Post by Adonis Cyril on Apr 29, 2012 11:41:08 GMT 1
Adonis var gået ud på engen, han havde de sidste par dage vovet sig ud i den nordøstlige del af byen for sig selv, og siddet i de forskellige haver, der var omkring det flottet slot, her havde han begivet sig hen når hans læremester var inde på slottet, der var han endnu ikke blevet taget med hen, og det var han i bund og grund glad for da han gerne ville være helt sikker på sig selv før han nærmede sig sådan et sted. Adonis havde slået sin kappe ud på græsset og lagt sig ned, med armene under hovedet. hans tøj var løst, og praktisk, men det var dog tydeligt at det var noget meget fint tøj. Adonis var meget bleg og lignede han godt kunne bruge noget sol, men selvom han var gået i haverne de sidste par dage blev han ikke brunere. Om halsen havde han en lille medaljon med hans navn og i bæltet hang et lille sværd, som mest af alt var til pynt, det hørte bare med. på kappen ved siden af ham lå et par børe med flere bog mærker i som han var ved at studere, der var en om medicin og en om rigets historie. Adonis var i et okay humør, solen var varm på hans ansigt og han kunne dufte græsset.
Solen var fremme og vejret var så perfekt, så hvorfor ikke vandre lidt rundt? På dage, som denne ville de fleste bruge solen og nyde den frem for at bevæge sig indenfor. Xavier gik og fløjtede for sig selv, mens Emily sad og vippede frem og tilbage på hans skulder. Hans sorte bukser var dog en smule varme i solen, men den hvide jakke var med til at dække noget af varmen. Nord-øst.. Et sted, som han engang havde besøgt så tit, men nu virkede stedet kun ligegyldigt for ham. Han træk sin hat lidt længere ned over hans øje, så han ikke ville ende med at se nogle af vagterne i øjnene.. Godt nok havde han officielt død i 15 år, men man skulle helst ikke ende med at blive genkendt.. Hans øje kiggede stille rundt på hans omgivelser og opfangede en ung skikkelse, som så ud til at nyde godt af vejret. Han bemærkede den gyldne medaljon om hans hals og gik nysgerrigt imod ham med hans stav i den højre hånd. ”Smukt vejr, ikke sandt?” spurgte han i en venlig og høflig tone. Emily lagde hovedet på skrå, som om at hun betragede denne unge mand, som lå og nød solen.
Post by Adonis Cyril on Apr 29, 2012 14:08:43 GMT 1
Adonis kunne høre nogen der gik i nærheden af ham, men det var der så tit nogen der gjorde, der var flere gange gået folk forbi uden at lægge mærke til ham, så han åbnede først øjende da han hørte en stemme helt tæt på var det til ham der blev talt. han fik øje på en mand der stod tæt på og kiggede på ham, så det havde altså været henvendt til ham. Adonis sendte manden et venligt smil og løftede sig op så han sad lænet tilbage på sine hænder. " Jo det må man sige, det er herligt med solskin" sagde han varmt, mens han var ved at svare blev hans blik opfanget af noget der sad på mandens skulder, og lige som den lagde han ubevidst undrende hovedet på skrå, med et spørgende udtryk i ansigtet, men han nænnede ikke at spørger. * hvad er dog det for en, hun ser sød ud, er det normalt at rende rundt med sådan en ? jeg syntes ikke jeg har set det på de andre på engen* Adonises tanker kørte, det kunne sagtens være noget helt normalt her, det kunne han ikke huske
Xavier smilede ved det venlige smil og den imødekommenhed, som der havde været fra den unge mand. Det var ikke altid man mødte det og da slet ikke ham.. ”Ja, det er lige ve..” Xavier var stoppet med hans sætning, da han bemærkede hvordan han havde lagt hovedet på skrå i et spørgende udtryk. Emily rettede hovedet op igen, som følte hun at det havde været hendes skyld at han havde kigget så spørgende. Hun så derefter på Xavier, inden hun så tilbage på den unge mand. ”Jeg tror det er mig han kigger på” sagde hun i en undrende tone, men Xavier bare så skiftende smilende på Emily og den unge mand..
Post by Adonis Cyril on Apr 29, 2012 14:36:14 GMT 1
Adonis kiggede over på manden igen da han begyndte at tale det var lige det der skulle til for at få ham ud af hans tanke strøm, og han smilede undskyldende, men blev lige så hurtigt revet til bage i den da den ligge kvindelige skabning på mandens skulder talte, han blinkede mange gange og gned sig så let i øjende, endnu en ting han brat holdt op med, da han havde kommet lidt til sig selv. Adonis rødmede og kiggede ned i jorden, hvad hvis han nu havde fornærmet nogen af dem, hvad hvis alle uden før øst var sådan, han sank en klump og kiggede op igen. " Om forladelse frøken, alt er bare meget nyt for mig, og jeg kan ikke huske at have mødt nogen som dem , før" sagde han venligt, selvom om personen var lille, havde Adonis hurtigt besluttede sig for at hvis hun kunne tale, måtte hun være en person
Xavier kunne ikke lade vær med at smile ved hans reaktion. Den var underholdende. Han kunne lade vær med at sammenligne ham en smule med et barn, som han begyndte at tale til dukken, som var Emily en person. Hun var ikke lavet af andet end træ, stof og hår, samt tråde. Men hvad var også definitionen på en person? Xaviers egne var en, som kunne føle, Emily følte via ham. Det var ham, som gav hende liv.. ”Oh my! Jeg tror jeg rødmer” sagde hun og lagde hænderne om hendes kinder, som var hun ved at rødme, men det var hende ikke fysisk muligt. Hun havde ikke noget blod, som kunne gå op og farve hendes kinder, ej heller nogen kropsvarme, som kunne forøges. Xavier begyndte at grine lidt. ”Emily er en ener, jeg har heller ikke set nogen som hende før..” sagde han med et smil, inden han lagde sin hånd imod hans bryst.. ”Jeg går under navnet Mad Hatter, hvad er dit navn, unge ven?” spurgte han venligt, mens dukken kiggede nysgerrigt frem..
Post by Adonis Cyril on Apr 29, 2012 15:04:45 GMT 1
Adonis havde overhovedet ikke styr på hvad der fandtes der ude, han kunne nemlig ikke huske det, så han havde intet grundlag for at kunne tro eller betvivle noget som helst lige nu, men hvis der var en ting han var sikker på var det at han heller ville virke naiv, men høflig, end at se dum og uhøflig ud, det var hans uvidenhed der havde fået ham til at rødme hvilket så meget kraftigt ud på hans lyse hud, men han troede ikke han havde fået nogen til at rødme før, heller ikke at få dem til at tro det, for det var tydeligt for Adonis at den lille dame ikke rødmede, og han følte sig lidt underligt tilmode ved at skulle have fået nogen som helst til, han forstod heller ikke hvorfor hun sagde det. ' " Mig en fornøjelse at møde jer, jeg bliver kaldet Adonis Cyril" sagde han venligt, og valgte nu at kigge på manden, det var nemmere og han kunne ikke fokusere på to
Xavier begyndte at finde Adonis ganske underholdende med hans ærlige reaktioner. Der var dog også forundring i hans tanker. Det var et eller andet galt med ham. Xavier var dog ikke helt sikker på hvad det var, men hans ord omkring Emily.. jeg kan ikke huske at have mødt nogen som dem før Det var måske bare hans hjerne, som ville kløve hans ord, men ved at der blev sagt et navn på det unge ansigt forstod Xavier det bedre. ”Cyril? Det lyder bekendt..” sagde han og begyndte at tænke lidt, han havde hørt det sidste navn før og det gik ikke lang tid før han huskede hvorfor det havde lydt bekendt. ”Shade Cyril Achribald!” sagde han overrasket og knipsede med fingerne, da han sagde det. Han kendte nu ikke Shade selv, men havde hørt om ham..
Post by Adonis Cyril on Apr 29, 2012 19:38:21 GMT 1
Adonis trak benende op under sig så han sad i skrædderstilling, og gjorde plads på den store kappe, han havde taget med som tæppe, og slog let ud med hånd, "sid endelig ned hvis i har lyst" sagde han venligt, det var lidt underligt at kigge op på nogen man talte med, og han kunne ikke lade være med at føle han burde rejse sig op også. Da han begyndte at tale om hans efter navn, smilede han, og han nikkede da han nævnte Shades navn " Kender de ham ?"
Xavier smilede ved tilbudet, det kunne være rart at side ned lidt. Det havde også været noget af en tur fra vest til det nordlige øst, men aldeles ikke forgæves efter Xaviers egen mening. Han havde redet en hest, da han var yngre, men han ville ikke holde en hest nu, da den ikke alene var dyr at passe, men hvor skulle han dog holde den henne? ”Tak som byder” Han satte sig roligt ned på kappen med et mindre bump og lagde staven imellem hans ben, så den blev støttet oppe af hans venstre fod og lå lidt over hans højre lår. Han tog forsigtigt hans hat af og lagde også den mellem hans ben, så han vidste hvor han havde den.. Xavier smilede stort ved at han havde ramt rigtigt og blev spurgt om han kendte Shade. ”Ikke personligt, er jeg bange for..” indrømmede han. Nej, han havde ikke mødt Shade, men han vidste hvem han var og det var gået op for ham hvem Adonis var. Der blev vækket en nysgerrighed, da han vidste at Shade havde reddet en og taget ham til sig som sin læring, hvilket så måtte være denne unge Adonis Cyril..
Post by Adonis Cyril on Apr 30, 2012 19:35:32 GMT 1
Adonis smilede og sørgede for de kunne side ved siden af hinanden uden at have direkte kontakt, dett var spændene at denne mand havde hørt om shade " det lyder som om de har hørt gode ting, når de siger det på den måde" sagde han glad, han ville gerne have at hans læremester var velset, for for Adonis var Shade ham der havde redet ham, han kunne ikke se hvordan nogen ikke skulle syntes godt om ham, han lod ufravendt hånden glide over den lille medaljon med navnet Adonis på, nogen dage tængte han på om det virkeligt var hans navn eller om det var en han havde kendt engang. han kiggede over på manden, imellem dem lå de bøger Adonis havde været ved at læse, hvor af den ene var en bog om medicin.
Xavier nikkede, mens han samlede den ene af bøgerne op og begyndte at kigge i dem. ”Det er ikke mange, som vil tale ondt om en læge” sagde ham imens han bladede siderne igennem og læste lidt af dem, når han stoppede nysgerrig. Han vidste ikke om dette ville undre Adonis. Det var jo kun dem med penge, som egentlig havde råd til at lære at læse, for ikke at snakke om at købe noget at læse i.. Han lignede trods alt heller ikke en, som virkelig kom fra bunden af bunden.. Dog var der ord, som han ikke forstod og ud fra bogens indhold kunne Xavier gætte sig til at det omhandlede medicin, men det ville ikke være overraskede, når Adonis var læring hos Shade.. ”Hvad giver en lyst til at blive læge?” spurgte Xavier og så nysgerrigt på Adonis.. Var det for at vise en taknemlighed overfor Shade? Et ønske om at hjælpe andre, som han selv hjulpet? Adonis virkede så venlig sindet, så det ville ikke undre ham, hvilket var grunden til hans gæt var omkring personer, i stedet for hvad man kunne tjene som læge..
Post by Adonis Cyril on May 7, 2012 20:52:21 GMT 1
Adonis smilede roligt mens manden tog bogen op og kiggede i den, det undrede ham ikke det fjerneste at han kunne læse det, han kunne slet og ret ikke huske hvad han skulle forvente folk kunne nu, og det havde ikke været længe nok til at han havde lært sig selv de normale tænke måder. " Kan de lide bogen ? " spurgte han nysgerrigt og kiggede på den spændene mand, det efterfølgende spørgsmål kom fuldstændigt bag på ham, og man kunne se det på ham, han havde enlig slet ikke tænkt over det, og han var ikke i tvivl om at manden spurgte hvorfor han havde lyst til at blive læge. Adonis fik hurtigt styr på sig selv igen og trak på skuldrende med et smil. " for mig var det noget der kom ud af det blå da Shade Spurgte mig om jeg kunne tænke mig at være hans elev, og jeg begyndte at lære om det, det virkede bare Helt rigtigt" Adonis stoppede lidt op og kiggede op i himlen " jeg var ikke i tvivl om at det var det jeg havde lyst til, Der var ingen mulig måde hvor eg kunne havde sagt nej til det tilbud, og jeg har nydt hver en ny ting jeg har lært" sagde han glad, selvfølgelig elskede han at hjælpe folk, men det var så nyt, og Adonis var i en situation hvor han intet vidste om sig selv, alt han oplevede var nyt. Men Tanken om at man kunne tjene på det havde ikke faldet ham ind.
Xavier smilede og nikkede svagt, da han blev spurgt om han kunne lide bogen. Jo, den var vel fint nok hvis man ønskede at være læge, men det var ikke ligefrem hans mål med hans liv. Han fandt bogen til at være lidt tungt læsestof, men hvis Adonis kunne lide den, så var der ingen grund til at fornærme ham. Det var tydeligt hvordan hans spørgsmål kom helt bag på ham og Xavier undrede sig over hvorfor han ikke før havde fået spørgsmålet, men lyttede til svaret, før han ville åbne munden. Adonis var altså blevet det fordi at Shade havde spurgt og så havde Adonis fundet sit kald? Det var hvad Xavier fik ud af denne blonde unge mand. Han smilede glad ved han fortalte. Det var skønt, når folk sådan fandt ud af hvad de ville med deres liv. Næppe noget Xavier kunne prale af, da han altid har haft gjort folk ondt. Stjålet fra dem, som det mildeste.. Han nød sin magt, da han var ung, men nu så han det som hans livs fejl..
Post by Adonis Cyril on May 8, 2012 20:51:33 GMT 1
Adonis smilede roligt til manden, der så ud til nu at side i sine egne tanker, hvilket der også skulle være plads til, Adonis kiggede ud over natur og lod hånden glide over medaljonen igen, og slap den så, han var stadigt ikke helt afklaret med hvorfor han ønskede at blive læge, men han nød hvert øjeblik af det, det var noget han kunne takle, noget som han kunne lære uden folk forventede han allerede vidste det hele. han så over mod manden igen og bed sig le i læben, kunne man måsk tillade sig at spøger ind til manden, Adonis forretrak at høre om andre frem for at fortælle " må man spøger hvad de selv bruger deres tid på ? spurgte han forsigtigt, med en venlig stemme
Hvilken årstid befinder vi os i? Det afgør ugerne:
The List:Uge 19 - 46: 5. år- 19-25: Forår -
26-32: Sommer
33-39: Efterår
40-46: Vinter
!Population!
Hvor mange mutanter og mennesker er der i landene?
Talian:
Nord:
8 Mutanter / 5 Mennesker
Øst:
9 Mutanter / 10 Mennesker
Syd:
11 Mutanter / 1 Menneske
Vest:
8 Mutanter / 1 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 1 MenneskeMeRosal:
14 Mutanter / 3 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 0 Mennesker