Post by Verri Noen on Jun 18, 2013 20:03:09 GMT 1
Zearia skænkede ikke Akio mange tanker. Hun tilpassede sig miljøet og faldt så i søvn. Hun skulle sikkert snart bruge sine kræfter igen, så det var godt at være udhvilet. Hun lavede en knurrende lyd i stedet for snork når hun trak vejret.
Verri sukkede da han sagde han ikke vidste det. Hvad gjorde hun så egentlig, hvis han ikke kunne fortælle hende hvad hun skulle nu? Hun kunne ikke arbejde alene uden sit syn. Specielt fordi hun ikke ville kunne afsløre folk hvis de snød hende, i hvert fald ikke uden at afsløre sine evner som mutant. Hun havde tænkt over at blive boende i blomsterbutikken. Men uden penge hvordan skulle hun så kunne overleve? Hun havde også leget med tanken om at bo sammen med Zearia, men det betød enten et liv som tyv eller som kannibal. Og selvom hun havde vænnet sig til at spise menneskekød så ville hun helst undgå det. Hun var ikke helt så ligeglad som Zearia. Som om hun havde hørt Verris tanker omkring hende bevægede Zearia sig mod hendes ryg. Hun sukkede "Hvis alt der her var sket for dig ville det ikke være endt sådan her, jeg tror ikke Ciel ville have.." hendes ord døde hen. Hun sukkede "du kan ikke ændre det der er sket" sagde hun så, men hun ønskede stadig at han kunne. Hun rynkede panden let og vendte sig om mod Zearia og lagde armene om hendes brystkasse og krammede hende ind til sig. Zearia tilpassede sig i søvne og gabte inden hun døsede endnu dybere hen. Hun kunne sove i alle situationer gættede Verri på. Akios metode var måske effektiv men den forringede også hans levestandart. Det var ærgeligt at han ikke kunne begge dele. Men Verri havde fået et meget godt indtryk af hvad han måske så ville opleve.
Han fortsatte med at snakke og hun lyttede. Bo hos ham? Hun åbnede øjnene og trykkede kinden mod Zearias skulder. Kunne hun det? Verri lo tørt, uden latter i stemmen, "Nej, du har ingen blomter" sagde hun og lukkede øjnene. Som om det var den eneste forskel det ville være for hende hvis hun valgte at blive hos Akio. Hun forholdt sig stille lidt som hun overvejede hans tilbud. Det var bedre end nogen af hendes egne idéer. Hun gabte udmattet. "Hvorfor bekriger dig og Ciel hinanden?" spurgte hun træt. Det var ikke sikkert at hun ville holde sig vågen til at høre svaret. Men hun forsøgte. Selvom hun lukkede øjnene. Svaret var dog vigtigt for hende, da hun ville høre grunden til at alt det her var sket for hende. Hvad Akio havde gjort for at skabe et så stort had hos Ciel at han torturerede og myrdede uskyldige for at få fingrene i Akio.
Verri sukkede da han sagde han ikke vidste det. Hvad gjorde hun så egentlig, hvis han ikke kunne fortælle hende hvad hun skulle nu? Hun kunne ikke arbejde alene uden sit syn. Specielt fordi hun ikke ville kunne afsløre folk hvis de snød hende, i hvert fald ikke uden at afsløre sine evner som mutant. Hun havde tænkt over at blive boende i blomsterbutikken. Men uden penge hvordan skulle hun så kunne overleve? Hun havde også leget med tanken om at bo sammen med Zearia, men det betød enten et liv som tyv eller som kannibal. Og selvom hun havde vænnet sig til at spise menneskekød så ville hun helst undgå det. Hun var ikke helt så ligeglad som Zearia. Som om hun havde hørt Verris tanker omkring hende bevægede Zearia sig mod hendes ryg. Hun sukkede "Hvis alt der her var sket for dig ville det ikke være endt sådan her, jeg tror ikke Ciel ville have.." hendes ord døde hen. Hun sukkede "du kan ikke ændre det der er sket" sagde hun så, men hun ønskede stadig at han kunne. Hun rynkede panden let og vendte sig om mod Zearia og lagde armene om hendes brystkasse og krammede hende ind til sig. Zearia tilpassede sig i søvne og gabte inden hun døsede endnu dybere hen. Hun kunne sove i alle situationer gættede Verri på. Akios metode var måske effektiv men den forringede også hans levestandart. Det var ærgeligt at han ikke kunne begge dele. Men Verri havde fået et meget godt indtryk af hvad han måske så ville opleve.
Han fortsatte med at snakke og hun lyttede. Bo hos ham? Hun åbnede øjnene og trykkede kinden mod Zearias skulder. Kunne hun det? Verri lo tørt, uden latter i stemmen, "Nej, du har ingen blomter" sagde hun og lukkede øjnene. Som om det var den eneste forskel det ville være for hende hvis hun valgte at blive hos Akio. Hun forholdt sig stille lidt som hun overvejede hans tilbud. Det var bedre end nogen af hendes egne idéer. Hun gabte udmattet. "Hvorfor bekriger dig og Ciel hinanden?" spurgte hun træt. Det var ikke sikkert at hun ville holde sig vågen til at høre svaret. Men hun forsøgte. Selvom hun lukkede øjnene. Svaret var dog vigtigt for hende, da hun ville høre grunden til at alt det her var sket for hende. Hvad Akio havde gjort for at skabe et så stort had hos Ciel at han torturerede og myrdede uskyldige for at få fingrene i Akio.