Post by Esekias Lawrens Montegeu on May 18, 2012 12:24:33 GMT 1
Det var en lys aften og der var liv i byen, goså i denne del hvor folk var lidt mere broget end i de stille kvartere som Esekias kom fra. Himmelen var lys af stjerne og månen, og gaderne var oplyst af gade lamper. Natten syntes særligt munter og glad for Esekias, der for sidste gang rendte rundt i sin almindelige uniform fra sønddag skulle han skifte den almindelige ridder uniform og tegn ud med de tegn som kun 5 mand var udpeget til at bære nemlig kongens personlige livvagter. Esekias var fuld af lykke, han havde just fået det at vide, og vidste at der ville blive fest i hans venne gruppe lige så snart han fortalte dette, han havde dog besluttet sig for at fortælle det til dem og familien den følgende dag i aften ville han bare gerne have for sig selv, og hans fødder havde bragt ham rundt i den store by, uden han rigtigt tængte på hvor han var gået hen, han havde været forbi sit gamle hus, og nu var han endt i syd. han havde den ene hånd i lommen og den anden hvilende afslappet på et flot elegant sværd der altid hang ved hans side. Folk omkring ham gik til side for ham på grund af tegnende, men han var ikke i området på grund af sine pligter. Han havde gået længe rundt med et sageligt smil, og tængt på sin fremtid, da hans mave gav tilkende at han burde finde noget mad
Ikke langt der fra fandt han kroen den grønne flod og gik med glad mine ind i kroen og satte sig ned, de fleste der inde var heldigvis for optaget til at ense ham som en ridder, og der blev ikke lagt for meget mærke til ham. han gled smiddigt ind på en bænk ved et ledigt bord, skønt det ikke var gjordt klar endnu og gjorde tegn til at få en tjener ned.
Ikke langt der fra fandt han kroen den grønne flod og gik med glad mine ind i kroen og satte sig ned, de fleste der inde var heldigvis for optaget til at ense ham som en ridder, og der blev ikke lagt for meget mærke til ham. han gled smiddigt ind på en bænk ved et ledigt bord, skønt det ikke var gjordt klar endnu og gjorde tegn til at få en tjener ned.