under solen og frugtens skær

[Esekias Lawrens Montegeu]

esekias rødmede svagt over det ikke nok til at de andre ville kunne se det, da det ikke var meget og lyset jo ikke ligefrem pegede mod hans kinder, det var hurtigt allerede at skulle være dus med en kvinde, de finere damer han havde omgåses ville aldrig efter så kort tid havde indvilget, selv om Esekias ikke selv havde noget problem med at blive tiltalt du, men at daisy ikke virkede spor imod det ja nærmest virkede ivrig efter at blive dus med ham, kunne ikke gøre andet end at få hans hjerte til at slå lidt hurtigere, hun havde taget hans arm uden han helt havde opfanget det, han kiggede glad, ja næsten lykkeligt ind i hendes øjne, hvor kom den følelse fra, det føltes så let, langsomt uden at slippe hendes blik tog han hovedet ned til glasset for at drikke skålen, også så hun også kunne gøre det.
"Skål Daisy"[/color]
sagde han varmt men så de andre knap kunne høre det, mere lyd kunne han ikke få over sine læber. dus indebar også at man ikke brugt tiltaler som frøken. han slap ikke på noget tidspunkt hendes blik, og han følte sig varm, da han havde drukket smilede han varmt til hende

[Darcy Gale Wallace]

Darcy kunne ikke få sine øjne væk fra kiases i dette øjeblik, det føltes helt magisk. Det var som om de havde en eller anden dyb forbindelse i lige præcis de sekunder det tog dem at blive dus. Darcy glæde sig til at kunne tiltale ham direkte og afslappet. " Skål" Sagde Darcy tilbage til ham, med en lige så lav stemme som han havde brugt og så tog han glasset for munden og drak. Den søde men let bitre smag af vinen bredte sig i hans mund og spredte en varm følelse i hele kroppen. Vis man tænkte bort fra hvor forkert alt egentlig var i det der skete, havde Darcy det faktisk ret fantastisk lige nu. Da de var færdig med at blive dus satte Darcy glasset ned igen. Vinen var vidst med en okay procent i siden at allerede følte sig så varm inden i.

[Esekias Lawrens Montegeu]

esekias kunnet slet ikke tage øjende til sig igen da de havde drukket dus, heller ikke selvom de andre hujede og klappede drillende af dem, esekias følte sig helt varm inden i, det var enlig underligt.
ian klappede blot svagt med de andre, han kunne ikke se noget at juble for, nu hvor han kendte til bedraget, og han måttet slås med de blandede førelser inde i sig.
Det var frøst da jake talte igen at Esekias fik revet øjende væk, den altid ivrige og glade knægt var på vej nesten ind over bordet
" Min tur min tur"[/color]
sagde han glad og havde sit krus øl i hånden mens han kiggede glad på daisy og løftede det mod hende for at indikere at han også ville drikke dus, det var altid ham der fik de andre med på en masse ting, og Esekias var ikke i tvivl om at hun nu ville ende med at være dus med en håndfuld riddere, han kunne ikke lade være med at smile for sig selv. hun havde nok aldrig talt til en før ham, og slet ikke brudt sig om dem, nu var der en hel gruppe der ville tale med hende.

[Darcy Gale Wallace]

Darcy kunne ikke lade være med at føle sig glad og underholdt lige nu. Det at hans ven jake også ville drikke dus var lidt underligt, men underholdene på samme tid, Darcy grinede lidt af det. Men endte så med at gøre det. Det ville også gøre aftnen hyggeligere.
" hi, jamen okay så" Sagde Darcy og løftede sit glas " Skål " Sagde han og kort efter var de også drukket dus, Darcy håbede ikke flere var for ivrige omkring det, så meget vin der skulle drikkes.
Men kort efter det med Jake, havde Darcy drukket sig dus med hele bundtet, kun 1 manglede og det var Ian og alles fokus lå på ham og Darcy for at de jo også skulle drikke dus nu når alle andre havde. Darcy løftede sit glas mod ham til en start.

[Esekias Lawrens Montegeu]

Esekias kunne ikke lade være med at små le varmt af det mens han kiggede på alle hans venner der drak dus med daisy, havde han vidst hun ville blive nød til at drikke så meget så hurtigt havde han nok bestilt den mindre stærke til maden, og ventet med de tungere sager, men han havde blot valgt den der passede bedst til måltidet. det var kun Ian der manglede og Esekias kiggede roligt på
Ian sagde ikke så meget han blev nød til at skåle selvom hans hjerte slog hurtigere, var det også sådan Esekias havde det, vidste han besked om daisy, han kunne da ikke have fejlbedømt ham så meget. ian havde lært at opretholde sit ydre, og roligt løftede han sit blik og mødte Darcys som esekias forlod hans blik ikke hans, han kunne ikke holde øjende fra ham, da de havde skålet, fik han måske lidt for travlt med at give slip på hans arm og kigge væk, de andre grinede og spøgte med at han nok ikke kunne se på andre kvinder en catarina. hans forlovede, men det gik lidt hen over hovedet på, ham og han sad bare stille, til sidst holdt de op og vendte deres opmærksomhed mod forreten der blev serveret nu. først for darcy og så esekias og de andre.
Esekias kiggede på daisy han håbede ikke det gjorde hende noget at hun nu var dus med de andre. og han smilede glad til hende kort ubevidst strejfede hans hånd hendes under bordet, som for at være sikker på at hun var okay.

[Darcy Gale Wallace]

Darcy kunne sagtens mærke nervøsiteten hos Ian, men han var god til at skjule det, så de andre ville nok ikke bide mærke i noget alt for stort og usædvanligt omkring hans person. Darcy vendte nu igen fokuset mod Kias. Darcy var allerede næsten færdig med vinglasset og kunne mærke hvordan han følte sig en smule ja påvirket. Selv normale unge piger der ikke var vandt til at drikke kunne ihvertfald holde til 1-2 glas mere end hvad han kunne. Strejfet fra hans hånd fik en lille smule kindrødt op i Darcy's kinder. Det havde nok også lidt med vinen at gøre.
Da maden blev serveret virkede det hele godt, lige indtil Darcy fangede en lugt fra Kias portion. Maden lugtede og så fantastisk ud, men Darcy opfangede en lugt der langt fra var behalig fra Kias portion. Maden så ikke gammel ud så det kunne ikke være det. Darcy vidste hvor mange der gerne ville se Ridder af så høj rang fjernet. Han havde ikke tænkt på det før den lugt kom i hans næse, den var ret svag og de andre ville sikkert ikke kunne lugte den.
Darcy vidste ikke helt hvad han skulle gøre, hvordan skulle han forklare at han vidste måltidet var forgiftet? Længere tænkte han ikke før at han i en bevægelse væltet Kias Tallerken af bordet. Darcy havde altid haft dyriske sanser på den måde. Når noget var farligt skulle man helt klart have det væk og beskytte dem der var i fare, selvom det blot var mad. " Undskyld mine manere, men den portion var forgiftet" Sagde Darcy og vidste ikke af hvem eller hvordan han skule forklare sig om det, måske ville de tro det var ham eller finde ud af han var mutant, hvem vidste, men Kias skulle ikke have den.

[Esekias Lawrens Montegeu]

esekias hjerte slog et slag over da han rørte hendes hånd, men det varede ikke så længe før den ikke længere gjorde. De andre sprang hurtigt til maden, men esekias havde ikke travlt med det, så længe deres hænder mødtes under bordet, ville han helst ikke tage den op for at spise, men daicys reaktion kom bag på dem alle da maden, og tallerkener smadrede mod gulvet, selv folk fra andre båse kunne ikke lade være med at kigge på dem, jake stillede sig forskrækket op, da en stor del af esekias mad var endt i hans skød, esekias og daisy sad jo i midten, og han skubbede overrasket maden af si skød og kiggede over på daisy. Esekias hånd røg automatisk tilbage fra daisys mens han så vantro på hende. * hvor dan al helvede vidste hun det ??* tænkte han, de var sjældent han banede selv i hans sind. * eller er hun bare skør* alt var lige gået så godt. det virkede ikke som om nogen havde noget at sige de var for chokeret over at se en dame reagere sådan. Esekias vidste slet ikke hvad han skulle sige eller hvad der ville være værst at maden var forgiftet og hun på en måde vidste det, eller at hun var tosset nok til at smide med maden.
redningen kom fra en uforventet kan lige som de alle sammen var ved at danne den samme tanke i hovedet. det var nemlig ikke helt umuligt at nogle ville forgifte en højtstående ridder, ikke normalt men noget der kunne ske. men alle var de ved at tænke på mutanter da det lød fr Ian ved siden af hende
" Hvor i alverden har du fundet en der så paranoid esekias"[/color]
sagde han med et smil på læberne, paranoid var bedre end at hun skulle være den der havde gjordt det eller værre at hun var mutant, esekias stak forlegent hånden i nakken, mens de andre langsomt begyndte at grine, det var den nemmeste måde at reagere på. ingen havde lyst til at skulle til at anholde nogen.

[Darcy Gale Wallace]

Darcy vidste ikke hvad han gjorder nu, det var langt fra planlagt. Han vidste ikke hvad der var værst at han stod i denne pinlige situation eller det at personen der havde forgiftet maden så Darcy og genkendte ham fra den anden kro. Det kunne sagtens være gæster fra den kro han arbejdede i der stod bag det. Darcy hørte de fleste hemmelige hvisken i kroen. Skumle planer og mere til, vis man ville vide noget om nogen var han nok den der vidste mest om den lavere klasse. Selvom han aldrig sagde noget til nogen. Det var dog tider forfærdeligt at høre folk snakke om mord og bedrag og derefter være magtesløs til at kunne stoppe det. Men hele pointen var mere at der ville gå dårlige rygter om ham, at han rendte med ridder på den måde. Men det var jo kun på grund af Kias! Selvom det nok var ingen undskyldning, hvad ville han bruge dette til, han ville aldrig kunne blive noget for Kias. Tankerne kørte i hovedet på Darcy, lige indtil Ian sagde noget. Hjalp han ham? Det så det ud til ihvertfald. Darcy blev glad for hjælpen, men kunne samtidig ikke lide at blive kaldt paranoid på den måde, han havde da lidt stolthed tilbage i sig.
Han sad sig ned igen og hørte godt efter, dem der havde forgiftet maden måtte være et sted, Darcy kunne mærke alkoholen i blodet og lydene ramlede lidt sammen. Men pludselig stod nogle ord ud i mængden. " Det fejlede, lad os skride" En lav hvisken fra nogle mænd i pænt tøj, der stille og roligt var på vej ud, men deres udseende fejlede ikke Darcy. De var faste kunder i kroen. Det ville få konsekvenser vis han fik dem udleveret, meget store. Men Kias liv kunne være i fare vis han ikke gjorder det. Begge mændene var mutanter, den ene med evnen til at manipulere vand og den anden var ukendt for Darcy. Darcy ville ikke skabe påstyr igen og hviskede derfor i Kias ører.
" Vis du ser på mændene der har travlt med at komme væk lige nu, vil du måske kunne genkende dem fra den anden kro. De sneg sig ind i køkkenet lidt før vi fik maden, jeg opdagede først nu det var dem" Sagde Darcy og var lettet over at kunne udpege dem, det ville redde hans røv for nu. Men ville med garanti slå tilbage i hjemegnen. Nu var det vidst snart et godt tidspunkt at finde et nyt job.

[Esekias Lawrens Montegeu]

Esekias sænkede hånden da darcy satte sig ned igen, han vidste dog ikke helt hvad han skulle gøre, tjenere var allerede i gang med at tørre det op, og gabriel virkede stadigt som om han var i chok
" det har jeg sku ikke prøvet før"[/color]
kom det til sidste fra ham, Esekias blev næsten lige så chokeret over hans vens ord aldrig havde han hørt sin bedste ven bandne før, aldrig og det sagde en del.
ian sendte Darcy et sigende blik, men vidste ikke om han havde gjordt det rigtige måske skulle han bare havde udleveret ham, men han frygtede at miste den venne gruppe der havde taget ham til sig på trods af rygterne. og det var meget bedre i det her selskab at blive kaldet for tosset end mutant.
Esekias spærrede øjende op da hun talte til ham og kiggede diskret over i retningen af de 2 mænd der var ved at forlade etablissementet, han kunne godt genkende dem som et par af dem der havde genert ham da han var nede på den grønne flod. et blik til de andre fik dem alle til at forstå at der var noget forkert igære. det havde de arbejdet længe sammen om under bordet havde de alle taget et tag i deres sværd undtagen jake der rejste sig op og pludseligt så meget syg ud. grøn i hovedet styrtede han ud af døren forbi det 2 mænd som blev så forbløffet over knægten der spurtede ud grøn i ansigtet mens han råbte at de skulle komme af vejen. Esekias grinede lidt, han vidste godt hvad der forregik og de sidste 3 rejste sig op næsten samtidigt og gik ud fra båsen med blikket rettet på de 2 mænd. esekias smilede kort ned til hende, han havde i sit hoved fået en forklaring på hvad der var sket. det var gabriel der tog ordet
" Går i allerede vi skal ellers feste for Esekias her som er blevet for fremmet, kom nu venner i kan ikke bare smutte når vi ikke kigger"[/color]
sagde han i et muntert tone fald men noget truende lå under

[Darcy Gale Wallace]

Darcy så på Ridderne mens de udvekslede underlige og indforstået blikke, som om Kias gav signal til et eller andet, hvad han vidst også gjorde. Nu var alle mændene snart oppe ved dem efter Jake var løbet. Nu var det bare om at få fat i de 2 mutanter, nu skulle Darcy nok få at se hvad den sidste var.
" De ved det" Sagde Den ene blot og en mørk mine sank over dem begge mens de så mod ridderne. Med et forvandledes den ene mand s hænder og et stykke af hans arm til 2 syle spidse metal blade, hvorefter han sprang mod Gabriel med et hug i håb om at ramme. Den anden Trak sit sværd og gik efter den anden af Kias gode venner. Han brugte ikke sine evner, ihvertfald ikke endnu, men det var heller ikke de mest nyttig kampevner, kunne dog være brugt til at plante giften ved at føre det via luften i en klat vand.
Darcy var chokeret, han havde ikke troet manden kunne lige præcis det, det var folk som ham der gav mutanter det rygte.
En af dem nåde at sende et dræberblik til Darcy, de kendte til at han havde en god hørelse, men ikke lugte sansen. an kunne høre en af dem hviske helt lavt nærmest uhørligt i sin massakre udbrud " Forræder!" Med nærmest en lav væsen der blev helt væk i turmultet. Ordene gjorde ondt, Darcy burde ikke have hængt ud med Ridder og slet ikke hjulpet dem med at finde mutanter der ville gå mod kongefamilien. skam hang surt i ham, men også lettelse over Kias var okay.

[Esekias Lawrens Montegeu]

Esekias og hans venner virkede helt roligt, de havde gjordt det så mange gange før, men inden i pumpede adranalinen igennem dem, som de alle trak sværd, de havde været ude for værre end en mand hvis hænder blev til sværd, det gjorde ham jo ikke nødvendigvis til en dygtig sværdkæmper. jake var løbet ud for at kunne have taget dem hvis de var flygtet men nu kom han ind med et drenget smil om læberne og trukket sværd. Ian og den anden ven tog sig af ham der havde trukket sit sværd og jake fik ovrakset ham bagfra. de var i huribelt undertal, 2 mod 5 godt nok 2 mutanter, men 5 riddere var ikke ligefrem det sageste man kunne komme op imod.
Det var Eskias der parredere salget mod Gabriel, de to havde kæmpet sammen så mange gange før og det var ikke svært for dem at gøre . da esekias parredere hans slag plantede garbiels sværd sig i mandens bryst. det hele skete hurtigt så det var ikke sådan at de havde noget valg, de brugte bare automatisk den mest logiske og effektive mulighed, og afvæbne ham kunne de ikke så nemt. manden sank sammen på gulvet. ingen af dem så synderligt kede ud af det, men de virkede heller ikke som om de var glade og sejrende som nogle måske ville have været, det havde simpelthen været en nødvendighed. Imellem tiden havde den anden fået hænderne fulde af de 3 mod 1 og han kunne ikke se nogen måde at bruge sin evne på, men ikke ham han ville overgive sig, et sværd blev stukket igennem hans krop og han sank om på jorden. det var Ian der havde fået det fatalestød ind og kiggede nu ned på manden

[Darcy Gale Wallace]

Darcy var nærmest lamslået og stirrede blot på den massakre han havde sat igang med meget få ord. Det hele var hans skyld, vis han nu bare havde sat sig stille tilbage ville intet af dette være sket, lige nu tænkte han ikke på de ville sladre, den ene ville ihvertfald aldrig kunne sige et ord igen. Darcy mærkede tårene presse sig på. Aldrig i sit liv havde han gjordt noget så forræderisk og omkostningsfuldt. Den ene mand var død og Darcy vidste at de begge havde familier derhjemme, men var bare kommet ind i en oprørs gruppe og ønskede blot mutanternes frihed. Men Darcy kunne ikke have ladt dem dræbe Kias og vis han havde laddet dem gå ville de komme igen. Lige nu havde Darcy lyst til at forsvinde langt væk, dette var langt fra godt, vis han nu havde holdt sig væk fra Kias var han aldrig blevet rodet ud i disse følelser. Darcy troede lidt at den sidste af dem blev skånt, men da sværdet blev stukket fatalt gennem den sidste af Ian, slog Darcy øjnene endnu mere op.
Darcy tænkte lidt at det ligeså godt kunne have været ham. Det var en helt forfærdelig tanke, men Darcy havde til tider overvejet at joine oprøret, Darcy vidste bare at vold løste intet. Lige nu vidste han ikke hvad han skulle tænke.

[Esekias Lawrens Montegeu]

da faren var over blev der travlt i kroen jake var igang med at undskylde det hele til lilli, der var ikke så mange kvinder i kroen men dem der var sad måløs til, dog virkede stemning god nu hvor de farlige mutanter var blevet taget af. lilli sagde hun bare var glad for at de ikke var kommet noget til, Ian tørede blodet as sit sværd, og Gabriel tog den ene og bar ham ud mens den sidste tog den anden. Esekias vendte sig mod Daisy, han vidste ikke hun var mutant, men han vidste hun sympatiserede med dem og at hun havde arbejdet der nede han gik hen til hende, han vidste ikke helt hvad han skulle gøre han lagde armene om hende.
" Du rede mit liv tak"[/color]
sagde han blidt i hendes øre mens hun grad, det var tydeligt at han ikke havde undervuderet faren. han tog hendes hånd
" Lad os komme ud"[/color]
sagde han blidt og førte hende uden for hvor han mødte gabriel der var på vej ind igen, han sendte ham et forstående blik

[Darcy Gale Wallace]

Darcy så på Kias, stadi med tåre i øjnene da han kom derhen. Hans arme der holdte om ham var trøstende og gav ham håb om at det han havde gjort i sidste ende ville vise sig at være det rigtige. Darcy lagde hænderne fast om ham og klemte sig et øjeblik ind til ham, han var så inderligt glad for at Kias var i live og samtidig var de 2 mænds død smertefuldt for ham. Han ville ikke kunne vende tilbage til den kro han havde arbejdet på mere, det virkede som om at han altid fik drævet sig selv ud af de steder han kom til, intet sted han kunne høre til.
Darcy slap taget igen og " ja det er nok bedst" Sagde Darcy og tørrede sine tåre væk, han måtte være stærk, hans liv var blev væltet 2 gange før. De fleste gange på andres bekostning, hans families ære og nu 2 mænds død.
Darcy gik med ud og vendte et blik mod de 2 mænd en sidste gang, Darcy havde talt med den enes kone før... Der var helt klart munde der ville blive svære at mætte nu.

[Esekias Lawrens Montegeu]

Esekias havde det lidt underligt over at hun var så ulykkelig, de andre damer i kroen var gået igan med at lykønske de andre for deres mod og handle kraft men ikke daisy hun grad som om hendes liv var væltet sammen, kunne hun vende tilbage til sit job nu ? esekias vidste det ikke og førte hende uden for, der var så kort hjem til ham at han valgte hurtigt at gå hjem og ind i den store have hvor han vidste ingen ville komme og se dem, og ingen ville kunne høre dem, han strøg hende over kinden, han vidste slet ikke hvad han skulle sige, og et eller andet sted var han forræderisk glad over at have hende i sine arme