Post by Adonis Cyril on Apr 28, 2012 13:22:33 GMT 1
Adonis, havde bevæget sig ud i den store blomster have, det var snart en måned siden han var vågnet, efter at være kommet til skade, og al den tid havde Shade hjulpet ham, da han ikke havde noget sted at gå hen, havde Shade taget ham til sig som lærling, noget Adonis allerede var meget glad for. Adonis havde sat sig på en bænk med en bog om riget, han blev nød til at lære sig selv det hele forfra. Solen stod højt på Himmelen og det var en dejlig dag. Adonis var iført løst afslappet tøj, men det var tydeligt at det var tøj til en fin stående herre, om halsen bar han en lille medaljon med Adonis skrevet på. han havde også et lille sværd ved siden, men det lignede mere det var til pynt end brug.
Post by Ciel Dé Ricéy on Apr 28, 2012 13:50:54 GMT 1
Dagen var egentlig ikke begyndt alt for godt for Ciel, den kongelige rådgiver, eftersom at han for nylig havde fået besked om at prinsessen igen var flygtet fra slottet, noget der virkelig gik ham på, derfor havde han brugt det meste af morgenen på at sætte hendes lærer på plads før at han var taget fra slottet igen. Men inden han helt forlod slottet, havde han taget en snak med kongen, blot for at forsikre ham, at han nok skulle til at styrke området lidt, hvis han virkelig ønskede at holde sin datter inde. Men lige nu valgte han at bevæge sig ned igennem blomsterhaven, som egentlig virkede til at kunne få folk til at slappe af, men ikke lige Ciel, eftersom at han var en anelse anspændt og blot gik og overvejede, hvordan han kunne holde prinsessen indendørs.. Han lod blikket glide en anelse rundt omkring i sine omgivelser blot for at tjekke området en anelse ud, de mange blomster kunne skjule mange typer, men det endte dog med at han fik øje på en mand med lyst hår, dog tog han sig ikke af denne og fortsatte blot sin gang imellem blomsterne med armene på ryggen. Ciel var iført et jakkesæt der tydeligvis var lavet af nogle specielle materialer, som ikke kunne købes over alt, men han mente selv, at han skulle have det bedste af det bedste. Det var noget han fortjente mente han. Hvilket også var sandt?
Post by Adonis Cyril on Apr 28, 2012 14:04:42 GMT 1
Adonis lukkede bogen på klem, med en fingere der hvor han var kommet til, mens han tænkte på det han havde læst, han måtte sørger for ikke at glemme noget af det han havde læst, han lukkede kort øjende da solen skar da han kiggede op, han tog hånden op for øjende og smilede, mens han kiggede lige ud. Adonis tog en stor indånding han elskede duften af blomster, det var som om han længe havde holdt af den. Adonis åbnede øjende igen og fik øje på en mand der kiggede over på ham, han smilede venligt til vennen. manden var klædt flot på, og lignede at han var en meget vigtig person.
Post by Ciel Dé Ricéy on Apr 28, 2012 14:19:45 GMT 1
Ciel fandt hurtigt ud af, at manden havde fået øje på ham, og derfor valgte han at ren og skær høflighed at bevæge sig hen til manden, hvorefter han så en anelse undersøgende på manden, men han kunne ikke rigtig placere ham, selvom han godt vidste at Shade havde fået sig en lærling, så vidste han endnu ikke hvem dette var. "Hvad bringer så Dem til blomsterhaven, hr?" sagde han en anelse høfligt og lod fortsat hænderne være foldet sammen bag ved. Eftersom at han ikke fandt det nødvendigt at give hånden, fordi nogle mutanter havde muligheden for at overføre deres kræfter igennem berøring, og det var ikke noget han havde lyst til at blive udsat for, derfor var han forsigtig også selvom han var anspændt og irriteret.
Post by Adonis Cyril on Apr 28, 2012 14:26:36 GMT 1
Adonis smilede venligt da manden kom over til ham, og placerede hurtigt et bogmærke i bogen, og lagde den fra sig på omsaget stod der tydeligt talian´s Historie. Han gjorde ikke mine til at give hånd, da den fremmede ikke virkede til at ville gøre den. manden var en af de første han havde mødt og han var ikke rigtigt sikker på endnu hvad der var det mest høflige at gøre, så han plejede at følge folks eksempel. " solskinnet, og duften af blomster" savrede han venligt " hvad med dem hr?, er de også ude for at nyde vejret? " spurgte han med endnu et smil, hans hjerte hamrede lidt hurtigere, det var spændende at møde andre end Shade, Manden var den første han havde mødt uden Shade ved sin side. han folede hænderne i skødet.
Post by Ciel Dé Ricéy on Apr 28, 2012 15:24:48 GMT 1
Det var først nu at Ciel lagde mærke til bogen i mandens hånd og da han så omslaget smilede han blot, eftersom at han godt kunne forstå, hvorfor folk var interesserede i Talians historie, fordi han også selv var det. Men det kunne jo godt være at denne person havde nogle andre ideer med Talian, iforhold til ham selv, måske endda nogle andre holdninger til byen? "Jeg er nok nærmere kommet herud for at nyde freden" svarede han ganske roligt, før at han lod sine hænder glide ned langsomt ned langs med siden, blot for ikke at virke alt for anspændt, dog lod han roligt blikket glide mod bogen også selvom den var blevet lagt væk, så blev han simpelthen nød til at spørge, hvad denne mand interesserede sig for. "Hvad synes De så om Talians historie?" spurgte han ganske roligt og høflig som han var, så valgte han at tiltale manden med De, også selvom der var mulighed for at han var mutant, så kunne han sagtens overkomme det. Men ikke fordi det ville være særlig smart at afsløre sig selv overfor Ciel Dé Ricéy.
Post by Adonis Cyril on Apr 28, 2012 15:32:24 GMT 1
Adonis smilede og kiggede omkring " så er det et fortrinligt sted de har valgt" sagde han vart og rykkede sigså idt på bænken så der var plads til at manden kunne side ned uden at komme for tæt på ham, hvis han ønskede det. han fulgte mandens blik ned på bogen, og så op på manden igen, hvordan skulle han forklare at han læste den fordi han absolut ikke kunne huske noget som helst om det sted han befandt sig, han var ikke kommet så langt i bogen, og havde ikke danet sig nogen enlig mening om bogen, men blot ønsket at kende sandheden. han så lidt flov ud, han ønskede heller ikke at lyve, og hvis han gjorde ville han ikke være sikker på ikke at sige det helt forkerte. " jeg må indrømme at jeg ikke har dannet mig en mening om Historien, jeg ønsker blot at vide så meget som muligt om det sted jeg lever" sagde han roligt og kiggede op på manden, med et venligt smil
Post by Ciel Dé Ricéy on Apr 28, 2012 21:53:08 GMT 1
Ciel smilte ganske roligt til hans ord og valgte at nikke en anelse, eftersom at han sagtens kunne give manden ret, samtidig med at det ikke var nødvendigt at svare på ordene, fordi så kunne de ende med at køre rundt i ring omkring ingenting. Han så roligt til, imens at der blev gjort plads til ham på bænken, derfor valgte han også at sætte sig ned ved siden af manden. Uanset hvem denne var, så var der sikkert ikke nogle onde intentioner endnu, så han kunne sagtens forholde sig roligt indtil videre. Måske han skulle passe på med at præsentere sig selv? Eftersom at det kunne give bagslag, hvis denne mand var ude på at gøre noget forkert overfor de ansatte på slottet.. Selvom Ciel så sig selv som meget mere end ansat. "De skal selvfølgelig give Dem tid til at danne Deres egen mening, eftersom at den højst sandsynliv vil være den rette. Iforhold til hvad andre kan fortælle Dem.. Navnet er Ciel Dé Ricéy" Sagde han roligt, imens at holdt en ret holdning også selvom han sad ned. Eftersom at han ikke var typen der bare sådan slappede af, når han var i selskab med andre.
Post by Adonis Cyril on Apr 29, 2012 11:08:06 GMT 1
adonis så roligt på manden da han satte sig ned ved siden af ham, dog på behørig afstand, vilket kun gjorde Adonis bedre tilpas, manden virkede venlig nok så vidt Adonis kunne se, adonis var godt nok lidt nervøs da selv denne lille ting at møde en fremmed var en ny ting. han lyttede opmærksomt til mandens ord. " en fornøjelse at møde dem hr " han smilede lidt, han anede ikke om det var et navn han burde kende skønt han syntes mandens så ud til godt at kunne være en man burde kende. Adonis tog hånden op til halsen hvor den lille medaljon hang og kørte fingeren hen over indgraveringen, " Jeg er Adonis Cyril Til Tjeneste hr" han bukkede let hovedet med et venligt smil. han havde forstået at det var bedre at være lidt for høflig, frem for at være uhøflig over for nogen som måske fortjente mere, og da han ikke vidste hvor Ciel, eller for den sag skyld sig lå rang messigt, valgte han at være påpasselig. Han slap grebet i kæden og lagde hænderne i skødet igen.
Last Edit: Apr 29, 2012 11:08:51 GMT 1 by Adonis Cyril
Post by Ciel Dé Ricéy on Apr 29, 2012 11:53:51 GMT 1
Ciel havde ikke noget imod at sætte sig ved siden af en næsten fremmed mand, eftersom at han sagtens kunne forsvare sig selv, medmindre at det var en mutant med evner der kunne skade ham psykisk. Fysisk var han yderst ligeglad, så længe han kunne bevare sit indre Men egentlig valgte han at betragte sine omgivelser, imens at han lyttede til Adonis ord. "Jeg menes at have hørt Deres navn før" sagde han ganske roligt, imens at han lige skulle overveje, hvor han mon kunne have hørt navnet henne. Også selvom han ikke var blevet informeret om at Adnois var Shade's lærling, så kunne han sagtens have hørt navnet i en anden sammenhæng. "Men hvis De skulle have nogle spørgsmål angående Talian, så kan De bare stille Dem." sagde han venligt og høfligt, eftersom at det blot ville more ham, hvis han skulle til at forklare Talians historie. Det var jo noget han havde studeret længe før at han meldte sig som kongelig rådgiver, hvilket jo også havde været grunden til at han fik jobbet, netop fordi han kunne det meste og kendte folks synsvinkler på ting. Men mutanterne forblev endnu et stort spørgsmålstegn, eftersom at der ikke var nogen direkte mening om dem. Meningen var i hvert fald spredt.
Post by Adonis Cyril on Apr 29, 2012 13:41:18 GMT 1
Adonis spærrede øjende op, han var blevet rimelig sikker på at Adonis var hans rigtige navn, og Cyril var Shads mellemnavn han havde fået lov til at tage som sit nye mellemnavn, han skyldte den mand alt. " virkeligt?" Spurgte han forundret, hvor skulle manden dog havde hørt om ham fra, Shade havde næsten ikke præsenteret ham for nogen endnu, på grund af hans tilstand, og mest holdt ham inde i villaen var de boede, mens han læste og lærte. Kunne manden måske kende hans fornavn? det var ikke hvertfald ikke noget han havde forventet at en manden skulle have bare en anelse om hvem han var, og det kunne tydeligt ses i den unge mands ansigt, som han kiggede på Ciel, han fik dog hurtigt styr på hans memik, da Ciel talte igen, og nikkede til tilbudet. " et meget fornemt tilbud, men jeg føler jeg bør læse bogen færdig først, så jeg ikke kommer med en masse trivielle spørgsmål, der alligevel ville kunne blive besvaret, uden at jeg behøver belemre dem" sagde han venligt, spørgsmål som han havde var trivielle spørgsmål, som selv det mindste barn i byen kendte svaret på, og Adonis brød sig ikke om at skilte med sin komplette mangel på viden.
Post by Ciel Dé Ricéy on Apr 30, 2012 18:43:33 GMT 1
Måske kom reaktionen en anelse bag på ham, men han gav ikke udtryk for noget, eftersom at han valgte at folde hænderen foran sig i sit skød og lade blikket glide op mod himlen.. Der var yderst stille i blomsterhaven, hvilket kunne være både underligt, men også dejligt, eftersom at folk gerne ville kunne opholde sig i blomsterhaven.. Nogle valgte endda at plukke blomster fra området, selvom det ikke var helt i orden, fordi så skulle der sås nogle nye. "Jeg kan sagtens tage fejl, men jeg menes at have hørt efternavnet Cyril før. Har De noget at gøre med overlægen Shade Cyril Arhcibald?" sagde han ganske roligt, som han vendte blikket tilbage mod Adonis, eftersom at han mente at det var uhøfligt ikke at kigge på den person, man førte en samtale med. Ciel var i hvert fald ikke typen, som ønskede at fornærme nogen.. Selvom mange ikke turde lade sig fornærme af ham, så gjorde han aldrig noget for at give det et forsøg. "Det er selvfølgelig helt op til Dem selv, jeg kan sagtens sætte tid af til Talians historie." sagde han med et let smil på læben, og lod sit blik glide ned i sine hænder, hvorefter han roligt begyndte at overveje, hvordan han selv havde oplevet Talian, den gang at han var begyndt at studere landet ned til mindste detalje, hvor han havde fundet landets svagheder og styrker. Få, såvel som mange..
Post by Adonis Cyril on Apr 30, 2012 19:27:35 GMT 1
Adonis smilede, og vendte sig lidt på bænken så han sad i mod den mand han snakkede med, det var det mest naturlige følte han, Da Ciel nævnt Shade nikkede han " ja hr Archibald er min lære, og da jeg ikke havde noget selv, lod han mig bruge sit mellemnavn som efternavn" sagde han roligt, det var tydeligt i hans måde at tale om manden på at det var en person der betød en hel masse for ham, og sandt at sige havde Adonis også været på herrens mark hvis ikke shade havde tage ham til sig, aligevel gjorde det ham lidt utilpas at tale om hans egne mangler, han brød sig i det hele taget ikke om at tale om sig selv, da det minede ham om at han ikke vidste noget, lang bedre var det at høre om andre. Til det næste manden sagde smilede han, hvis manden ville lære ham ville det måske nok være sjovere, det virkede som om manden mente han vidste en masse om Talian og Adonis var ikke en til at tvivle på hvad folk sagde, selv om han ikke kendte Ciel. han tog bogen op og vidste hvor langt han var kommet. " jeg ved hvad der sker til Efter Kongen lige har grundlagt riget" han slog lidt opgivende ud med hånden, han var ikke en der løj, men han brød sig aldrig om at indrømme at han ikke vidste det, eller rettere ikke kunne huske det, så han så lidt utilfreds ud " alt andet om riget ved jeg ikke endnu, jeg prøver at læse alt det jeg burde vide" sagde han undskyldene
Post by Ciel Dé Ricéy on May 1, 2012 19:00:41 GMT 1
Egentlig lyttede Ciel med til hvad der blev sagt også selvom han havde pligter tilbage på slottet, som at få styr på prinsessen, der hele tiden valgte at trodse hendes fars ord eller nærmere Ciel's ord, eftersom at han havde overtalt kongen til at beholde sin datter inde døre. Men lige nu blev han nød til at holde hovedet koldt, da sådanne ting ikke skulle diskuteres med andre end kongen og dronningen selv. "En generøs mand, du er stødt på, Hr Cyril" sagde han ganske roligt og nikkede en anelse med hovedet, ligesom for at understøtte sine ord en anelse mere. han blev jo nød til at understrege det yderligere, også selvom folk enten kendte Shade fra slottet eller fra øst, hvor han var deltidslæge. Han lod blikket vandre rundt på de mange blomster og de mennesker, som endelig havde valgt at forlade de indvendige klimaer for at nyde vejret udenfor. Han smilte en anelse for sig selv. Det var egentlig underligt at tænke tilbage på den tid, hvor han havde læst, som en enspænder, der ikke havde andet at lave end at studere Talians historie, men det havde dog givet porte, så han var ganske tilfreds med fremtidens muligheder. "Jeg håber virkelig De får noget ud af det, som De læser, ellers må De søge andre meninger, end dem der står i bogen, hos beboerne i Talian." sagde han ganske roligt og lod sine hænder glide ned langs med siden, hvorefter han placerede dem på bænken og strakte sin ryg en anelse for efterfølgende at få en bedre holdning i ryggen, der var mere behagelig for ham.
Post by Adonis Cyril on May 1, 2012 19:15:32 GMT 1
Adonis nikkede alvorligt til mandens Ord om Shade, Adonis var mere end bare almindeligt taknemmelig for at Shade havde taget ham til sig, uden ham havde Adonis været ildestet. " jeg har meget at takke ham for, jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden ham" sagde han alvorligt, selvom han på en måde godt vidste hvad der ville være sket, han ville være død lige der hvor Shade havde fundet ham, og selv hvis han havde overlevet hvad havde han så skullet gøre. han så roligt på Ciel han virkede som en venlig mand, og han lyttede med fornøjelse på hans ord " Jeg kunne jo starte med jeres mening, når jeg har nået min egen, jeg er sikker på at den ville være meget lærerig for mig" han kiggede roligt på Ciel og håbede på at det ikke ville være at præsse sig for meget på, men der vlle nok gå et stykke tid før han kunne tage ud og spørger folk, det var han slet ikke sikker på sig selv nok endnu til at bare spørger folk, men at lære andres meninger virkede meget spændene, Adonis hungrede efter at lærer så meget som muligt, og fylde det tomme hul han følte han havde
Hvilken årstid befinder vi os i? Det afgør ugerne:
The List:Uge 19 - 46: 5. år- 19-25: Forår -
26-32: Sommer
33-39: Efterår
40-46: Vinter
!Population!
Hvor mange mutanter og mennesker er der i landene?
Talian:
Nord:
8 Mutanter / 5 Mennesker
Øst:
9 Mutanter / 10 Mennesker
Syd:
11 Mutanter / 1 Menneske
Vest:
8 Mutanter / 1 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 1 MenneskeMeRosal:
14 Mutanter / 3 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 0 Mennesker