Post by Ciel Dé Ricéy on May 9, 2012 13:31:47 GMT 1
Dagene var gået forholdsvis hurtigt, eftersom at Ciel var blevet kaldt til slottet næsten hver eneste dag. Han havde en fornemmelse af, at der måtte være et eller andet under opsejling, derfor valgte han også at tilsidesætte sine egne ønsker og dermed glemme alt om Minori, som skulle befinde sig i kælderen, hvor han for 5 dage siden var blevet lænket til loftet og gulvet. Ciel havde efterladt ham i en sådan stilling, at det ville blive svært at holde sig vågen, eftersom at blodet hurtigt, måske endda efter nogle timer, ville forlade Minoris arme.. Noget der ville være forholdsvis ubehagelig, men samtidig var det jo også meningen. Han havde dog beordret vagterne til at stå vagt ved kælderen og aldrig nogensinde efterlade kælderen ulåst..
Ciel kom ridende ind i gården på sin trofaste hest, som efterhånden havde været hans ledsager i mange år, derfor vidste den også hvor den skulle gå hen, men alligevel valgte Ciel at følge den hen til sig plads og tøjle den fast til en pæl med en skål mad foran den. Denne skål var endnu ikke blevet genopfyldt, hvilket undrede Ciel, eftersom at han ofte havde sagt til de andre på palæet, at de skulle sørge for at hestene kunne få mad. Med det i tankerne bevægede han sig indenfor, efter at have bevæget sig hen over de våde sten.. Skyerne havde indhylet Talian i en mindre regnskyl, hvorefter det hurtigt var forsvundet igen.. Ørkenen var jo også med til at tilbageholde regnen, det var jo derfor at der var blevet anlagt flodsystemer til de forskellige høst områder. Egentlig havde Ciel ikke særlig meget overskud til at skulle tjekke op på Minori, men da han først så at døren til kælderen stod på klem valgte han at bevæge sig der hen.
Det syn som mødte ham var yderst overraskende, som han trådte ind af døren og lod blikket glide ned af trappen. Hvad helved lavede Caleb i kælderen? Og hvorfor valgte drengen at ligge sig til at sove på trappen, var hans seng ikke god nok? Ciel knurrede hænderne sammen, hvorefter han gik ned ved siden af Caleb og fik ham vendt om, så han ikke lå med hovedet ned i trappen. Det syn som mødte ham var ubehagelig, som lugten af opkast nåede hans næse.
"Caleb! Hvad fanden er der sket her!"
sagde han overrasket og forsøgte at ruske lidt i drengen, men valgte dog at tage ham op.. Opkasten nåede endnu en gang hans næse, som han lagde mærke til at bukserne var smurt ind i opkast? Uden at tænke mere over det, kom han i tanke om Minori.. Han holdt stadig Caleb i sine arme og farede ned af trappen, hvor de tomme lænker afslørede Minoris flugt.. Nøglen lå ikke ret langt fra stedet og et suk forlod Ciels læber, som han konkluderede at Minori måtte have snydt ham til at læse lænkerne op, eller også havde drengen gjort det af nysgerrighed? Hvorfor var han i det hele taget i kælderen? Den skulle være aflåst!
Eftersom at han blev nød til at sørge for at Caleb kom op i sin seng, før at han ville kunne tage fat i vagterne. Måske Caleb bare havde udfordret skæbnen, samtidig med at han endnu ikke var klar over hvorfor Caleb var besvimet på trappen? Ciel bar dog hans søn op af kælderen og ud af den forfærdelige lugt, hvorefter han gik op på drengen værelse og fik bukserne og blusen af ham, så han ville kunne slippe for at lugte til opkasten, når Caleb først valgte at vågne igen. Tøjet blev smidt ned i køkkenet, hvor tjenestepigerne blev sat til at ordne tøjet. Ciel selv havde noget andet at se til, derfor valgte han også at låse døren til Calebs værelse, så drengen i det miste ikke ville snige sig ud senere. På et tidspunkt skulle de nok få sig en alvorlig snak, så han selv kunne bedømme om drengen havde sluppet Minori fri eller ej.
Efter at have låst døren til drengens værelse, valgte Ciel at bevæge sig ned i hall'en, hvorefter han kaldte på vagterne, deriblandt Alexx, som havde bragt Silvia til ham. Silvia, der jo også var stukket af, dog mere på egen hånd, eftersom at lægen blot havde sørget for at dække over hende.. Men alligevel bebrejdede han sine vagter for det der var sket. Men derfor valgte han at kalde dem sammen endnu en gang, for at få styr på tingene.
"Hvorfor efterlod I døren ulåst til kælderen og lod Minori flygte?"
spurgte Ciel yderst utilfreds, man kunne tydeligvis fornemme på ham, at han ikke var særlig tilfreds med det der var sket. Han havde endnu ikke formået at få noget ud af Minori, hvilket blot generede ham yderligere.. Vagterne så en anelse uforstående på hinanden og valgte alle at trække på skulderen, som om de ikke vidste hvad han mente. Ciel så arrigt på dem og trådte fram for at tage den ene vagt i kraven.
"Du havde vagten ved kælder døren, men alligevel lykkedes det Minori at flygte. Hvad skete der? Hvem hjalp ham til at flygte?"
spurgte Ciel koldt og skubbede efterfølgende vagten tilbage i geleddet, hvorefter han gik fra den ene vagt til den anden. Der var ikke nogen som sagde et eneste ord, hvilket kom fuldstændig bag på ham, samtidig med at han ikke helt forstod hvorfor de ikke havde noget at sige.
"Jeg kan ikke huske noget angående kælderen og hvem er Minori?"
valgte en håbløs vagt at spørge Ciel om. Hvorefter han vendte sig direkte mod den skræmte vagt. Hans øjne var kolde og tomme, som han gik hen og trak vagten med sig væk fra de andre. Der gik noget tid før at vagten blev smidt tilbage til de andre.. Ciel havde ikke kunnet få noget som helst ud af ham. Det var jo næsten som om deres hukommelse var forsvundet. Men alligevel vidste de godt hvem Ciel var og hvilken pligt de havde på palæet og overfor Ciel.. Det var som om deres minder angående de sidste par dage var forsvundet.
"Minori..."
sagde han lavt for sig selv, som han kunne regne ud, at det måtte have været Minori's værk. Men betød dette at Minori ville kunne slette hvilken som helst hukommelse hos hvem som helst? Ciel knurrede hænderne sammen og valgte at lade vagterne gå, hvorefter han gik op på sit arbejdsværelse.
Inde på arbejdsværelset blev der stort set arbejdet i ro og fred, eftersom at ingen turde forstyrre Ciel, når man havde set hvordan han opførte sig overfor vagterne og tjenestepigerne. Det kunne jo være at der var noget i gære? Ciel slog op i bogen, omkring mutanter, hvorefter han begyndt at skrive forskellige ting ned om denne Minori, så han senere ville kunne genskabe sin hukommelse, hvis Akio skulle forsøge at slette hans hukommelse.
"Jeg skal nok finde dig, Minori og du kommer til at bøde for det du har gjort imod Caleb."
hviskede Ciel for sig selv, som han skrev videre i sin bog. Han var overbevist om at denne mand fra kælderen var Minori, som han havde søgt længe efter. Samtidig med at han havde fået en fornemmelse af, hvilken form for evne Minori besad, men han kunne ikke være sikker på at det var det hele.
En vagt blev kaldt op til arbejdsværelset, som Ciel valgte at gemme bogen væk, hvorefter han gik hen til vagten og hviskede noget i hans øre.
"Hold øje med alle læger i området, kommer der en patient ind med nåle eller fyldt med små stiksår i armene, så fortæl mig det med det samme. Tag eventuelt en vagt mere med, så ingen af jer forlader denne patient."
hviskede Ciel roligt til vagten, hvorefter vagten nikkede og tog Alexx med sig, som de begav sig ud i Talian for at opsøge de forskellige læger og finde ud af hvor Minori kunne opholde sig. Ciel derimod valgte at holde øje med Caleb. Den dreng ville ikke få ro lige med det samme.
//out
Ciel kom ridende ind i gården på sin trofaste hest, som efterhånden havde været hans ledsager i mange år, derfor vidste den også hvor den skulle gå hen, men alligevel valgte Ciel at følge den hen til sig plads og tøjle den fast til en pæl med en skål mad foran den. Denne skål var endnu ikke blevet genopfyldt, hvilket undrede Ciel, eftersom at han ofte havde sagt til de andre på palæet, at de skulle sørge for at hestene kunne få mad. Med det i tankerne bevægede han sig indenfor, efter at have bevæget sig hen over de våde sten.. Skyerne havde indhylet Talian i en mindre regnskyl, hvorefter det hurtigt var forsvundet igen.. Ørkenen var jo også med til at tilbageholde regnen, det var jo derfor at der var blevet anlagt flodsystemer til de forskellige høst områder. Egentlig havde Ciel ikke særlig meget overskud til at skulle tjekke op på Minori, men da han først så at døren til kælderen stod på klem valgte han at bevæge sig der hen.
- - - - - - - - - - - - - - -
Det syn som mødte ham var yderst overraskende, som han trådte ind af døren og lod blikket glide ned af trappen. Hvad helved lavede Caleb i kælderen? Og hvorfor valgte drengen at ligge sig til at sove på trappen, var hans seng ikke god nok? Ciel knurrede hænderne sammen, hvorefter han gik ned ved siden af Caleb og fik ham vendt om, så han ikke lå med hovedet ned i trappen. Det syn som mødte ham var ubehagelig, som lugten af opkast nåede hans næse.
"Caleb! Hvad fanden er der sket her!"
sagde han overrasket og forsøgte at ruske lidt i drengen, men valgte dog at tage ham op.. Opkasten nåede endnu en gang hans næse, som han lagde mærke til at bukserne var smurt ind i opkast? Uden at tænke mere over det, kom han i tanke om Minori.. Han holdt stadig Caleb i sine arme og farede ned af trappen, hvor de tomme lænker afslørede Minoris flugt.. Nøglen lå ikke ret langt fra stedet og et suk forlod Ciels læber, som han konkluderede at Minori måtte have snydt ham til at læse lænkerne op, eller også havde drengen gjort det af nysgerrighed? Hvorfor var han i det hele taget i kælderen? Den skulle være aflåst!
- - - - - - - - - - - - - - -
Eftersom at han blev nød til at sørge for at Caleb kom op i sin seng, før at han ville kunne tage fat i vagterne. Måske Caleb bare havde udfordret skæbnen, samtidig med at han endnu ikke var klar over hvorfor Caleb var besvimet på trappen? Ciel bar dog hans søn op af kælderen og ud af den forfærdelige lugt, hvorefter han gik op på drengen værelse og fik bukserne og blusen af ham, så han ville kunne slippe for at lugte til opkasten, når Caleb først valgte at vågne igen. Tøjet blev smidt ned i køkkenet, hvor tjenestepigerne blev sat til at ordne tøjet. Ciel selv havde noget andet at se til, derfor valgte han også at låse døren til Calebs værelse, så drengen i det miste ikke ville snige sig ud senere. På et tidspunkt skulle de nok få sig en alvorlig snak, så han selv kunne bedømme om drengen havde sluppet Minori fri eller ej.
- - - - - - - - - - - - - - -
Efter at have låst døren til drengens værelse, valgte Ciel at bevæge sig ned i hall'en, hvorefter han kaldte på vagterne, deriblandt Alexx, som havde bragt Silvia til ham. Silvia, der jo også var stukket af, dog mere på egen hånd, eftersom at lægen blot havde sørget for at dække over hende.. Men alligevel bebrejdede han sine vagter for det der var sket. Men derfor valgte han at kalde dem sammen endnu en gang, for at få styr på tingene.
"Hvorfor efterlod I døren ulåst til kælderen og lod Minori flygte?"
spurgte Ciel yderst utilfreds, man kunne tydeligvis fornemme på ham, at han ikke var særlig tilfreds med det der var sket. Han havde endnu ikke formået at få noget ud af Minori, hvilket blot generede ham yderligere.. Vagterne så en anelse uforstående på hinanden og valgte alle at trække på skulderen, som om de ikke vidste hvad han mente. Ciel så arrigt på dem og trådte fram for at tage den ene vagt i kraven.
"Du havde vagten ved kælder døren, men alligevel lykkedes det Minori at flygte. Hvad skete der? Hvem hjalp ham til at flygte?"
spurgte Ciel koldt og skubbede efterfølgende vagten tilbage i geleddet, hvorefter han gik fra den ene vagt til den anden. Der var ikke nogen som sagde et eneste ord, hvilket kom fuldstændig bag på ham, samtidig med at han ikke helt forstod hvorfor de ikke havde noget at sige.
"Jeg kan ikke huske noget angående kælderen og hvem er Minori?"
valgte en håbløs vagt at spørge Ciel om. Hvorefter han vendte sig direkte mod den skræmte vagt. Hans øjne var kolde og tomme, som han gik hen og trak vagten med sig væk fra de andre. Der gik noget tid før at vagten blev smidt tilbage til de andre.. Ciel havde ikke kunnet få noget som helst ud af ham. Det var jo næsten som om deres hukommelse var forsvundet. Men alligevel vidste de godt hvem Ciel var og hvilken pligt de havde på palæet og overfor Ciel.. Det var som om deres minder angående de sidste par dage var forsvundet.
"Minori..."
sagde han lavt for sig selv, som han kunne regne ud, at det måtte have været Minori's værk. Men betød dette at Minori ville kunne slette hvilken som helst hukommelse hos hvem som helst? Ciel knurrede hænderne sammen og valgte at lade vagterne gå, hvorefter han gik op på sit arbejdsværelse.
- - - - - - - - - - - - - - -
Inde på arbejdsværelset blev der stort set arbejdet i ro og fred, eftersom at ingen turde forstyrre Ciel, når man havde set hvordan han opførte sig overfor vagterne og tjenestepigerne. Det kunne jo være at der var noget i gære? Ciel slog op i bogen, omkring mutanter, hvorefter han begyndt at skrive forskellige ting ned om denne Minori, så han senere ville kunne genskabe sin hukommelse, hvis Akio skulle forsøge at slette hans hukommelse.
"Jeg skal nok finde dig, Minori og du kommer til at bøde for det du har gjort imod Caleb."
hviskede Ciel for sig selv, som han skrev videre i sin bog. Han var overbevist om at denne mand fra kælderen var Minori, som han havde søgt længe efter. Samtidig med at han havde fået en fornemmelse af, hvilken form for evne Minori besad, men han kunne ikke være sikker på at det var det hele.
- - - - - - - - - - - - - - -
En vagt blev kaldt op til arbejdsværelset, som Ciel valgte at gemme bogen væk, hvorefter han gik hen til vagten og hviskede noget i hans øre.
"Hold øje med alle læger i området, kommer der en patient ind med nåle eller fyldt med små stiksår i armene, så fortæl mig det med det samme. Tag eventuelt en vagt mere med, så ingen af jer forlader denne patient."
hviskede Ciel roligt til vagten, hvorefter vagten nikkede og tog Alexx med sig, som de begav sig ud i Talian for at opsøge de forskellige læger og finde ud af hvor Minori kunne opholde sig. Ciel derimod valgte at holde øje med Caleb. Den dreng ville ikke få ro lige med det samme.
//out