Post by Frey De'croix on Jun 16, 2013 17:08:36 GMT 1
*FreyDe’croix*
Fulde Navn: Frey De’croix
Kalde/kælenavn: Freys navn er ikke så langt så de fleste af hans venner kalder ham bare ved fornavn, hr. De’croix og andre høflige titler.
Alder: 28 år, kan fremstå yngre.
Seksualitet: Biseksuel, han er egentlig ikke tiltrukket af kvinder, men han har endnu ikke udelukket muligheden da det forventes at han bliver gift med en kvinde.
Bydel: Øst.
Job: Opfinder, forsker og videnskabsmand.
Rang: Overklasse.
Evner: Elektrisk kontrol og manipulation. Frey kan kontrollere, manipulere og skabe elektricitet og elektriske felter om sin krop. Hans krop fungerer som generator og leder når han skaber og kontrollerer elektriciteten.
Frey kan skabe elektricitet inde i sin krop og sprede den ud gennem sin krop og gøre sig selv urørlig. Eller det vil sige at folk kan godt røre ham, men de vil få stød i større eller mindre grad. Det afhænger af hvor meget elektricitet han har ophobet i kroppen. Dette kan variere fra ingen volt til styrken hos et mindre lyn. Den måde hvorpå han nemmest bruger sin evne som våben er ved at røre folk. På den måde fungerer hans krop som leder. Vil han ramme folk på afstand er det nødvendigt for ham at skabe en lynkanal i luften. Ligesom den opstår i naturen når et lyn slår ned. Han kan ikke skabe disse kanaler lige så hurtigt som naturen og har en maks. begrænsning på længden af disse kanaler. Hvilket betyder at de lyn han skaber har en begrænset rækkevidde. Den maksimale rækkevidde for hans lyn er en radius på 5 meter. Undtaget når det er tordenvejr. Under tordenvejr sker processerne af sig selv og ved hjælp af sin evne kan Frey guide naturen og derved styre lyn og lynnedslag som det passer ham. Disse lynnedslag er dog begrænset til at gå fra himmel til jord, hvorimod Freys egne lyn også kan bevæge sig vandret gennem luften. Hvis luften er elektrisk nok kan Frey også fremprovokere tordenvejr.
Det meste af tiden er hans krop ladet med en mindre grad af statisk elektricitet pga. at han skaber elektriciteten i sit indre. Hvis han lader elektriciteten passere videre over i en anden reagerer folk forskelligt alt efter hvor meget elektricitet han videregiver. Almindeligvis får folk bare stød, som ved almindelig statisk elektricitet, men disse almindelige tilfælde kan også føles som om man rører et elektrisk hegn. Er Frey ladet med en høj koncentration af ampere så går folk i muskelkramper hvis de rør ham. En høj koncentration af ampere kan også betyde hjertekramper og både indre og ydre forbrændinger. Det kommer helt an på mængden af elektricitet og forholder mellem volt og ampere. Han kan variere forholder mellem ampere og volt i sine elektriske udladninger. Mange volt er smertefuldt men ikke dødeligt i sig selv, ønsker han at hans angreb er dødelige så er de mange volt ikke så nødvendige hvis der i stedet er mange ampere. Et forhold han stadig eksperimenterer med.
Temperaturen i et lyn fra naturens side kan blive højere end temperaturen på solens overflade. Frey kan kun manipulere elektricitet med denne temperatur hvis han leder et lyn som naturen har skabt. Hans egne lyn eller elektricitet når ikke op i så høje temperaturer. Men nok til at gives slemme forbrændinger eller ophede metal, da metal er en glimrende leder og modtagelig for elektricitet. Bruger han sine evner for at ophede andre ting ender han blot med at sætte ild til det, ild han ikke kan kontrollere. Han kan også magnetisere metal gennem elektrisk påvirkning.
Frey kan også skabe elektriske felter og oftest skaber han dem om sig selv. Dette felt giver ham beskyttelse da det er som en tynd mur af elektricitet. Styrken på denne mur varierer alt efter hvor meget kraft han lægger i det. Det kræver meget energi at opretholde og han bruger det yderst sjældent.
Den mest indviklede del af hans evne omhandler de elektriske forbindelser i menneskekroppen. Kroppens nerver er styret af elektriske impulser, og nerverne styrer alt i kroppe, alle funktioner. Dette kan Frey manipulere med. Han kan koble sig på et andets menneskes nervesystem og styre de signaler nerverne giver hinanden. Eksempelvis kan han stoppe en nerve fra at sende signaler og derved lamme en del af kroppen (større eller mindre alt efter nervens placering). Han kan også så nerverne til at sende signaler uden grund. F.eks. smertesignaler til trods for at personen ikke har slået sig. Han kan kræve adgang til en persons hjerne og slukke eller tænde for områder permanent eller midlertidigt. Det er muligt for ham at lave permanent skade i en persons nervesystem eller hjerne, men ikke ved et uheld. Skader skal påføres under største koncentration ellers bliver det kun midlertidigt. Når han får adgang til en persons hjerne fornemmer han kun nervesystemet. Det er grundet viden og eksperimenter at han ved hvilke områder der styrer hvad. Han får ikke adgang til oplysningerne i en persons hjerne, men kan lukke eller åbne områder som personen så selv kan få gavn af eller blive berøvet for. Denne del af evnen kræver fysisk kontakt. Han kan ikke påvirke folks nervesystemer på afstand. Han kan også tilegne sig adgang til områder i sin egen hjerne. Det er derfor han sjældent glemmer noget i længere tid af gangen.
Freys evne er elektricitet og selvom han kan lave det i sit indre så har han ikke uendelige mængder af det til rådighed. Han kan kun konstruere en vis mængde elektricitet pr. dag. Men han vil altid kunne kontrollere naturens elektricitet uden at gøre brug af sine egne resurser.
Udvikling af evnen: Jo ældre Frey bliver, jo større elektriske ladninger kan han lagre i sin krop og udlade i lyn, elektriske felter eller magnetiske/elektriske felter. Som 29-årig har han allerede opnået en høj maksimum grænse for hvor meget elektricitet han kan samle og udlade på en gang. Denne øvre grænse vil fortsætte med at stige jo ældre han bliver.
I løbet af hans liv har han haft problemer med at holde sin evne stabil og mangel på koncentration eller følelsesmæssige udbrud eller følelsesmæssig ustabilitet har resulteret i en ustabil og direkte farlig reaktion fra hans evne. Denne kontrol øges også som han bliver ældre, men den kan også trænes. Frey opnår sandsynligvis kontrol over de skader han påfører sig selv, men indtil videre er der ikke noget han kan undgå.
Jo ældre han bliver og jo mere han træner, jo mere præcist kan han desuden kontrollere sin evne. Og i sidste ende vil han dårligt behøve koncentrere sig for at få elektricitet i alle dens afskygninger til at føje hans vilje.
Styrke: Der ligger en rå styrke i hans evne, hans evne er et frygteligt våben hvis han ønsker at bruge det sådan. Freys evne gør ham i stand til at slå ihjel så let som at knipse med fingrene. Han behøver ikke engang en fysisk bevægelse for at slå folk ihjel, men det er lettest gennem berøring. Fra fysisk kontakt kan han guide elektriciteten gennem ofrets krop. Dette gør ham også i stand til at bestemme hvor hurtigt den elektriske ladning skal passere gennem kroppen og hvilke dele af kroppen den skal passere igennem. Han kan ikke blot tage liv men også destruere ting med koncentrerede elektriske udladninger, som lyn.
Men den giver ham også en anden styrke, en langt mindre destruktiv men mindst lige så farlig styrke: evnen til at manipulere nervesystemet. Denne evne gør at han kan lamme eller kontrollere folks kroppe mod deres vilje. Men ved at enten overbelaste eller påvirke en andens nervesystem. Han kan endda påvirke, tænde eller lukke dele af hjernen ned. Sin egen så vel som andres.
Er Frey i fare vil hans evne reagere på hans følelser. Følelser som angst, panik, vrede eller frygt vil kickstarte han evne og få den til at reagere i forsvar uden at han behøver at gøre noget.
Svaghed: Når Frey bruger sin evne bliver hans hår lader med statisk elektricitet og stritter ud til alle sider. Det taget ham noget tid at få styr på det igen (han undskylder det med at langt hår er meget modtageligt for statisk elektricitet). Derudover har Frey utrolig svært ved at sidde stille, så han er stort set altid på farten om så det blot betyder at han går frem og tilbage i rummet, i byen eller i ørkenen. Hans rastløshed påvirker ikke kun hans krop men også hans sind. Han får hele tiden nye idéer og sjældent kan andre end han selv holde styr på situationen når han hopper frem og tilbage mellem emner i f.eks. en samtale.
At Freys evne er underlagt hans følelser er også en svaghed. Når han ikke har kontrol over sig selv så reagerer hans evne og kan i sidste ende afsløre ham. Også selvom den reagerer til hans forsvar. Men evnen reagerer ikke kun når han bliver bange eller vred men også når han bliver henrykt eller glad. Derfor kan han ende med at skade folk selvom det aldrig ville være hans intention. Han synes selv det er en stor ulempe.
Den største svaghed ved Freys evne er at hans selv og hans eget nervesystem tager skade. Jo større elektriske udladninger eller ophobninger jo større skader. Han er klar over disse skader da han har stor føling med de elektriske processer i sin krop. Derved kan han begrænse sig selv til midlertidige skader. Større elektriske udladninger kan lamme ham midlertidigt eller give ham brandskader, både indeni og udenpå. Han kan kun ordne de elektriske forbinder i sin krop igen, brandskader kan han ikke gøre noget ved.
Udseende: Frey er en mand hvis rolige og alligevel elektriske udstråling passer glimrende til hans personlighed. Han er normalt bygget og har en pæn krop taget i betragtning af at han ikke bevidst træner den. Det kan måske hænge sammen med at han aldrig sidder stille. Hans hud er lys, men den er modtagelig for solens påvirkning og tilbringer han tid udenfor bliver han brun. Så hans lyse hud hænger sammen med at han tilbringer stort set al sin tid indenfor begravet i bøger eller eksperimenter. Han har langt blondt hår der hår ham ca. til hoften, det er kortere ved siden af hans hoved men stadig langt nok til at gå ham langt ned over brystet. Hans pandehår er også langt og hænger tit ned foran hans øjne eller kommer i vejen, men han vil hellere stryge det væk gang på gang end klippe det kort. Det er en tyk og voldsom manke der er svær at kontrollere og han sætter sjældent sir hår op. Det påvirkes af hans evne i form af statisk elektricitet. Men hans øjne afspejler hans evne bedst og er ofte meget levende. De har nogle bizarre farver da det ene er rødt og det andet er gult. Det er det gule der virker som et spejl af hans elektriske evner. Hvis man betragter farverne i det gule øje vil man i større eller mindre grad se elektrisk aktivitet afhængigt af hans evne. Hans røde øje er derimod ensfarvet i hele det farvede område, det afspejler ikke hans evne men derimod hans rolige og dybe personlighed. Han kan fremstå som at have flere kvindelige træk hvis man fanger ham i et bestemt humør.
Han har en forkærlighed for sort tøj, eller mørkeblåt, med kant, broderier, bånd og/eller tilbehør af guld eller blot med denne farve og hvide handsker. Han går i lange kapper eller jakker så snart/længe der er mulighed for der. Disse kombineres ofte med neutrale bukser og en hvid skjorte. Går han ikke med en jakke har skjorten ofte en farve. Han fortrækker at dække sin hud til da stoffet begrænser hans evne en smule så folk ikke føler direkte ubehag hvis de rører ved ham, da hans hud leder elektricitet mere end hans tøj gør. Hans påklædning er ofte neutral i sine farver hvorimod detaljerne og tilbehøret et iøjefaldende og farverigt. Desuden synes han godt om smykker, specielt øreringe og helst sten, ædelsten eller andet kostbart og farvestrålende. Han kan bedst lide de røde ædelsten og guld. Slægtens symbol et en kombination af et kors og en dolk. Begge symboliserer værdier for familien der både er religiøse og har lagt blod til flere store krigshelte. Frey bærer altid dette symbol et eller andet sted på sine klæder. Hans fodtøj er en af de vigtigste dele af hans påklædning fordi han går så meget. Det er lavet af de bedste materialer og speciallavet. Han har næsten et sæt sko til hver lejlighed. Han foretrækker praktiske støvler, men går med mere elegant fodtøj i de finere kredse.
Faceclaim: Vincent Nightray fra ”Pandora Hearts”
Personlighed: Frey er rigmandssøn, men hans forkælede opvækst og eftergivende og forkælende forældre har ikke spoleret ham. Tværtimod har den kærlighed han altid har været omgivet af præget Frey til at være en utroligt venlig og imødekommende person. Han har kun positive forventninger til person han endnu ikke har mødt. Selvom det engang imellem giver bagslag eller folk opfatter ham som naiv. Det er imidlertid ikke tilfældet og til trods for hans venlige, hjælpsomme og til tider lidt for godtroende personlighed så er Frey en utroligt belæst, klog og taktisk begavet person. Det er forkert at opfatte ham som andet end intelligent. Frey er bare ikke typen der praler, han er rolig og afdæmpet og hviler 100 % i sig selv. Der skal meget til at gøre ham oprevet eller vred, og han tager ikke fornærmelser eller negativitet til hjertet. Ikke med mindre det går ud over folk han synes om. Men i stedet for at konfrontere de negative folk vil han altid forsøge at ommuntre ofret i stedet. Han er ikke konfliktsky, men han bryder sig ikke om konfrontationer, men er det forventet af ham så har han alle midler til rådighed for at overgå sin modstander. Oftest kan han dog bruge sin evne til at slukke for de negative områder i sin modstanders hjerne. Dette gør han kun for at undgå konflikter. De bringer aldrig noget konstruktivt med sig efter hans opfattelse.
Han er typen der aldrig gør noget halvt, også selvom han springer frem og tilbage med sine opgaver uden varsel, alt bliver løst til perfektion og ikke en eneste detalje undviger ham. Hans evne gør ham meget impulsiv og han holder sig aldrig i ro, hverken mentalt eller fysisk. Han har derfor udviklet et talent for multitasking og selvom han skifter projekt fra det ene sekund til det andet så skal han ikke bruge megen tid på at sætte sig ind i sine projekter, hvis han allerede er i gang med dem. Det hele ligger i hans hoved. Selvom han er glad for at tilegne sig ny viden og eksperimentere så er han ikke bange for at få noget for hånden. Han har fremmet sine evner inden for smede faget for at kunne konstruere forskellige konstruktioner selv, selvom hans oplæring har fokuseret på groft smedearbejde, foretrækker at arbejde med mindre mekaniske kredsløb og detaljearbejde. Hans arbejde er også hans hobby og det er det eneste der kan gøre ham helt elektrisk af henrykkelse, i hvert fald indtil videre. Hans sult efter viden optager ham og han finder sine eksperimenter med både sin evne men også med videnskab voldsomt interessant. I forbindelse med sine eksperimenter og sin forskning har han den holdning at alting er muligt og han er ikke typen der giver op når han har sat sig for at finde en løsning på et problem. Dette kombineret med hans pligtopfyldenhed gør at han sjældent må skuffe en arbejdsgiver, men i stedet måske bede om lidt ekstra tid. Han skal nok finde de svar han søger. Han bryder sig heller ikke om at svigte andre hvis de har en forventning til ham. Specielt ikke autoriteter. Frey har stor respekt for andre folk, rig som fattig, han er ikke typen der ser ned på folk, men han nærer en speciel stor respekt for autoriteter. Og guder. Frey er vokset op i en meget religiøs familie, så hans har kopieret dette til sig selv. Han går meget op i Talians guder og det er et af de områder hvor han ved mest. Han føler sig bedst tilpas hvis andre tager styringen så han blot kan rette sig ind under dem og passe sit arbejde og dyrke sin passion. Han hader at skulle sætte sig i respekt overfor andre eller være den dominerende. Så trækker han sig hellere fra selskabet. Men han tillader ikke folk at træde på sig eller på andre i hans nærvær. Han er fuldt i stand til at sætte folk på plads, med eller uden evne. Hans rolige facade opretholdes også for at holde hans evne under kontrol.
Interesser: Ødelæggelse og reparation, hvordan alting er opbygget (anatomi i mindre grad), religion, hvordan hans evne påvirker andre ting og folk og diverse ting han finder interessant i øjeblikket.
Likes: Regn/tordenvejr, lyn, elektricitet, sin evne, sit arbejde, bløde dyr (egentlig alt blødt), sakse, religion, guderne, kontrolleret ødelæggelse, viden, bøger.
Hates: Orden, kaos (måske dobbelttydigt, men han bryder sig ikke om nogen af de to yderpunkter), negativitet, uengagerede personer, hvis der er noget han ikke ved.
Frygter: Engang at ødelægge mere end han kan fikse igen, at miste sit arbejde og de muligheder dette giver ham for udforskning af både hans interesser og hans evne.
Hemmeligheder: At han er mutant, da det kan koste ham arbejdet. At hans mor ikke kunne få børn og at Frey derfor er født ved hjælp af en rugemor. Derved er han kun blodbeslægtet med sin far. Freys egen hemmelighed er at han har kontakt med denne kvinde, som bor i MeRosal.
Familie:
Officiel mor: Frey har aldrig manglet nogen form for kærlighed fra sin officielle mor, og havde han ikke været klar over at hans mor ikke havde født ham så havde han aldrig gættet på at denne kvinde ikke selv har født ham. Selvom han er født af en anden kvinde elsker hun ham som sin egen.
Far: Freys far elsker sin søn usigeligt højt, dette bunder sandsynligvis i at han og hans kone havde problemer med at få børn og Frey derved var en gave fra guderne. Han har altid forkælet sin søn og kræver faktisk ikke meget mere af ham end at han fører slægten videre. Han har ingen krav til sin søns profession eller beskæftigelse.
Biologisk mor: Denne kvinde er ikke en del af Freys hverdag, men han har mødtes med hende flere gange. Hun elsker ham også og er kun flyttet til MeRosal for ikke at være egoistisk og spolere familie idylen i De’croix-familien. Hun arbejder som kok i Farell-residensen (hos Akari Misero og hans far). Hun har været Akaris moderrolle siden Akaris biologiskemor døde da han var spæd.
Frey er enebarn (han har i hvert fald ingen blodsbeslægtede søskende).
Andre vigtige personer: Akari Misero (Frey betragter ham som sin bror selvom de på ingen måde er beslægtet, Freys biologiske mor har blot været moderrollen i Akaris liv), kongen (da Frey arbejder for denne og fokuserer en del af sine eksperimenter, opfindelser og sin forskning på kongens ønsker), Ciel Dé Ricéy (da Frey også indirekte arbejder for ham). Andre autoriteter.
Fortid: Freys historie starter allerede før han blev født. De’croix slægten havde altid haft svært ved at skaffe arvinger. Freys far havde giftet sig ind i familie vel vidende at slægtens kvinder havde ry for enten ikke at være særlig frugtbare eller føde kvindelige aftagere. Freys mormor havde kun haft fysik til at føde et barn, en datter, og derfor måtte slægtens mandlige aftager gifte sig ind i familien. Familien havde i mange generationer tidligere været negative omkring deres fremtid og slægtens kvinder, men Freys far gav slægten et nyt pust. Han behandlede sin nye familie bedre end mændene havde gjort i mange generationer og derfor tog han ikke sin kones gener så tungt. Alligevel kunne han ikke lade vær med at blive bekymret da han og hans kone begyndte at blive ældre. De han konsulteret flere læger, endda mutantlæger, og de konkluderede at det var Freys officielle mor der simpelthen ikke kunne få børn. De blev bestyrtede over nyheden, men lod det ikke påvirke deres forhold eller deres beslutsomhed. Når Freys officielle mor ikke kunne få børn måtte de undersøge andre muligheder. Adoption faldt ikke godt i hak med de ælder generationer. Men slægten skulle have en aftager hvis ikke alt slægtens gods skulle falde i hænderne på en sidegren til familien. Derfor blev det besluttet at en ven af familien, der indvilligede, skulle føde arvingen i stedet for Freys officielle mor. Freys far var bestyrtet over deres beslutning men hans kone fik ham overtalt. Freys officielle mor holdt sig væk fra selskabslivet i den tidsperiode hvor man ville forvente at kunne se graviditeten. Ingen fik noget af vide. Omstændighederne omkring Freys fødsel var en dyb familiehemmelighed. Freys mor var en mutant, det skulle ikke have noget at sige omkring hvad hendes børn blev, men alligevel fødte hun en søn der senere også skulle vise sig at være mutant. Fødslen var vanskelig og Freys mors evner til at påvirke vejret løb løbsk og Talian blev underlagt det værste stormvejr i mange år. Mange år senere skulle omstændighederne for hans fødsel interessere Frey. At hans evne var skabelse og kontrol af elektricitet og at han netop var blevet født da et lyn slog ned i huset kunne ikke være et tilfælde. Det var faktisk denne historie der havde spiret hans interesse for ja.. alting. Frey voksede op med en ustillelig tørst efter ny viden indenfor stort set alle emner, men specielt indenfor mekanik og opbygning. Han sagde ikke nej til den viden han fik serveret og fik meget mere ud af sin undervisning end de fleste drenge på sin alder, både fordi han var interesseret men også fordi han var lynende intelligent. Han mistænkte sine evner med elektricitet og mulighed for at påvirke hjernens elektriske impulser for at være årsag til dette. Men han udnyttede det til at skaffe sig så meget viden som muligt. Selvom han ikke gik indenfor militæret som mange tidligere generationer i De’croix slægten fik han mere succes end mange generationer før ham blot havde været i nærhed af. Hans viden evner inden for praktiske eksperimenter rygtedes og nåede helt til slottet. Frey og hans forældre var ikke dem der havde spredt rygtet. De var glad for livet sådan som det var og det havde de sandsynligvis også været selvom de havde været fattige. De var rige på kærlighed. Frey blev alligevel kaldt til slottet og testet. Han undrede sig over alt det postyr der skulle til bare fordi han var god til at grave de rigtige informationer frem. Men han blev ansat på slottet, først i en mindre betydelig stilling. Men slottets bibliotek gav drengen fornyet energi og interesse og han havde svært ved at lægge arbejdet fra sig. Ikke fordi han ville overgå sine kolleger, men simpelthen fordi viden var hans passion. Dette blev selvfølgelig lagt mærke til. Selvom Frey virkede utroligt uorganiseret afleverede han altid sine rapporter til tiden og havde næsten altid besvaret meget mere end han egentlig skulle. Hans chef måtte flere gange minde ham om ikke at arbejde for meget over eller anstrenge sig selv. Men Freys evne bidrog også til at han kunne holde sig vågen og aktiv længere end de andre. Og selv når han var hjemme var han alligevel begravet i bøger. Sådan tilbragte han flere år af sit liv. Samtidig med at han førte et respektabelt socialt liv. Han var trods alt arving til De’croix slægten. Men at styre De’croix slægtens midler og tjenestefolk faldt ham ikke svært og hans far så imponeret til mens han søn, mange år yngre end ham selv, fandt fejl og foreslog forbedringer efter at have haft rapporterne i hænderne en enkelt gang. Han tog Freys råd til sig men ville ikke udnytte sin søn og spurgte ham kun til råds hvis ham var meget i tvivl. Desuden ville det ikke have været et godt rygte hvis deres omgangskreds fandt ud af at Frey egentlig var bedre til sin fars arbejde end faren selv var. Allerede som dreng havde Frey fået af vide at han blev født under tordenvejr, men en fortalelse fra hans forældres side gjorde ham usikker på historiens sandhed. Han udspurgte sine forældre om hvem de snakkede om da de nævnte en kvindes navn i forbindelse med fødslen. En kvinde Frey ikke kendte. De ønskede ikke at lyve for ham og vidste at han nok ville regne ud hvis de stak ham en løgn. Så de fortalte det hele. Informationen chokerede Frey, men han forstod deres årsag. Han tilbragte en uge med at tænke tingene igennem igen og igen og holdt sig samtidig let distanceret fra sine forældre. De var bekymrede for at han ville vende sig mod dem, men da Frey sluttede sig til dem igen havde han accepteret nyheden. Han havde dog en forespørgsel: han ville møde kvinden. Freys forældre indvilligede og inviterede kvinden på besøg fra MeRosal. Frey var chokeret over at hun boede så langt væk. Men under fire øjne forklarede kvinden at hun var rejst fordi hun ikke ville komme i vejen for Freys offentlige forældre. Frey spurgte ind til det og hun forklarede at hun var kommet til at elske ham mere end hun først havde troet det muligt. Frey kunne se at det gik hende på og han forsøgte at opmuntre hende. Han lovede at komme på besøg så ofte det var ham muligt. Men kvinden talte ham fra det. Frey blev forvirret. Kvinden forklarede ham at hun netop var rejst for at sørge for at hans opmærksomhed ikke blev flyttet fra hans forældre. Frey forstod godt hendes argument men insisterede på i hvert fald at besøge hende hvert år til hendes fødselsdag. Kvinden gik med til aftalen med et taknemmeligt smil.
Frey blev forfremmet gang på gang og endte til sidst som slottets ypperste forsker. Det var på det tidspunkt at han begyndte at stille spørgsmålstegn ved det der stod i bøgerne og deres mangler. Han blev frustreret men brugte sin frustration på at udarbejde sine egne værker og rapporter. Han havde blot lavet for sin egen skyld men på andres opfordring fik han skrevet flere eksemplarer af en af sine bøger og delte den med flere andre husholdninger der interesserede sig for det samme eller ønskede at udvide deres bibliotek. Han blev chokeret, men også smigret over responsen. Det kom endda så vidt at han nogle gange udarbejdede bøger efter bestilling. I sidste ende fik han for meget at lave og begyndte at køre sig selv ned. Han brød sig ikke om at sige nej til folk, så hans far satte foden nej i Freys sted og redede sin søn fra presset og stresset. Herfra arbejdede Frey med sit arbejde og kun sine egne interesser udover det. Han kom også mere ud og fik en bredere social omgangskreds. Også i MeRosal hvor han besøgte sin biologiske mor hvert år på hendes fødselsdag skabte han sig en vennekreds. Freys biologiske mor tjente i huset som kok hos Farell slægten og Frey blev gode venner med arvingen: Akari. De to drenge kunne lige så godt være vokset op sammen, så godt rystede det årlige besøg dem sammen. Freys mor havde været den moderlige figur i Akaris liv, og de to drenge endte derfor med at opfatte hinanden som brødre. De holdt på familiens hemmelighed, men Akari tillod sig flere gange at komme på besøg i Talian hos Frey. Det var også Freys familie der hjalp Akari da han flygtede fra MeRosal med voldsomme traumer. Frey fortsatte sit liv og sit arbejde med lige så stor entusiasme som altid. Men modsat da han var yngre begyndte han nu at koncentrere sig mere og mere og sine interesser og eksperimenter. Med mindre han fik en direkte ordre på noget andet. Han begyndte at blive kontaktet af både kongen og kongens rådgiver, Ciel. Hvis det ikke var et tegn på hvor anerkendt han arbejde var så vidste han ikke hvad der ellers ville være det.
Minder: Den første bog han læste, flest minder fra sin barndom hvor han er indendørs og/eller i biblioteket, da han blev ansat på slottet, diverse arbejdsopgaver (specielt dem der faldt ham interessant), mødet med sin biologiske mor, ungdommen med Akari (der oftest fik Frey rodet ind i ballade), Akaris flugt til Talian, diverse minder fra sit arbejde (deriblandt minder om kongen og Ciel), flere gange gennem hans liv hvor hans evner har aktiveret sig selv (ofte i situationer hvor hans følelser har været meget aktive).
Andet: Alle vigtige bipersoner er Npc’er indtil de bliver ansøgt eller overtaget af andre.
Frey har ikke et godt forhold til dyr da hans evne ikke altid er slukket og kan være ustabil. De elektriske felter og ladninger om og i hans krop skræmmer specielt følsomme dyr væk, derfor foretrækker han transportformer der inkluderer en vogn og derved skiller ham fra kontakt med dyr.
Han har altid midler med sig så han kan udføre sit arbejde hvor som helst, disse inkluderer et par briller med forstørrende effekt med mange glas med forskellige styrker som han kan vælge imellem. Desuden en lille mappe med forskellige værktøjer.