En fortabt sjæl

[Shade Cyril Arhcibald]

Dagene var så småt begyndt at blive lange igen. Det betød smukkere dage og længere arbejdstider. Shade var lige nu på landevejen, omkring ham var alle de store gårdes marker og bønder der skulle til at hjemad fra en lang dags arbejde. Shade var på vej tilbage til godset. Han havde været på arbejde på slottet de seneste par dage og nu red han på sin kastanjebrune hingst hjem mens man i horisonten kunne se solen begyndte at gå ned. Landevejene var ret tomme ved denne tid og udover bønderne var der stilhed. Shade Kunne nu godt lide stilheden og roen der var på denne tid, han havde reddet de sidste 2 timer og turen var snart ved sin ende. Hans tøj var let, en hvid skjorte med hans normale grønne jakke udover og et par brune ridebukser. Mens han red der tænkte han lidt for sig selv. Livet lige nu var ret godt. Men vis han ikke snart forelskede sig og blev gift ville faren ikke overlade ham gården. Vis Shade nu bare havde giftet sig med en tilfældig af byens kvinder ville det måske have gået bedre. men det var han for stædig til. Han tænkte helt sikkert for meget når han var alene så tit. Selskab var der ikke meget af på de lange turer mellem hver patient. Shade satte hælene i hesten så det gik lidt stærkere. Nu måtte han stoppe med de skrubler, livet var vel også for kort til den slags. Det vidste Shade ihvertfald en del om så meget død han så i sit erhverv. I starten var det ret følelsesladet, nu var det mere proffesionelt han gjorder tingene ellers ville det være umuligt at holde til jobbet. Shade var meget i sine egne tanker lige nu, lige indtil han hørte en hund gø. Shade så rundt og genkendte hunden, en finere labrador der tilhørte en af gårdejerne. Den stak altid af og lavede ballade, denne gang virkede den dog underlig. Det lignede den stod og gøede af noget efter hvad Shade kunne se i horisonten.

Shade red tættere på og kunne se et menneskes skikkelse ligge henne nær hunden. Shade kunne tydeligt se noget var galt og sprang straks af sin hest og løb derhen. hunden gøede nu mere voldsomt og havde også snuden henne ved det der nu viste sig at være en såret ung mand. Der var ikke så meget at overveje i denne situation. Shade gjorder først det mest praktiske, så efter hvad der var sket. Det mest åbentlysende var det store sår i hans brystkasse og det at han var bevidstløs. Såret blødte voldsomt og Shade rev sin skjorte op for at forbinde såret og brugte 5-10 minutter på at arbejde med det og stoppe blødningen. Han trak vejret ret usikkert. Shade kunne ikke give hjertemassage da det kunne rive op i såret, han gav derfor nogle indpustninger og svang ham herefter op på den kastanjebrune hingst som havde græsset under processen.

Shade red hurtigt hjemad og fik først kigget ordentligt på den unge mand nu mens han red. Han var ikke nogen bonde så meget kunne han se, men samtidig lignede han ikke en der boede i den østlige del af byen. Studiet af ham var kort for inden længe var han ved godset. Hurtigt fik han ham med ind til hans egne gemakker, her havde han alt udstyret til at sy såret sammen og ligge en ordentlig forbinding, give ham den rette behandling. Han arbejdede med ham i lang tid og solen var nu for længst gået ned udenfor. Dagen havde været lang men Shade havde blevet ved ham." sikke en lang dag, men i det mindste har den været nyttefuld" sagde Shade, Han havde ikke engang skiftet tøj selv og havde stadig en oprevet skjorte og bloddige brune ridebukser på. Den unge mand havde en forbinding på og en kold våd klud på panden. Medicin havde han også fået givet ham og nu sad han og ventede på han vågnede op. Shade kendte ikke personen og måske var det underligt han havde hjulpet denne mand på denne måde, sådan var Shade bare.

Det var nu helt mørkt udenfor og shade sad på en stol ved siden af og holdte øje med ham. Det varede dog ikke længe før Shade så han slog øjnene op. " Godmorgen... eller nok rettere sagt god aften" Sagde Shade og vred en ny kold klud op til ham. " Bare lig stille for nu og slap af, de har stadig en ret høj feber og såret er langt fra healet" Shade var rolig og blid i sin stemmeføring og skiftede med en forsigtig hånd kluden på hans pande.

[Adonis Cyril]

Adonis vågende forvirret og prøvede at sætte sig op, angsten slog igennem ham * hvor er jeg* han kiggede rundt da en være tanke slog ned *hvem er jeg* hans sank en klup og gled bagover i sengen han lå i, den var dejligt blødt, og der duftede behageligt, en blidt stemme talte til ham og han kiggede op i øjende på en mand, angsten forsvandt langsomt fra Adonis Øjne, men hjertet hamrede stadigt hurtigt, hvad var der sket med ham, han smilede et anstrengt men oprigtigt smil til manden, mandes skjorte var revet op og der var blod på ham, Adonis sank en klump, " er de okay " han kiggede uroligt på ham, han var urolig for manden, og havde næsten glemt hvor ondt det gjorde, en smerte skar igennem ham igen selvom den allerede var betydeligt mindre end sidste gang.

[Shade Cyril Arhcibald]

Shade forstod ikke hvorfor at manden spurgte om hans velværd. Lige indtil Shade kiggede ned ad sig selv og så sin skjorte og blodet fra at have ordnet såret var der stadig. " Jeg har det skam fint, de burde heller tænke på dem selv siden det er deres blod jeg har på mig" Sagde Shade og slap roligt kluden. Han smilede kort til manden hvorefter han rejste sig op. " Bare rolig jeg er læge så såret skulle gerne være syet ordentligt sammen" sagde Shade og ledte lidt i sine ting efter noget smertestillende. Det var meget nemmere at give nu han var vågnet op af sin bevidstløshed. Selvom patienter til tider var ret svære at agerer med når de var vågne, men ham her panikkede i det mindste ikke. Det skete tit folk gik i chok midt i det hele og blev urolige og til tider voldlige.

[Adonis Cyril]

Adonis slappede lidt af da han hørte han var okay, men blev så stiv og kiggede på blodet " er... er alt det blod mit " han sank en klump og satte sig denne gang helt op han kiggede ned af sig selv på forbindingen, han så forvirret op " men jeg har ikke særligt ondt, kun lidt svimmel" sagde han forvirret i en lav stemme " det føles ømt " sagde han så og kiggede spørgende på manden og lagde sig ned igen. han tog sig til hovedet og prøvede at ryste forvirringen af sig, men det hjalp igen og han rykkede kort brynende , og lagde sig ned igen " det gør lidt ondt alligevel " sagde han da han kunne mærke en smerte fra under bandagen da han rørte sig. han lagde sig ned igen

[Shade Cyril Arhcibald]

Shade kunne nu tydeligt mærke forvirringen hos ham. Kunne han måske ikke huske da han blev slået ned? Det gjorder egentlig lidt ligemeget, det vigtigste var at han stadig var i live. "Ja, de havde et åbent købsår på brystkassen da jeg fandt dem" Sagde Shade og fandt nogle urter frem og rev et par stykker af og kom dem i et glas vand. Smerten fra såret ville han ikke kunne stoppe helt, dæmpe den var til gengæld en helt anden sag. " Her, det vil hjælpe lidt mere på smerterne" Sagde Shade og rækte ham glasset med vand og lidt urter. Det var hans egen blanding, efter mange rejser og viden om forskellige behandlings metoder havde han selv udviklet en del medicin. At blive bedre iden for et fag som dette var nødvendigt vis ens patienter skulle overleve og Shade var ikke i tvivl om at manden ville overleve.

[Adonis Cyril]

Adonis så forvirret på manden, et åbent kødsår, det måtte da være længe siden at lægen havde fundet ham så, for det måtte da føles meget værre end han havde det lige nu. han satte sig op igen da manden rakte ham et glas med medicin, han kiggede på manden og drak så glasset indholdt, han rynkede lidt på næsen da det smagte lidt bitter, men beklagede sig ikke, han havde på fornemmelsen at han bare skulle være glad for at være her. Han smilede taknemmelig til manden, " tak " sagde han og smilede svagt, før han lagde sig tilbage ned i sengen. endnu engang lagde han mærke til den bløde seng, det føltes så rart at ligge der og han kunne mærke hvordan han blev døsig.

[Shade Cyril Arhcibald]

Shade rejste sig op i et langt tag og kiggede på manden. Lige nu burde han blot sove og det burde Shade nu også. Det vigtigste for Shade var at se manden havde det nogenlunde og vågnede op igen. " Det skal de ikke tænke på, de burde få dem noget søvn nu og så kan vi snakke sammen om morgenen" Sagde Shade og gik hen mod døren og åbnede den. "Kald vi der er noget, jeg er lige ved siden af" Sagde Shade med et smil og ventede kort for at se om han havde noget at sige inden Shade gik til sit eget værelse og tog sig selv en velfortjent lur. Dagen havde været lang og Shade havde været op fra tidlig morgen til sen aften. Han var tit så længe oppe, men ham som læge vidste godt hvor vigtigt søvn var for et menneske

[Adonis Cyril]

Adonis så på mande da han rejste sig op, men hans øjenlåg var så tunge, han tænkte kort på om der måske var en del af det han havde fået som medicin der fik ham til at føle sig så søvnig, og tung, eller var det simpelthen fordi han var kommet til skade, han smilede endnu engang til manden " tak " mumlede han igen, men var allerede gledet ind i søvne da manden lukkede døren, det var da også en fantastisk blød seng. hans søvn var urolig, men det var som om han ikke havde noget at drømme om, hans sind havde ikke nogle billeder tilbage det kunne skabe en drøm af, alt var bare tomhed.

[Shade Cyril Arhcibald]

Shade slap døren og lod den stille glide i af sig selv. Han gik mod rummet ved siden af, det var placeret efter hans eget ønske, siden det var nemmest at holde øje med patienter sådan. Han var nært ved at lukke døren da en tjeneste pige kom gående med et lys i mørket og kiggede lettere uroligt mod ham. Hun havde sikkert hørt noget støj og kom for at tjekke op på hvad der skete.
" Herre, deres tøj er jo flænset og blodigt er alt vel?" Spurgte hun forsigtigt og ville tydeligvis ikke være for meget til besvær, selvom hun maste sig lidt på. Shade vente sig mod hende og gik et lille skridt frem.
" Bare rolig, er blot en patient jeg taget mig, gå blot i seng igen" Sagde Shade og vidste at de ikke fik meget søvn med alt det hans far gerne ville have gjort på stedet. Men de var flinke folk og Shade måtte indrømme hans far var god til at vælge sine tjeneste folk. Der gik lidt inden hun accepterede Shade ikke havde brug for hjælp. Da hun endelig trak sig var der kun en ting at gøre for Shade, sove.

___________________________________________________


Det var morgen og solen stod højt på himmelen udenfor, dette skulle have været en fridag for Shade. Han trængte til det, lige nu var der bare vigtigere ting. Shade skyndte sig op og startede dagen med at få vaskede sig og få blodet væk. Det var en dejlig følelse at være ren. Da han gik ud af badet hørte han det bankede på hans dør, var patienten ude af sengen? "Hvem der?" Spurgte han og hørte kort efter svar " Det er Haily sir, jeg har bragt rent tøj og mad til dem og deres patient" Shade smillede og var egentlig selv på vej til at finde tøj og mad. En byrde var taget af hans skuldre og det var ikke helt dårligt. Mange var ikke så heldige som ham og han var nok i bund og grund blevet læge for at hjælpe andre også fordi han selv havde haft det så godt iforhold til mange andre. Ja der var kommet en del tæsk og huk mod ham. Men andre havde det være. "mange tak, lig det inde på bordet" Sagde shade og ventede lidt med at gå ud før han hørte døren lukke anden gang. Indenfor kort tid kom han i tøjet og fik båret maden med ind til den sovende mand. Shade havde fået en ny skjorte på med korte ærmer, tjeneste pigen havde sikkert tænkt at der ikke skulle svines endnu en skjorte og bukserne var også mørkebrune dennegang. " Godmorgen" Sagde Shade og satte bakken med mad ved siden af ham på et lille bord. Selve rummet var på størrelse med et sovekammer for 4 mennesker og der var mange underlige redskaber og 2 sygesenge hvor han lå i den første. Han sad sig i stolen ved siden af manden og håbede alt var vel.

[Adonis Cyril]

Adonis slog øjende op, det var lyst og han lå så dejligt behageligt, et kort øjeblik blev hans øjne angste, hvor var han, men så hørte han mande der talte til ham, og der faldt en ro på ham, han gned sig i øjende, han var ikke længere så søvnig, og han satte sig op i sengen. i dag var det mærkbart lettere at sætte sig op i seng, og han kom til at strække sig, han kunne mærke en svag smerte fra brystkassen, og holdt op igen, men den havde blot været et ekko i forhold til hvad den havde været aftenen før. han smilede glad til manden, og blev siddende oprejst det var slet ikke så hårdt for ham. " godmorgen" sagde han og kiggede på mandens nye rene tøj, det virkede meget mindre skræmmende og se på når manden ikke var fyldt med hans blod, Adonis sank en klump, da det gik op for ham at han ikke vidste hvad han selv havde på af tøj, han kiggede bleg i ansigtet ned af sig selv. en stor hvid bandage dækkede hans bryst kasse, og han havde et par ødelagte bukser på. pludselig blev han meget bevidst om hvor fint stedet han lå i var. han mødte mandens blik og spurgte endelig om et af de spørgsmål der havde trængt sig på i hans hoved " øhh hvor er jeg ?"

[Shade Cyril Arhcibald]

Shade var ikke specielt overrasket over spørgmålet, det måtte jo komme på et tidspunkt at manden gerne ville vide hvor han var blevet ført hen af en fremmede. Han havde sikkert ikke haft kræfter til at spørge om noget dagen før.
" De er på Archibald godset, jeg fandt dem på vejen hertil og tog dem med " Sagde Shade og kunne mærke at patienten var ret forvirret lige nu, hvad var rigtig forståligt. Det ville Shade også være vis det var. Maden shade havde med bestod af et glas mælk, et flot rødt æble og en god gammeldags ostemad. Shade tog æblet op og rækte det til ham i en udstrakt hånd " Mit navn er Shade, jeg er egnens læge" Sagde han og sørgede for ikke at være frem brusende men rolig og tilbaglænnede. Shade brød sig ikke om at sige hele hans titel og at han arbejdede på slottet. Mange brød sig ikke om de rigere klasser og de kongelige derfor var der ingen grund til at sige det med det samme. " Hvem er de?" Spurgte han som slut og var ret nysgerrie omkring hvem han havde reddet.

[Adonis Cyril]

Adonis fra manden og rundt i lokalet, han var ikke sikker på om navnet burde havde sagt ham noget, han vidste hvad et gods var men det var også det eneste. havde han været på vej her til, han vidste det ikke. han rynkede brynende da det ikke gjorde den store forskel for ham, for efter som han ikke kunne huske noget om et gods, vidste han stadigt ikke hvor han var, han smilede skævt og tog imod æblet der blev rakt ham, hans mave begyndte med det samme at knurre, det var vidst længe siden han havde fået mad. "Tak Shade" sagde han oprigtigt og tog en bid af æblet " for alt hvad de har gjort" han tog en ny bid og spiste med god appetit. Han havde netop slugt en bid da spørgsmålet kom * hvem er de?* han blegede og hans hjerte begyndte at slå hurtigere mens han så sig forvirret rundt. han tog sig til hovedet , og kiggede så efter lidt tid med røde kinder på manden " tilgiv mig, men.. " han stoppede op, og bed sig let i læben før han tog en dyb indånding og fortsatte " jeg ved det ikke!"

(( husk han har en medaljon med navnet Adonis på ))

[Shade Cyril Arhcibald]

Shade blev chokkeret over hvad han hørte. Led hans patient af hukommelses tab eller var det en lang chok tilstand der fik ham til at glemme? Han kiggede lidt underligt på ham " de ved ikke hvem de er?" sagde han og var i dette øjeblik bange for at patienten havde fået en hjerne rystelse. Shade havde prøvet at hjælpe folk med hukommelsestab før, men aldrig havde han hørt om en der ikke vidste hvem han var. Der kunne gå flere dage og måske flere år før hukommelsen kom igen, nogle tilfælde huskede folk det aldrig igen. *Stakkels mand* tænkte Shade kort og fortsatte så med at snakke til ham. " De har ret sikkert fået en ret slem hjerterystelse så... Vi kan vente på de husker det men jeg vil være ærlig overfor dem, nogle husker aldrig, det de har glemt" Sagde Shade og var ikke typen der gav falske forhåbninger til folk. Men hvad skulle han nu stille op. Han havde fundet nogle enkelte ting på ham som han havde taget med, måske kunne det hjælpe. " Vent jeg fandt et par genstande på dem, vis vi kan få dem til at se nogle ting de kan relaterer til kan det være de kan huske det" Sagde Shade og skyndte sig at hive genstandene frem. Der var en medaljon og et stykke papir uden noget skrift på og en taske det havde været i. Intet andet havde han med. Sahde lagde det foran ham og håbede han ville kunne hjælpe.

[Adonis Cyril]

Adonis var af en eller anden grund flov over at han ikke kunne give den rare læge sit navn, han vidste ikke helt hvad han skulle gøre, ved hans næste ord stivnede han og blev om muligt endnu mere bleg end han havde været før. der gik et godt stykke tid før han fik revet sig selv løs fra chokket. " Jeg kan ikke huske noget som helt! " sagde han svagt og så ned , hvad skulle han dog gøre, når han intet vidste, og hans hukommelse aldrig vendte tilbage til ham. Det var med rystende hænder at han tog imod de genstande der blev rakt ham. Da han kiggede på dem sagde de ham slet ikke noget som helst " er de sikker på det er min? " spurgte han tøvende, der var en lille medaljon i en kæde , på den stod der Adonis, hvem var Adonis. han kunne godt lide smykke og det var et pænt navn syntes han. han sad og kørte medaljonen igennem fingerene, og kunne ikke lade være med at stryge fingeren hen over navnet igen og igen

[Shade Cyril Arhcibald]

Shade havde svært ved at finde på beroligende ord. Intet ville kunne berolige denne mand lige nu. Shade ville heller ikke vide hvad han skulle gøre vis han ikke kunne huske sit eget navn midt i det hele. " Jo de kan da tale og bevæge dem" Sagde Shade som en lille trøst. Han kunne være blevet hel lam og ude af stand til at kommunikerer vis slaget havde været slemt på hovedet.
Shade kiggede over mod medaljonen og lod også mærke til navnet på den, Adonis. Han ville mene det sagtens kunne være mandens navn og for nu ville det sikkert hjælpe at han fik et navn der kunne kaldes.
" Ja helt bestemt, det er sikkert deres eget navn der står derpå, må jeg kalde dem Adonis for nu?" Spurgte Shade og håbede det ville hjælpe bare lidt på situationen at få et kalde navn at arbejde med.