Abby Kashima Entolasia

Fulde Navn: Abby Kashima Entolasia
Kalde/kælenavn: Abbs, Abigail – dette er noget hun bliver kaldt, fordi de fleste ikke mener at Abby kan være hendes rigtige navn, men måske mere et kælenavn.
Alder: 14 år, kan godt forveksles med en der er ældre.
Seksualitet: Hun ved det egentlig ikke endnu, eftersom at hun er meget ung og endnu ikke har tænkt over det. Biseksuel.
Bydel: Nord.
Job: Assistent hos sin far.
Rang: Middelklasse.

Evner: Spirit Form
Denne evne er yderst sjælden og der er faktisk ikke særlig mange som forstår, hvad man kan benytte evnen til, medmindre at man virkelig har evnen selv. Spirit form er en spirituel evne, som lader en person forlade sin egen krop blot for at vandre rundt på jorden i en gennemsigtig skikkelse, det som folk ofte forbinder med spøgelser. Det er dog svært at sige, hvad der kan ske med evnens ejer, eftersom at de svinger fra alderen. Men ofte bevirker det kroppen på en underlig måde, eftersom at hver gang personen forlader sin krop, så går kroppen hen i en døende fase, hvilket kan være yderst livsfarligt, hvis personen ikke når at vende tilbage i tide. Kroppen bliver lagt ind i en fase, hvor hjertet faktisk slår så langsomt at det er umuligt at høre hjertet slå (sådan som læge situationen ser ud i middelalderen), derfor sker det ofte at personen bliver erklæret død uden grund. Sjælen derimod kan godt vandre rundt imellem mennesker og gøre sig usynlig for sine medmennesker, og med tiden vil det også være muligt for personen at drage nytte af dette stadie, eftersom at når sjælen har forladt kroppen, kan personen trænge igennem de fleste materialer uden at blive standset. Men skulle det ske at sjælen ikke når at vende tilbage til sin krop indenfor et døgn, så stopper hjertet med at slå og personen dør, imens at sjælen går tabt.
Det er yderst vigtig at bæreren af denne evne er klar over hvilke konsekvenser der følger med denne evner, eftersom at det ikke er lutter sjov og ballade, men der faktisk er tale om liv og død. For forlader sjælen kroppen, så er det muligt for personen at betragte sin krop uden at kunne røre ting, men samtidig er det også muligt for andre sjæle at bevæge sig ind i kroppen og tage over.
Eftersom at Abby kun er 12 år gammel, så er hun endnu ikke klar over hvad denne evne kan komme til at betyde for hendes liv, dog har hun kun benyttet sig af denne evne en enkelt gang, det var dog ikke med vilje, men det skete bare lige pludselig, hvilket også skræmte den lille pige fra vid og sans, som hun blot kunne betragte hendes næsten livløse krop fra afstand. Abby har dog muligheden for at udvikle sine evner med tiden, men lige nu er det svært at sige om hun overholdt får muligheden for at udvikle dem.
Når Abby først forlader hendes krop, så bliver hendes skikkelse gennemsigtig, samtidig med at hun får et større overblik over situationen og derved har mulighed for at holde øje med flere forskellige ting på samme tid. Man kan vel godt sige, at hun næsten kan se om hjørner. Eftersom at det er hendes sjæl der forlader hendes krop, så har hun også et hvidt skær rundt om sig, som blot beviser at hun i virkeligheden har et rent hjerte, men samtidig også er uskyldig, indtil hun gør noget forkert.
Udviklingen af Spirit Form:
Healing: Hvis Abby giver sig selv tid til at undersøge sin evne, så vil det være muligt for hende at forvandle hendes krop til et organisme, som kan hele sig selv. Hvis hun går hen og finder frem til denne udvikling, så vil det betyde, at når hun får en skade, så siver der noget hvidt røg ud af såret, som ligger sig rundt om såret og først fjerner sig igen, når det er helet. Det kræver dog en del øvelse, hvis hun skal formå at hele et legeme, der er blevet skåret af eller lignende.
Flying: Når hun forlader hendes krop, så bliver hun jo på sin vis til en ånd eller noget lignende, hvilket gør hende i stand til at flyve, men på et tidspunkt vil det være muligt for hende at kombinere de spirituelle evner med hendes krop, så hun kan svæve også selvom hendes sjæl stadig befinder sig i hendes krop. Det skal lige siges at hun ikke kommer til at kunne flyve højt, måske kun 2 meter fra jorden eller noget. Bare nok til at komme udenfor rækkevidde.
Invisibility: Når Abby forlader hendes krop er hun ofte usynlig, men kan godt gøre sig synlig, hvis hun ønsker at skræmme nogen, så hvis hun giver sig selv tid nok til at udforske denne del af evnen, kan hun muligvis trække den usynlige del med til hendes krop og skjule sig for andre på den måde.
Styrke:
Når Abby en gang ved hvad hendes evne kan gøre, så er det muligt for hende at benytte det til at komme ud af en knibe enten ved at svæve væk eller forsøge at skræmme livet af, dem der skræmmer hende ved at forlade hendes krop og dukke op som et spøgelse foran dem.
Som 12 årig er det svært at finde ud af, hvad man skal i denne verden, derfor benytter hun nogle gange evnen til at snuse omkring, selvom det efterlader hendes krop næsten livløs.
Svaghed:
Alle evner har nogle svagheder og det er bestemt ikke en undtagelse med Spirit Form:
Evnen kan udløses via frygt, hvor hun simpelthen bare forlader hendes krop i chokket og muligvis ikke ved hvordan hun skal komme tilbage igen. Hvilket bare gør hende panisk.
Hvis hun ikke vender tilbage til sin krop inden der er gået et døgn, så er hendes liv gået tabt.
Eftersom at hun er meget ung, så er hun i virkeligheden meget bange for hendes evne og hun tør ofte ikke at benytte sig af den, da hun også er bange for hvad hendes far mon siger.
Det er ikke muligt for Abby at forlade hendes krop flere gange i døgnet, da det tager mange af hendes kræfter, men måske det vil være muligt med tiden?
Hvis Alita (hendes tvillingesøster) tvinger hendes sjæl ud af hendes krop, kan hun ikke gøre særlig meget for at komme tilbage, hun kan dog forsøge at kæmpe imod og stadig tale med hende.

Udseende:
Man skulle muligvis tro at Abby var en engel ud fra hendes hårfarve og for den sags skyld også hendes tøjstil. Men det er ofte med til at give et uskyldigt indtryk af den lille pige, som blot forsøger at få svar på sine spørgsmål uden at skulle komme med en længere forklaring. Men den hvide hår farve er egentlig ikke hendes oprindelige farve, eftersom at han hår en gang var rødt, ikke en skrigende rød, nok nærmere en varm rød, men lige pludselig skete der noget med hendes krop, hvilket blot resulterede i, at hendes hår blev mere og mere hvidt. I starten kunne hun ikke forstå, hvorfor det nye hår, som voksede på hendes hoved blev hvidt, men i sidste ende betød det ikke rigtig noget for hende mere. Abby forsøgte dog at beholde den røde farve så længe som overhovedet muligt, hvilket er grunden til at hendes hår, næsten rører jorden, når hun står oprejst. Men med tiden blev det nødvendigt for hende, at bide tanken i sig og acceptere den hvide farve, nu er hun så også glad for den, fordi hun har fået at vide, at det gør hende speciel. Hendes øjne derimod udtrykker en helt anden historie, eftersom at de røde øjne en gang faldt i ét med det røde hår, så er de blevet mere synlige nu, hvor hendes hår er blevet hvidt.
Hendes hud er også ganske lys, hvilket nogle gange kan få hende til at skinne på afstand, eftersom at hele hendes udseende er passeret på lyse farver, men det har muligvis noget at gøre med hendes personlighed, hun er ofte glad og social. Hun virker egentlig også ret høj af sin alder, omkring de 150 cm, hvilket betyder at hun ofte bliver forvekslet med en der er ældre end hun i virkeligheden er. Dog morer det hende blot at få folk til at gætte hendes alder, hvis hun nu keder sig.
Abbys tøjstil virker muligvis en anelse moden i forhold til hendes alder, men det er fordi hun synes det er sjovt at rende rundt i store kjoler, men hun har dog ikke noget imod at bevæge sig rundt i Talian i et par bukser, dog hælder hun mest til kjoler. Den kjole, som man måske ser hende oftest i, er en kjole, som hun har forsøgt at bevare lige siden at hun mistede sin tvillingesøster, også selvom hun er overbevidst om at hun stadig lever et sted i Talian. Kjolen består af et hvidt korsage, der er bundet tæt ind til hendes krop, hvorefter man kan fornemme den store form, som kjolen har. Hun kan dog godt finde på at binde kjolen sammen, så den ikke er helt så åben igen, hvis hun fryser sine ben. En detalje som går igen er de blå roser, som præger hendes kjole op til flere steder, men det er fordi hun har en mindre forkærlighed til de blå roser, som er yderst svære at finde.
Faceclaim: Intention of The Abyss(Alice tvillingesøster) – Pandora Heart

Personlighed:
Tidligere var Abby en yderst glad person, selvom hun godt kunne virke en anelse tilbageholdende og var knap så fremme i skoene, som hendes søster, så forsøgte hun alligevel at vise hendes søster, at hun også kunne noget hun ikke kunne. Derfor blev der ofte lavet en form for konkurrence imellem dem også selvom de var meget unge, så er Abby stadig et konkurrencemenneske. Abby forsøger dog at forholde sig rolig, selvom hun hurtigt kan blive skræmt eller ked af det, hvis nogen skulle gå hen og overraske hende eller bare spørge ind til hendes barndom, eftersom at det altid bringer minder frem. Minder som hun gerne vil glemme. Hvis man først går hen og skræmmer Abby så kommer hun ind i en chok tilstand, som nogle gange aktivere hendes evne, som altid ender med at skræmme folk. Men på den måde kan hun også få ro igen.
Hun er dog en ganske uskyldig pige, som ikke ønsker at gøre nogen fortræd, men alligevel forsøger hun at lære selvforsvar, da hun har på fornemmelse af, at det ikke vil blive særlig let at finde hendes søster, og det kan sagtens være at hun støder ind i de forkerte typer undervejs, så hun bærer altid en dolk på sig, så hun kan forsvare sig, eftersom at hun ikke bare kan forlade hendes krop og håbe på at personen vil forsvinde efterfølgende. Når man så først lærer Abby at kende er hun yderst venlig og godhjertet, som hun forsøger at hjælpe de fleste, selvom hun helst vil finde sin søster, så har hun også tid til andre.
Interesser:
Alita - Det der nok beskæftiger hende mest, er at finde hendes søster, hvilket er en stor del af hendes interesser.
Spirit form - Hun forsøger at undersøge hendes evne i hemmelighed, da hun er bange for hvad hendes far vil sige omkring hende, hvis han opdager det.
Arbejdet - Hun forsøger at overtale hendes far til at lave hende et større sværd, og så træne hende en smule op. Eftersom at hun gerne vil kunne forsvare sig selv.
Likes:
Blå roser – De findes kun i den nordøstlige del af Talian.
Kjoler – skulle hun vælge mellem en kjole og nogle strammer bukser, ville hun helt klart vælge kjolen.
Smeden – hun kan godt lide at hjælpe hendes far, så hun møder nye mennesker.
Hates:
Vand - efter episode i søen, så er hun bange for at nærme sig vandet, da hun er bange for at drukne for alvor denne gang.
Højder - Abby er ikke vild efter at komme alt for højt op, da det blot minder hende om faldet ned fra træet.
Døden - hun bryder sig ikke om tanken, om at hendes søster måske er død, selvom hun selv ikke tror på det, så forsøger hendes far at overtale hende til at lade det ligge.
Frygter:
Hun frygter hendes evne, da hun er meget ung og ikke ved hvordan hun skal håndtere den.
Hun frygter at hendes søster er død og for hvad hun er blevet udset for.
Abby er også bange for hvad fremtiden vil byde på, da hun godt ved hvordan kongen har det med mutanter. Hun ved nemlig godt at hun er mutant.
Hemmeligheder:
Abby forsøger at holde hendes evne hemmelig, da hun er overbevist om, at der ikke er nogen som vil være særlig glad for hende evne. Selvom hun ofte overvejer om hun kan skræmme nogen bare for at more sig lidt.

Familie:
Hendes mor, død
Hendes far, smeden.
Alita, hendes tvillingesøster, som hun er overbevist om stadig lever.
Andre vigtige personer: Ingen
Fortid:
En tvilling fødsel var i gang. Kvinden lå med store svedperler på panden og var meget sløj og syg under fødslen. Lægen gjorde alt, hvad han kunne, for at rede kvinden og børnenes liv, men desværre var det ikke så nemt. De to børn kom ud og var begge piger. Pigerne var total ens og det gjorde det svært for faren og moren at kende forskel. Moren der lå syg det første halve år af pigernes liv fandt på at den ene skulle ha hendes tørklæde om armen. Abby og Alita, to velskabte piger som var meget ens og meget glade for hinanden. Alita var hurtig til at lærer så hun var ikke længe om at lærer at gå. Men der gik heller ikke længe før at Abby begyndte at gå efter Alita, fordi hun ikke ville føle sig snydt.
Tørklædet befandt sig længe rundt om Abby’s arm, da der gik nogle år før at deres forældre overhovedet kunne kende forskel på de to piger, som selvom de efterhånden var ved at udvikle 2 forskellige personligheder, så mente Abby selv at det var ganske sjovt at virke som sin søster. Man kunne vel godt sige at hun så op til hende, fordi hun turde noget hun ikke turde. Og da de først kunne begynde at gå uden hjælp, så gik der ikke lang tid før at de løb rundt og legede tagfat, uden at bekymre sig om hvad der egentlig skete rundt omkring dem. Dog var Abby yderst jaloux på hendes søster, fordi hun turde klatre højt op i træerne, imens at Abby selv gerne bare ville blive på jorden, fordi den virkede mere tryg. Egentlig var hun altid bange, når først Alita faldt ned fra træet, men hun slappede altid af i det sekund, hvor hun kunne høre hendes latter, det beroligede hende. Man kunne vel godt sige, at Abby også var en smule betaget af hendes far, som arbejdede som smed og altid havde travlt med at lave rustningen og våben til folk, derfor holdt hun ofte øje med ham, når hendes søster ikke lige gad hende. Hun så dog aldrig sin far som nogen ond person, også selvom de ofte blev sat på plads ved at blive rusket i, i forhold til deres mor, som kun gav den stuearrest.
For en gangs skyld fandt Abby frem til noget, som hun kunne gøre bedre end hendes søster, det var så snart at de bevægede sig hen til søen og forsøgte at kaste sten ud i vandet bare for at se hvem der kunne kaste længst. Hver gang det lykkedes hende at kaste længere end sin søster steg hendes selvtillid også selvom hun var en anelse bange for højde, så forsøgte hun sig dog stadig med træerne omkring. De skulle bare ikke være for store, for hvad nu hvis de faldt ned i hovedet på hende?
Abby var dog meget opmærksom på sin søster og vidste ofte når den lille pige forsøgte at lave ballade, det hun dog aldrig kommer til at glemme var den gang deres farmor kom på besøg og roste dem ved at kalde dem engle – det var ikke noget Alita brød sig om, så Abby fulgte hurtigt efter hende, som hun stak af udenfor. ”stop Alita… det er Farmor hende skal du ikke lave narrestreger med.” Alita stoppede op et øjeblik og tænke sig om. ”det ved jeg, Abby, men du ved jeg ikke vil kaldes en engel. Hun skal bare ha en lille str….” de to piger gik begge i stå, da Abby fik øje på den store hånd, som havde lagt sig ovenpå hendes søsters hoved. Hun turde næsten ikke kigge op og sank en mindre klump, da det var deres far.. Hun vidste ikke selv hvad Alita havde haft i tankerne og valgte at trække sig tilbage, som hendes far sendte hende bort. Efter noget tid bevægede Abby sig ind på værelset igen, da hun kunne høre hendes søster græde, dog så hun en anelse overrasket på Alita, da hun så den hævede kind og riften. Hun var en smule nervøs for hvad Alita ville gøre ved det.
Efterfølgende kunne Abby godt mærke på hendes søster, at forholdet mellem hende og deres far havde forandret sig en hel del. Men hun vidste også godt, at hun ikke ville kunne ændre på det. Derfor valgte hun blot at nyde tiden sammen med Alita og deres mor, som de bevægede sig ned til søen og betragtede de mange fisk, der svømmede rundt. Det så så livligt og sjovt ud, at Abby noget blev helt betaget af fisken. ”se Abby en rød fisk som os” sagde Alita med sin søde lille stemme da de kun var 4 år så de havde ikke den helst store stemme endnu. Da Alita forsøgte at tage fat i fisken holdt Abby godt øje, eftersom at hun gerne ville røre fisken, hun havde dog ikke lige regnet med at deres mor ville komme og fik et mindre chok som hendes søster, dog stirrede hun skræmt på moren, som en svævende kuglen forlod hendes krop og placerede sig i hendes søsters hånd. Hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre og var mundlam, imens at hun bare så til, da deres mor langsomt begyndte at dø.. Abby ruskede i hendes søster og forsøgte at få hende til at komme til sig selv, men efterfølgende farede hun hen mod hendes mor, der var død. Hun var chokket. Men de besluttede dem for at fortælle deres far, at moderen var død, selvom han blev knust.
Efter den episode opførte faderen sig helt anderledes overfor dem, han var blevet blidere og forsøgte virkelig at gøre sit bedste for at opdrage dem uden deres mor. Men på årsdagen af deres mors død skete der noget helt forfærdeligt, de var dog gået derned for at ligge blomster ved søen, som minde om deres mor, hvorefter de fik lov at lege for dem selv, med deres drage, som de havde brugt lang tid på at lave. Desværre rev snoren sig løs og dragen faldt ned ude i søen. Alita og Abby så på hinanden, som de valgte at klatre op i et træ, hvis gren rakte hen mod dragen. Abby valgte at kræve længst op for at tage imod dragen, men desværre knækkede grenen under hende og hun faldt ned på Alita, så de begge to røg i vandet, Abby tog sig dog til halsen, som hun havde fået en dybere rift i halsen og nærmest besvimede. Imens at Alita blot drev længere ned i søen.

Da Abby først kom til sig selv stod hun blot og stirrede på sin krop, der lå mere eller mindre livløs i søens kant. Hun vidste ikke hvad hun skulle stille op og gik meget hurtigt i panik, da hun blot stirrede på sin egen krop, som blødte fra halsen. Hun begyndte langsomt at hyperventilere og forsøgte at røre hendes krop, dog så hun sig omkring og fik øje på deres far, som var gået i panik over at han ikke kunne finde sine børn. Hun skyndte sig over til hendes far, men han kunne ikke se hende. Hun forsøgte dog at skubbe hende i retningen af hendes krop, hvilket også lykkedes for hende. Hans reaktion kom ikke særlig meget bag på hende, som han sprang ned i vandet og samlede hendes krop op og bar hende ind på land igen. ”Abby.. Abby tal til mig” hans stemme var skræmt og bange, som han forsøgte at lytte til hendes hjerte, men han kunne ikke høre noget. Hendes krop var død? Abby selv var ved at besvime, da hun troede at hun var død. Lige i øjeblikket havde hun glemt hendes søster, men det gik hurtigt op for hende at hun manglede sin tvilling. Abby begyndte at tude og fulgte blot med sin far hjem, også selvom han ikke kunne se hende, så kunne hun godt fornemme hans humør, det var forfærdeligt at stå på sidelinjen.
Der gik ikke lang tid, måske nogle timer, før at der blev holdt en begravelse for de to piger, også selvom man ikke havde fundet Alita’s krop, så var man overbevidst om at begge piger havde mistet livet i søen uden forklaring. Abby var knust og forsøgte at bevæge sig hen til hendes krop igen, lige pludselig kunne hun høre hendes hjerte slå, men det havde i virkeligheden altid været der, Abby havde bare ikke været opmærksom nok til at høre det. Hun begyndte at råbe op, om at de ikke skulle begrave hende, da hun stadig var i live, men underligt nok så var der ingen som kunne høre hende? Hun gik helt hen til hendes krop og lagde sig over den, hvorefter hun fik en underlig fornemmelse i maven og lige pludselig åbnede hun sine øjne, eftersom hun igen befandt sig i hendes krop. Abby begyndte at hoste vand op og satte sig op. Hendes far stirrede på hende og kunne ikke tro sine egne øjne, dog farede han hen til hende og gav hende et ordentlig kram, imens at hans tårer trillede ned af hans kinder. ”Hvorfor hørte du mig ikke, far?” spurgte hun med en grædefærdig stemme og holdt godt fast i ham, da hun ikke ønskede at give slip i ham, dog lod hun blikket glide hen mod hendes søster begravelses sted og farede der hen, for hvad nu hvis Alita også var i live? Hun havde bare glemt at der ikke var nogen krop.
Abby var knust og vidste ikke hvad der foregik, derfor gik der også noget tid før at hun overhovedet turde bevæge sig ned til søen, selvom hun altid var nogle meter fra vandet så forsøgte hun at holde øje med søen for hvad nu hvis Alita stadig var der? På hendes hals havde Abby dog fået et mindre ar, som ikke havde helet helt, eftersom at de fleste timer havde været uden hendes sjæl og livsenergi, så det ikke kunne hele. Derfor blev det en form for kendetegn.

Som tiden gik, gik det op for Abby at Alita ikke kunne være der for hende mere, selvom hun stadig var overbevist om at hendes søster var derude et sted, hun skulle bare finde hende først. Abby brugte derfor ofte meget tid på at lede efter sin søster i Talian, men hun overvejede aldrig om hendes søster var død eller ej, hun vidste at hun var derude. Dog tillod hendes far ikke at lade hende bevæge sig rundt omkring i byen hele tiden, derfor blev hun assistent hos sin far og hjælp ham med at skaffe redskaber og fik da også mulighed for at lave en lille dolk til sig selv, som hun altid har med sig.
Minder:
Den gang deres farmor kom på besøg, og Alita forsøgte at lave narrestreger, men endte med at blive slået af deres far, ligesom for at sætte hende på plads.
Da Alita trak deres mors sjæl ud af hendes krop og glemte livet ud af hende.
Ulykken fra træet, hvilket resulterede i de to pigers begravelse, dog endte Abby med at vende tilbage til sin krop og starte en ny fase i sit liv. Der var nu kun hende og hendes far tilbage.
Alle de gange hvor hun har ledt efter Alita. Hun er derude et sted.
Andet: Hun bærer næsten altid rundt på en dolk, som ofte bliver skjult under hendes kjole.