Post by Abby Kashima Entolasia on Apr 15, 2012 11:45:52 GMT 1
Manden så lettere undrende op på Auron, havde pigen mistet? Hvad skulle det betyde, og hvorfor valgte han at hjælpe hende? Måske han selv havde nogle bagtanker omkring dette, dog endte det med at manden sank en mindre klump og rystede på hovedet, som han ikke ønskede at blive leveret til vagterne. "Jeg.. Jeg ville bare have taget hende med mig, ligesom jeg har taget Alex til mig.. Det er ofte de mindste børn, som er forældreløse" forklarede manden med en mindre bange stemme, som hans blik gled over på Alex, der stadig var mere eller mindre bevidstløs efter chokket. Noget som manden ikke forstod.
Abby rejste sig op fra væggen og vaklede hen til Auron, hvorefter hun tog fat i hans tøj for at hive lidt i det. "Skal vi ikke tage videre, Auron?" spurgte hun med en bedende stemme, som hun lod vær med at kigge på manden, da han jo troede at hun var forældreløs, hvilket hun overhovedet ikke var. Det gjorde hende egentlig lidt irriteret, at manden troede hun var forældreløs, samtidig med at hun følte sig svigtet, derfor ville hun bare gerne videre på rejsen.
Post by connor mitchell on Apr 15, 2012 15:47:57 GMT 1
Han så mod Abbys stemme og sagde "et øjeblik" og så på manden og sagde meget alvorlig "næste gang spørger du dem først en bare at hive dem væk" han slog manden i hovedet så det ville slå ham ud og rejste han sig op og sagde venlig "Abby vil du ikke være venlig at give mig min pose" han vidste ikke hvor den var landet efter han havde skubbet manden ned"
Post by Abby Kashima Entolasia on Apr 16, 2012 9:01:09 GMT 1
Abby nikkede roligt og valgte at træde en smule til side, før at hun så mod manden, der lige pludselig endte med at være lige så bevidstløs, som Alex, der bare lå for sig selv. Hun lukkede øjnene for ikke at se noget, men åbnede dem igen, da Auron snakkede til hende. Hun nikkede hurtigt på hovedet, før at hun kom i tanke om, at han jo ikke kunne se det. "Hvad ville du have gjort, hvis han havde gjort mere modstand?" spurgte hun ganske nysgerrig, hvorefter hun gik hen til posen og samlede den op. Den var faktisk ret tung i forhold til hende selv, dog lykkedes det hende at placere posen i hans hånd, hvorefter hun roligt smil til ham, før blikket gled ud af gyden. Hvorfor havde folk været så ligeglade? Hun ville have kunnet forstå det, hvis der virkelig ikke var noget at gøre eller hvis det var noget vagterne havde gang i, men nu hvor det var noget helt andet, havde hun faktisk forventet noget mere. Dog var hun glad for at han var kommet hen for at hjælpe hende. Abby gik hen for at tage fat i hans hånd og gav ham et mindre klem. "Mange tak, Auron" sagde hun med en kærligt smil på læben. Hendes stemme var sød og taknemmelig, da hun virkelig ikke vidste, hvad der kunne være sket.
Post by connor mitchell on Apr 16, 2012 14:26:50 GMT 1
Han smilede hvor han troede Abby ansigt men det var halvt meter ved siden af da fik sin pose med penge og satte den på plads og sagde "så ville han se hvorfor jeg blevet kaldt kamen rider da jeg rejste sammen med nogle akrobater" den gang han rejste sammen med akrobatern havde et nummer hvor han var klædt ud som en kriger med en maske på og skulle lade som om at han skulle kæmpe mod onde væsener primært mutantr
Post by Abby Kashima Entolasia on Apr 16, 2012 14:36:25 GMT 1
Abby lyttede opmærksomt til hans ord, som hun begyndte at trække lidt i hans arm, ligesom for at give ham tegn til at de skulle videre, også selvom klokken ikke var særlig mange, så ville hun gerne nå så meget som overhovedet muligt af Talian, selvom hun sjældent kunne nå en bydel hver dag, så kunne det være at det ville være lettere, når hun var i hans selskab? Man kunne vel bare håbe. Hun smilte let, da de endelig kom ud fra den uhyggelige gyde og lod blikket glide imellem benene på folk, hvorefter hun lod blikket glide op på ham. "Hvor tror du vi skal lede?" spurgte hun med en mindre nervøs stemme, som hun så hvor mange mennesker der var omkring konge monumentet, hvordan skulle de dog komme igennem alle dem? Hun rystede let på hovedet, som hun valgte at blive stående, da hun ikke ønskede at løbe fra ham igen, det var jo ikke sikkert, at han ville kunne redde hende næste gang, det gik galt? Det kunne jo sagtens have været et mirakel?
Post by connor mitchell on Apr 17, 2012 7:09:45 GMT 1
Han gik efter hun trække lidt i hans arm og sagde efter hendes spørgsmål "jeg tror du har brug et kop te til at falde lidt ned efter det du har oplevet" han mente at hun havde brug for en lille pause så hun ikke kom til af gøre noget dumt igen lige som at løbe væk fra ham og sagde en smule alvorligt "og du har forstået hvorfor nu hvorfor jeg ville hjælpe dig"
Post by Abby Kashima Entolasia on Apr 20, 2012 16:41:10 GMT 1
Egentlig havde hun lyst til at sige nej tak til foreslaget, men på den anden side, så kunne det også være en pæn hentydning til at hun blev nød til at slappe en smule af, ellers ville hun jo bare komme i problemer igen, hvilket ikke ville være særlig smart, derfor endte hun med at nikke til hans ord. "Kender du et godt sted, Hr. Auron?" spurgte hun med en ganske kærlig stemme, som hun lod blikket glide rundt i gaderne, ikke fordi hun var særlig kendt i området, så måtte der da være et sted, hvor man kunne få noget varmt at drikke, eller skulle de tage hjem til ham, hvis han egentlig boede noget sted. Abby turde ikke spørge ham og valgte at vente på svaret i stedet for. "Hvorfor?" spurgte hun en anelse udvidende, da hun ikke rigtig forstod hvad han mente også selvom han nok hentydede til det der lige var sket, så vidste hun ikke hvad han tænkte på.
Post by connor mitchell on Apr 20, 2012 17:50:11 GMT 1
"Bare Auron og der burde være en lille te butik lidt væk i nærheden af noget vand" sagde han han havde ingen reel fornemmelse så den kunne lægge langt væk eftersom han kunne gå rigtig uden de store problemer og han gik hen til en mur og lagde en hånd for at kunne få en fornemmelse hvor han var og sagde "du har brug for at tage det roligt i lidt tid så du kan tænke dig mere om en af løbe vildt rundt"
Post by Abby Kashima Entolasia on Apr 20, 2012 18:18:59 GMT 1
Abby blev en anelse rød i kinderne, som han bad hende om at kalde ham for Auron og intet mere. Det virkede en smule forkert i hendes tanker, men hvis det var det han ville have, så måtte hun jo gøre som der blev sagt. "Et springvand eller?" spurgte hun med et mildt smil på læben, som hun lod blikket glide rundt fra det ene hus til det næste, men hun kunne ikke rigtig se noget, måske han havde mere styr på byen end hun selv havde. Fordi hun sikkert gik glip af nogle indtryk, når hun ofte benyttede sig af synet.. "Jeg skal nok passe på... Auron" grunden til at hun trak det en anelse ud, var fordi hun lige skulle minde sig selv om, at hun ikke skulle kalde ham hr.
Post by connor mitchell on Apr 20, 2012 18:43:55 GMT 1
"ja som et springvand og godt " sagde han det var lydt som en slags vand som i et spring vand da han havde været der for nogle dage siden og han hørte så godt han kunne efter det men han kunne ikke høre det så han håbede lidt af Abby kunne se det men alligevel hvis hun ikke kunne så måtte de prøve at finde det
Post by Abby Kashima Entolasia on Apr 23, 2012 10:07:40 GMT 1
Abby stoppede op i et kort øjeblik, for at tænke sig en smule om, da han egentlig gav hende ret i, at det muligvis kunne være et springvand. Dog lyste hun lige pludselig op og så med et glad smil på ham. "Der ligger et springvand i midt byen, kan det være det?" spurgte hun med et mildt smil på læben, hvorefter hun gav hans hånd et klem for at begynde at bevæge sig mod springvandet. Hun havde egentlig ikke før haft tid til at betragte springvande, men det kunne være at hun havde tid, nu hvor hun skulle slappe lidt mere af og ikke blive ved med at bekymre sig omkring hendes søster, selvom hun virkelig gerne ville finde hende. "Jeg er faktisk glad for dig selskab, Auron.." sagde hun med et ganske sødt smil på læben. Hendes stemme var kærlig, som om hun virkelig holdt af ham og det var ikke kun fordi han var anderledes, men fordi han ville hjælpe hende med at finde Alita, samtidig med at han havde beskyttet hende for ikke særlig lang tid.
Post by connor mitchell on Apr 23, 2012 14:29:38 GMT 1
Connor fik et lille smil da hun sagde hun var glad for at være sammen med ham og han sagde "det er nok den og tak" han fulgte så godt efter han nu kunne for alle de folk og fordi han var jo blind så det gjorde det ikke bedre men han holdte godt fast i Abbys hånd så hun ikke skulle løbe væk fra ham
Post by Abby Kashima Entolasia on Apr 23, 2012 14:57:33 GMT 1
Abby nikkede en anelse til hans ord, og valgte at lede ham imod springvandet, eftersom at hun ikke rigtig vidste, hvor den skulle ligge henne, andet end at det lå i nærheden af springvandet, måske han ville kunne lytte sig frem til, hvor de skulle gå hen eller måske hun faktisk ville få muligheden for at opdage butikken først? Dog holdt hun fortsat fast i hans hånd, så hun var helt sikker på, at han ikke lige pludselig ville ende med at gå den forkerte vej. "Har du været inde i butikken mange gange?" spurgte hun nysgerrig, da han næsten burde have en eller anden relation til butikken, ellers var han næppe gået ind i den, medmindre at duften fra te butikken var forførende god?
Post by connor mitchell on Apr 23, 2012 15:30:42 GMT 1
Connor stoppede op og tog en stor indånding gennem hans næse og kunne med det samme fastslå hvor butikken var og sagde "ja det har jeg og har fundet den" og han begyndte at gå mod butikken og et skilt lige over døren stod der Lucky Old Lady urter og te butik og han stoppede et par meter væk så Abby kunne lige kunne lugte hvad der var foran dem
Post by Abby Kashima Entolasia on Apr 23, 2012 15:43:27 GMT 1
Abby blev en anelse overrasket over at han lige pludselig stoppede op, det var nemlig ikke noget hun var forberedt på, derfor endte hun med at hive en anelse i hans arm, før hun stoppede op og vendte sig mod ham med hovedet på skrå. Hun så en anelse rundt, men vidste ikke rigtig hvad hun skulle lede efter, før at han bevægede sig mod butikken. Et bredt smil bredte sig over hendes læber, som hun kunne dufte de mange forskellige urter. "Hvorfor har jeg aldrig før duftet det?" sagde hun en anelse spørgende til sig selv, men så kom hun i tanke om, at hun altid havde hendes søster i tankerne, så hun havde nok næppe haft tid til at stoppe op og dufte.. Dog fulgte hun glad med ham ind i butikken, Lucky Old Lady.
Hvilken årstid befinder vi os i? Det afgør ugerne:
The List:Uge 19 - 46: 5. år- 19-25: Forår -
26-32: Sommer
33-39: Efterår
40-46: Vinter
!Population!
Hvor mange mutanter og mennesker er der i landene?
Talian:
Nord:
8 Mutanter / 5 Mennesker
Øst:
9 Mutanter / 10 Mennesker
Syd:
11 Mutanter / 1 Menneske
Vest:
8 Mutanter / 1 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 1 MenneskeMeRosal:
14 Mutanter / 3 Mennesker
Kongelige:
1 Mutant / 0 Mennesker