Hun er modstander af at slås, men er god til at undvige hvis hun alligevel ender i et slagsmål. Hun er af den overbevisning at vold ikke løser noget som helst. Men bortset fra de få ting der kan gøre hende vred tager hun resten med ro og overbærenhed. Hun bliver ofte ikke påvirket hvis folk råber af, taler ned eller kritiserer hende, og egentlig heller ikke andre, det er mere den fysiske dårlige behandling hun er modstander af.
Verri har et meget nært forhold til sin fugl, og en af hendes yndlingsbeskæftigelser er at udforske verdenen med den.
Interesser: Hendes evne, planter, dyr.
Mål: At finde sin far.
Likes: Levende skabninger, naturen, at arbejde.
Hates: Kulde, død, ligegyldighed. Ciel Dé Ricéy.
Frygter: Hun frygter at miste sin evne og blive blind igen. Frygter derudover onde lys (auraer).
Hemmeligheder: At hun er en mutant (+ hendes evne), at hendes far er forsvundet.

Familie: Enebarn, bor ved sin mor. Hendes mor ejer den blomsterforretning som hun arbejder i. Hendes far er forsvundet, hverken Verri eller hendes mor ved hvad der skete, men ingen af dem tror at han frivilligt har valgt at forlade dem.
Andre vigtige personer: ICiel Dé Ricéy (fjende), Zearia Kiélion (bedste ven), Connor Mitchel (allieret).

Fortid: Verri blev som sagt født blind. Begge hendes forældre er mennesker, og de troede selvfølgelig bare at deres datter var et almindeligt blindt menneske. De første mange år af sit liv passede hendes forældre næsten for meget på hende. Og til sidst begyndte Verri at snige sig ud selv (i en alder af 5-6) og jo mere tid hun tilbragte alene med at lytte til verden, jo mere udviklede hendes evne sig. Det startede som skygger, så blev det til lys. Hun snakkede med sine forældre om det og de troede at der var sket et mirakel og at hun så småt var begyndt at kunne se alligevel. Men de ting som Verri beskrev mindede ikke hendes forældre om noget de kunne genkende og de læger de snakkede med sagde at der ikke var nogen bedring i hendes tilstand. Hendes forældre fik bange anelser om hvad hendes specielle syn kunne skyldes og fik Verri til at love at holde sit specielle syn hemmeligt. De viste aldrig deres bekymring over hendes evne efter at hun lovede at holde det hemmeligt, men lagde i stedet vægt på hvor stolte de var. I det skjulte var de selvfølgelig dødsensangst for at nogen skulle finde ud af at hun var en mutant og tage hende fra dem.

I tiden fra hun begyndte at udvikle sin evne begyndte hun at nære en særlig kærlighed til dyr og planter. Hendes forældre lod hende snakke med alle de dyr hun ville men satte den begrænsning at hun kun måtte have ét ad gangen. Da hendes barndomsven – husets kat – døde var hun sønderknust. Hun kunne ikke finde andre dyr der havde samme lys eller samme farve indtil hun en dag farede vild ved at forfølge et nyt lys. En lille fugl fandt hende og hjalp hende hjem. Fuglen havde næsten samme farve som katten og Verri havde fundet endnu en følgesvend i livet.

I en alder af 16 holdt Verri sig egentlig mest for sig selv mht. mennesker og andre mutanter. Hun havde ikke noget imod de andre personer men hun følte sig bedre tilpas i selskab med planter og dyr. Hendes mor åbnede en blomsterforretning og efterhånden som deres arbejde blev mere kendt begyndte folk også at spørge efter Verris assistance som gartner. Hun knoklede for at lære håndværket, så hun kunne udføre de forskellige jobs så perfekt som muligt. Men hendes arbejde havde et krav. Planterne måtte kun beskæres hvis det var til planternes bedste, ellers ville hun ikke arbejde med dem. Hendes arbejde egnede sig bedst til folk der ønskede en naturligt frodig have, ikke en symmetrisk og unaturlig have.
Men efterhånden som hun lærte mere om sin evne så befandt hun sig ofte væk fra hjemmet. Når hun ikke arbejdede så udforskede hun sin evne i al hemmelighed. Men så en dag forsvandt hendes far. Sammen med sin mor ledte og spurgte hun alle de kendte, og derefter alle i deres bydel. Ingen havde set hvor han var taget hen. Han havde ikke efterladt nogen besked. Årene gik, men Verri og hendes mor havde ingen tvivl om at han ikke havde efterladt dem frivilligt. Og de venter stadig på at han kommer tilbage.

Minder:
Næsten alle Verris minder er fra hendes indre verden. Som barn gik hun altid ud i verden for at lære de lys hun så bedre at kende.

1) Verri (alder 5 år) vågnede tidligt, hun kunne høre at begge hendes forældre stadig sov. Hun listede forsigtigt ud af sin seng. Nu havde hun en chance for at opleve noget alene. Hun bevægede sig langsomt og forsigtigt, både for ikke at lave larm men også for ikke at falde. Hun følte sin frem med fødderne og holdt armene beskyttende om sit hoved. Da hun fandt trappen satte hun sig ned og bevægede sig forsigtigt nedenunder. Her så hun noget. Sleve oplevelsen skræmte hende så meget at hun næsten gav sig til at skrige, men da hun hørte en velkendt miaven, forsvandt frygten. Hun lukkede øjnene, som det var normalt for hende at have åbne i vågen tilstand, ligesom almindelige mennesker. Men lyset var der endnu. Hun satte sig ned og kaldte på katten. I takt med at lyden blev højere kom den tågede klat hun kunne se nærmere. Hun rakte hånden ud og rørte katten. Tågen flimrede og skiftede tydelighed. Ikke meget men nok til at hun bemærkede det. Verri var ekstatisk. Hun styrtede ovenpå og faldt lige så lang hun var da hun nåede det øverste trin. ”MOR!! MOR!!” råbte hun og fandt snublende frem til sine forældres seng. ”Mirri er en klat!!” råbte hun og ruskede sin mor ”kom nu!! Inden det forsvinder”. Hun var allerede på vej nedenunder ingen da hendes far fangede hende og bar hende ned af trappen. Klatten dukkede igen for Verris indre syn ”Der der!!!” råbte hun og pegede på det sted hvor katten sad og miavede beklagende. Hendes forældre vekslede et overrasket blik ”Hvad sagde du?” spurgte hendes mor stille mens hendes far satte hende ned. Verri gik sikkert hen til katten og ’kiggede’ på den tågede klat. ”En klat, ligesom når du spilder vand, samme form” forklarede pigen og strøg katten over hovedet.

2) Verri (alder 12 år) sad og græd, lyset, som hun havde fulgt efter, var sluppet fra hende og hun kendte ingen af lydene så hun vidste ikke hvilken vej der var hjem. Det var heller ingen lys i området som hun kunne følge. Mens hun sad der og hulkede betragtede en lille grå fugl hende fra træerne omkring hende. Den fløjtede højt og fik hende til at se op, hun kunne se lyset. Et gråt lys omgivet af orange tåge og røde gnister. ”Mirri!” udbrød hun og rejste sig ”Kom Mirri!” kalde hun fuld af håb og glæde. Fuglen fløjtede igen og fløj med flaksende vingeslag over til en anden gren. Verri blev ramt af en stor bølge af skuffelse. Det var bare en fugl. Men den lignede Mirri, bortset fra at dens lys var mindre og havde røde gnister i stedet for gule. Hun fulgte efter fuglen, det var det eneste hun havde at gå efter nu. Det virkede som om at fuglen ventede på hende mens hun fulgte den, og behændigt styrede udenom træerne, men hun faldt dog over et par af de døde grene der lå ved stammernes fødder. Pludselig nåede en velkendt lyd hendes ører, hun kunne høre stemmer. Hun ønskede at sætte i løb, men hun var bange for at falde så hun gik i hurtigt tempo indtil hun fik fast underlag under fødderne. Så løb hun. Fuglen fulgte hende på vej, fløj over menneskemængden og fulgte efter hende da hun ikke længere havde brug for den til at finde vej. Hun fornemmede sin mors lys og kastede sig halvt grinende og halvt grædende i armene på hende ”MOAR!”

Andet: Verris følgesvend var en lille grå fugl, den hjalp hende med at finde rundt når hun var omgivet af døde ting. Den hed Miri og er opkaldt efter hendes gamle kat. Nu er symbolet for hendes private gruppe af oprører en fugl (oftest grå).