Post by Darcy Gale Wallace on Jun 12, 2012 7:30:55 GMT 1
Darcy var nu stoppet med at græde, men selvom han ikke græd udenpå græd han inden i. Det hele kom til at blive meget svært nu, men på den anden side havde han taget en del svære valg i sit liv op til nu. Det var vidst ikke ment for ham at finde et sted at få ro i sit liv. Selvom han nu heller aldrig havde regnet med kroarbejdet ville give ham ro eller et hjem for den sags skyld. Men han vidste at han ikke ville kunne se mændenes familier i øjnene eller deres krovenner, folk var meget opstemte i kroen hver gang sådan en ting skete og Darcy ville skulle høre på det i lang tid. Måske var det lidt at flygte, men det havde han jo været så god til før. " Jeg burde tænke mig om engang imellem, jeg kunne have spillet totalt paranoid og så ville det her aldrig have sket... Men så ville de sikkert have kommet igen" Sagde Darcy og sukkede, han havde hørt dem hviske i kroens kroge til tider. Darcy kiggede ned i jorden, og løftede først hovedet efter han havde talt. "Jeg tror det er bedst for os begge vis vi ikke ses mere" Sagde Darcy og kiggede væk igen, han havde svært ved at se på Kias lige nu, for det var ikke det Darcy inderst inde havde lyst til. Det var bare sådan det skulle være, på et eller andet tidspunkt ville han opdage alt. Mutant og mand, det ville hn ikke just blive glad for at opdage.
Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jun 12, 2012 9:13:05 GMT 1
Det daisy sagde var meget forkert at høre fra hans øre, en kvinde der aldrig havde set en mand dø før, kunne godt reagere sådan, men at fortryde hun havde sagt noget, at ville lyve for at beskytte mordere og mutanter, det var ikke ligefrem fordi det de kunne og gjorde var ufarlige, have de ikke været så dumme at trække våben mod 5 ridder havde det helle endt anderledes, de var nok ikke blevet skånet, men de kunne have set deres familier, forklaret deres sag, men det belv brudt når man trak sværd og gik løs på folk i en kro. det var meget tydeligt at de to ikke burde være sammenen. han kiggede på hende " Du gjorde det rigtigt, hvem ved hvor mange mennesker du måske har redet, hvor mange liv de kunne have destrueret på deres hævn tog"[/color] sagde han roligt. det var jo det de var ude efter, og det var ikke kun de fattige der havde familier der var afhængige af dem. ved hendes næste ord, havde han på besynderligt vis mest lyst til at gribe at i hende, og forbyde hende at gå, han ville ikke skilles fra hende, men hvorfor, Esekias gjorde aldrig noget der kunne kaste dårligt lys på familien, og hvordan kunne det gøre andet hvis de fortsatte. han havde lyst til at tage hende i sine arme og kysse hende, på trods af hendes ord, men han gjorde ingen af delene han sad bare stum noget tid " Bliver du okay?"[/color] spurgte han svagt og kiggede på hende.
Post by Darcy Gale Wallace on Jun 12, 2012 13:59:13 GMT 1
Darcy vidste udemærket at det var det rigtige valg han havde taget, men begge valg ville haft store konsekvenser og dem måtte han tage med. Han kunne ikke komme ud af dette uden nogle skræmmer på sjælen. " Ja det var det..." Sagde Darcy og følte sig pludselig lidt kold inden i. Han var nød til at være stærk lige nu, han kunne ikke omgås ridder. Darcy ønskede jo også mutanternes undertrykkelse skulle stoppe. et øjeblik overvejede han at rejse til et andet land. Han havde hørt om merosal hvor mutanter ikke var som en pest, men behjælplige i landet, en handelsmand havde fortal ham om det. " Gør jeg vel en skønne dag, jeg overvejer lidt at rejse væk herfra, måske til MeRosal.." Sagde Darcy og vendte sig derefter fra Kias, selvfølgelig ville han også syntes dette var bedst for dem begge. Selvom at Darcy et eller andet sted ville ønske han ville blive hos ham.
Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jun 12, 2012 17:18:50 GMT 1
Esekias smilede opmuntrende til hende, men hans øjne var triste det gjorde ondt inden i, hvad havde hun regnet med hun gjorde, det var ikke lige frem første gang han havde været med til at stoppe mutanter,han bed sig let i læben noget han ikke havde gjordt siden han var barn. det var en vane der kun kom frem i ham når han ikke vidste hvad han skulle gøre, men var ked af det, eller oprørt på anden på, gråd havde aldrig været hans ting, han blev bare stille og fjern når noget gik ham på, som nu hvad skulle han sige, intet var det rigtige,uanset hvadhan gjorde ville han enten gå imod sit hjerte eller sin hjerne,han følte han havde tabt på forhånd. Esekias øjne blev triste, rejse helt væk så dan helt væk det gjorde ondt på ham at høre, så slemt kunne det da heler ikke være, han havde jo ikke gjordt noget galt " HVorfor"[/color] spurgte han ganske sagte det var et under at det overhovedet slap over hans læber, han var meget mere oprørt end han kunne forstå eller ville indrømme over for sig selv.
Post by Darcy Gale Wallace on Jun 12, 2012 18:57:37 GMT 1
Darcy vidste ikke om han skulle holde sin mund med det og om han ville kunne stole nok på Kia til at sige det næste til ham. Han ville så gerne blive i Talian, men hvad skulle det være for? At flygte fra kro til kro i håb om at finde et sted at passe ordentligt ind... det ville næppe ske. Darcy kiggede på ham og kunne se hvordan han bed sin læbe, var han endnu ikke kommet af med den vane, selvom det nu var ret kært han stadig gjorde det. Når det var Kias fortjente han vel sandheden og et sted kunne man lige så godt starte. " jeg også en mutant, jeg så ikke mændene til at starte med men lugtede giften... Jeg håber lidt at jeg ville kunne finde fred i det land, jeg har hørt at mennesker og mutanter lever i harmoni der, lykken har ikke ligefrem smilt til mig gennem mit liv... Men jeg må heller komme videre" Sagde Darcy og kiggede på Kias. Han ville ikke skræmme ham til døde, men det næste han ville sige ville højst sandsynligt vælte hans verdens billed. Darcy var stadig ked af det, men det næste han sagde vente han sig kom kias med et roligt smil på læben, efter det her ville drømmen om et kys fra denne unge ridder aldrig gå i opfyldelse. "og Kias en sidste ting, du burde lytte bedre til dig selv og dine førstehåndsindtryk og derudover er det ret kært du efter alle de år bider dig i læben når du er ude af den" Sagde Darcy som en henvendelse til der på kroen første gang da han hviskede Darcy og til det med at han stadig bed sig i læben... En anden og måske mere diskret måde at få ham til at regne det ud. Darcy sendte ham et smil og vendte sig herefter om og
Post by Esekias Lawrens Montegeu on Jun 13, 2012 14:05:32 GMT 1
Esekias kiggede vantro på hendes ryg, stod hun lige og fortalte ham hun var en mutant efter han effektivt havde vidst at han ikke havde noget problem med at de blev slået ihjel, han havde ingen ide om hvordan han skulle reagere eller jo det havde han, han vidste udmærket hvad hun burde gøre, han burde anholde hende med det samme og tage hende med til kongen, han mærkede hvordan hans hænder knyttede sig sig, havde han haft lange negle ville de havde boret sig ind i hans hud, den højre hånd havde automatisk lukket sig om sværdet, men trods han burde kunne han ikke få sig selv til at hæve det. han burde havde forudset at hun var det, og han havde nok også haft det i bagtankerne men valgt at bort jage tanken, han ønskede inderligt at hun ikke havde sagt noget, uanset hvad han gjorde nu var han på spanden. det tog ham noegt tid før han fik sagt noget, og selv der var han ikke helt sikker på hvad han sagde " Du bør gå nu.. inden jeg ombestemmer mig"[/color] sagde han tørt * ombestemmer mig, hvad har jeg da bestemt mig for* tænkte han forvirret til sig selv, han anede ikke hvad han gjorde, da hun vendte sig om og mødte hans blik, faldt hans hånd fra sværd skaftet. Kias hun kaldte ham Kias, hvorfor fik det hans hjerte til at hoppe, ingen der havde sagt det før havde fået det til at gøre sådan, og hun var oveni købt fremmed og mutantan, han var rasende på sig selv, rasende fordi han ikke kunne styre sig, han så dybt forviret på hende ved det hun sagde, hvordan vidste hun det, kunne hun også den slags, det var ville ikke være en helt ufarlig evne, hans sind var alt for oprørt til at over hovedet at begynde at tænke hun kunne have noget med hans barndoms ven at gøre. hun var en kvinde og det var et faktum der sad fast i hans sind, den sammenslutning kunne han slet ikke tage den var for stor.
Post by Darcy Gale Wallace on Jun 13, 2012 14:40:02 GMT 1
Darcy kunne mærke stemningen blev mere trykket efter han havde afsløret det med at han var mutant. Kias måtte være i store etiske konflikter inden i. Hvad var det rigtige for ham at gøre i denne situation. Men Darcy vidste at han ikke ville kunne anholde ham nu, han sagde selv at han ville forlade landet og oven i det havde han lige reddet hans liv. Det ville være direkte forkert af ham at handle anerledes end at lade Darcy gå sin vej stille og roligt. Til det med at Darcy burde gå nikkede han blot og sendte et sidste vermodigt blik til ham mens en sidste tanke strøg ham inden at han begyndte at gå væk. *på en eller anden underlig måde tror jeg at jeg elsker ham...* Herefter smed Darcy tanken væk igen, dette skulle for hans egen skyld blive sidste gang at han tænkte på Kias.
Hvilken årstid befinder vi os i? Det afgør ugerne:
The List:Uge 19 - 46: 5. år- 19-25: Forår -
26-32: Sommer
33-39: Efterår
40-46: Vinter
!Population!
Hvor mange mutanter og mennesker er der i landene?
Talian:
Nord:
8 Mutanter / 5 Mennesker
Øst:
9 Mutanter / 10 Mennesker
Syd:
11 Mutanter / 1 Menneske
Vest:
8 Mutanter / 1 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 1 MenneskeMeRosal:
14 Mutanter / 3 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 0 Mennesker