Post by Chiyo Iya wa Medoa on Oct 20, 2012 22:50:03 GMT 1
*Chiyo Iya wa Medoa*
Fulde Navn: Chiyo Iya wa Medoa
Kalde/kælenavn: Chi (af venner), Deres Nåde, frøken, frøken Medoa
Alder: 22 år
Seksualitet: Heteroseksuel
Bydel: Merosal
Job: Merosals orakel
Rang: Overklasse
Evner: Magiske cirkler. Hun råder over forskellige slags, men bruger primært disse: hidkaldelsescirkler, visdomscirkler og spådomscirkler. Hun kender også til mindre cirkler som hun bare ikke bruger så tit.
Hidkaldelsescirkler: Chiyo er i stand til at hidkalde nogle magiske ånder som sandsynligvis kommer fra samme verden som guderne (Chiyo er overbevist om at guderne eksisterer), der kan tage form som stort set alle levende væsener. Derudover kan hun hidkalde dyr og personer der findes i den virkelige verden. Hun skal tidligere have set disse mennesker eller dyr før det er muligt. Enkelte af disse ånder er dog så magtfulde at de ikke vil kunne antage skikkelse som et dyr, og har derfor mytologiske skikkelser eller menneskeform (kun sket én gang). Når hun så har hidkaldt ånden så skal hun først lave en kontrakt/aftale med ånden. Nogle væsner kræver også betaling for deres hjælp, i form af hvad varierer, men det er ofte mad. Hvis hun tidligere har lavet en aftale med dem så gælder den stadig, med mindre andet er aftalt. Ånderne, som hun hidkalder, kan alle tale, uanset hvilket dyr de er (det kræver dog at de har en mund), de kan vælge om de vil tale det sprog som kun Chiyo og ånderne deler eller helt normalt så alle andre kan forstå dem. Hun har en rød notesbog, som hun bruger som memoer til de forskellige skabningers tegn (og tegn-kombination). De ånder, materialiseret som dyr, hun hidkalder, har et mærke i panden magen til det hun har på håndryggene.
Udseende:
Spådoms- og visdomscirkler: Disse cirkler giver hende som navnet antyder mulighed for at spå om fremtiden, både for større ting som byer og lande, men også for individuelle folk. Det kan også både være nær og fjern fremtid. Den eneste fremtid hun ikke kan spå om er sin egen. Hvis hun prøver bliver hun slået bevidstløs med det samme. Sammen giver begge typer af cirkler hende viden om både fortid og fremtid. Når hun bruger disse cirkler skal hun opholde sig i dem så snart hun har udfyldt dem og derefter vil hun gå i en dyb trance og så vil hun kunne se det hun har bedt om for sit indre blik, som om at hun var til stede og kunne betragte situationen. Hun kan ikke afbryde trancen igen før hun har fået alle de informationer hun har bedt om. Hvis hun befinder sig i trance i for lang tid af gangen så besvimer hun. Mens hun opholder sig i en af disse cirkler blegner hendes hår og når hun har nået det punkt hvor hun besvimer, er hendes hår næsten helt hvidt (sådan er det med alle cirkler der kræver at hun er i dem). Andre vil ikke kunne gøre hende selskab i cirklen så snart hun træder ind i den, det er lidt som om et kraftfelt beskytter hende. Dette kraftfelt forsvinder ikke før hun forlader cirklen, så hvis hun besvimer, må andre vente til hun vågner. Ånderne kan dog passere ind og ud af cirklerne som det passer dem.
Udseende:
Generelt for alle typer cirkler:
For at hun ikke skal tegne cirklen hver gang kan hun fremkalde grundformerne i Cirklen. Grundformerne vil kunne ses som lysende streger og kan tilpasses en hver overflade (også i størrelsen). Så skal hun bare udfylde cirklen. Til dette bruger hun ofte kridt, men hvis dette ikke kan skrive på overfladen bruger hun blæk. Cirklen hun tegner vil lyse op når hun aktiverer den og så ’forsvinde’ (altså miste sin kraft og ikke kunne bruges igen). Hvis hun udfylder disse cirkler forkert vil de eksplodere med den kraft der ligger i dem. Bare et forkert tegn vil resultere i eksplosion, derfor skal hun koncentrere sig meget. Jo mere energi hun bruger på en cirkel jo mere gror hendes hår pr. gang.
Udvikling af evnen: Når hun når et højere niveau vil hun heller ikke behøve udfylde cirklen hver gang hun vil hidkalde noget/nogen, hvis det er en ånd hun har hidkaldt mange gange tidligere. Jo ældre hun bliver (denne evne afhænger af hendes alder) jo længere kan væsnerne blive i hendes verden før de må sendes tilbage igen. Det antal væsner hun kan have hidkaldt samtidig vil også forøges.
Hun vil kunne holde til længere tid i trance i sine visdoms- og spådomscirkler uden at besvime eller inden hun besvimer. Hvis hun holder trancen for længe vil hun selvfølgelig besvime alligevel.
Hun vil med tiden også lære flere typer cirkler at kende.
Styrke:
Hidkaldelsescirkler: Væsnerne, som hun hidkalder, kan have viden og evner ud over menneskelig, dyrisk og mutanters formåen. Hvis hun hidkalder den samme dyr flere gange vil det udvikle en identitet. Væsnerne vil også kunne huske hende hvis hun har tilkaldt dem før (så hun behøver ikke at overtale/tæmme dem hver gang). Hun kan sende disse hidkaldte skabninger tilbage når hun vil. For at sende dem tilbage så skal hun åbne den cirkel hun har hidkaldt dem med tidligere og lade dem forsvinde tilbage gennem den. Hun er den eneste der kan forstå hvad ånderne siger, og hun kan også kommunikere med mennesker, mutanter og dyr på et helt andet niveau end ’normale’ folk.
Spådomscirkler og visdomscirkler: Giver hende en enorm viden og mulighed for at forme fremtiden. Cirklen beskytter hende så snart hun er i den.
Svaghed:
Hidkaldelsescirkler: Hun kan ikke hidkalde ting, kun levende væsner. Hvis skabningen, som hun hidkalder, har fri vilje, kan den selv vælge om den vil tillade hende at hidkalde sig. Hun skal desuden fysisk udfylde cirklernes information hver gang, så hvis hun ikke kan det kan hun ikke hidkalde.
Hun kan ikke mærke hvornår hendes evner når det punkt hvor hun har brugt al den energi der et tilgængelig. Hun er nødt til at holde øje med sit hår for at vide hvor meget mere hun har tilbage, både mht. hvor meget farve det har tilbage og hvor langt det er.
De skabninger, som hun hidkalder, kan ikke blive længere tid end 18 timer. Hvis hun ikke sender dem tilbage inden tiden er udløbet vil det gå i gang af sig selv og hun vil opleve samme scenario som hvis et væsen kræver at blive hidkaldt. Hvis de dør mens hun har dem hidkaldt vil hun ikke kunne hidkalde dem igen. Hvis de dør i denne verden, så bliver de i denne verden, og forsvinder ikke tilbage til hvor de var før de blev hidkaldt. Så skal hun hidkalde noget magen til og starte forfra med identiteten. Hun skal tegne en cirkel for at kunne hidkalde noget. Hun kan maks. have 5 skabninger hidkaldt samtidig, uanset størrelse.
Men lige som hun har evnen til at hidkalde ånderne, har stærke ånder mulighed for at tvinge hende til at hidkalde dem gennem hendes evner. Hun kæmper stadig for at holde onde ånder væk fra denne mulighed. Dette nagler hendes hænder til hidkaldelsescirklen indtil hidkaldelsen er overstået. Dette dræner hende dobbelt så hurtigt som når hun vælger at hidkalde nogen. Men hun kan kun kommunikere med ånderne når de har materialiseret sig for hende (bortset fra enkelte specielle ånder hun har en særlig kontrakt med). Men hun kan instinktivt alle åndernes navne til hidkaldelsen, også alle informationerne hun skal bruge i cirklerne.
Bivirkninger: hendes hår vokser hurtigt.
Spådomscirkler og visdomscirkler: så længe hun befinder sig i den trance der følger med brugen af disse cirkler ænser hun intet omkring sig. Og hun kan heller ikke afbryde synet før hun har set alt hvad hun har spurgt om. Jo længere tid hun befinder sig i cirklen når hun har startet trancen jo mere dræner den hende, i sidste ende besvimer hun i cirklen og kan ikke flyttes af andre end ånder hun har hidkaldt. Fjerner de hende afbrydes synet og hun glemmer hvad hun har set, og hvis de ikke fjerner hende fortsætter synes så snart hun vågner, dette gentager sig til synet er slut. Hun ved ikke på forhånd hvilken type syn hun vil møde når hun aktiverer cirklen og hun kan ikke selv afbryde synet når det er i gang. Hun kan heller ikke vise andre hvad hun har set så hun er nødt til at genfortælle det senere.
Udseende: Chiyo har mat brunt hår der går hende til skuldrene når det er sat op med det sølvdiadem med blå dekorationer som hun altid bærer når hun fungerer som orakel, hun har det sjældent på i sin fritid. Hun bærer det ikke som et diadem, men primært bare som et hårbånd. Bærer hun det ikke er det skiftet ud med et lyseblåt hårbånd eller flere. Hendes pandehår er også langt men for at det ikke skal dække hendes øjne har hun delt det i en sideskilning og noget af det er også kortere end det andet. Hun har næsten altid sit hår sat op, mest af alt fordi hendes evne får hendes hår til at gro, så hun har mere styr på det hvis hun altid har det sat op. Hendes øjne har en dyb blå farve der fremhæves af hendes diadem eller hårbånd. Hendes hud er meget lys og hun kan ikke blive brun, hendes bygning er meget spinkel og selvom hun ikke er høj så kan hun ikke rigtig betegnes som lav. Hende størrelse bekymrer hende ikke så meget da det bare gør det nemmere for de dyr hun hidkalder at bære rundt på hende hvis det er nødvendigt. Hun har et tegn på håndryggen (begge) der lyser op når hun bruger sin evne, disse er ellers usynlige.
Hun går oftest i rødt, den dragt hun oftest tager imod besøg i består af en lang rød nederdel en hvid skjorte med et eller andet rødt tilbehør om halsen (typen varierer) og enten en lang rød kappe, en lang rød frakke eller en almindelig rød jakke med høj krave. Både hendes jakker og hende kappe bærer det kongelige symbol. Desuden har hun altid en vandrestav med sig, den skifter udseende alt efter hvilken cirkel hun benytter. Hver type cirkel ændrer den til et bestemt udseende.
Faceclaim: Ukendt
Personlighed: Chiyo er en meget speciel pige, hendes forældre forklarer ofte hendes særheder med at det er hendes evne der påvirker hende. Det er som om at hun lever i en anden verden end alle andre. Om det er for at undskylde hendes opførsel overfor andre eller for sig selv betyder ikke så meget. Chiyo er ikke så interesseret i at være social men mindre hun skal. Hvis det er påkrævet af hende minder hendes personlighed meget om en almindelig pige på 18, men hendes høflighed er konstant. Hun er meget rolig og fattet når hun er i selskab med fremmede eller højtrangerende folk. Men det er mest fordi hun opfører sig som hun er blevet opdraget til at oraklet skal opføre sig. Egentlig er hendes forhold til andre mutanter og mennesker som normale folks forhold til dyr. For hende tilhører hun ikke samme race som de andre mutanter der bor rundt omkring hende, og hun har tendens til at blive sur hvis folk antyder at hun er det. Hun har altid følt sig mere knyttet til de magiske ånder end andre personer. Af samme grund elsker hun dyr (derunder mennesker og mutanter) men hun ser dem lidt som laverestående væsner, ligesom de fleste andre folk gør, men hun respekterer dem. Hun er egentlig en meget glad og begejstret pige, men ånderne påvirker hende gennem hendes evne. Hun kontrollerer det for det meste når hun arbejder, men når hun bare er sig selv har hun ikke styr på det. Det betyder at hun et øjeblik kan være glad og begejstret og det næste ikke have den fjerneste interesse i det mere og ignorere alt omkring sig, og lidt efter kan hun være glad igen. Dette sker primært fordi ånderne kontakter hende, det er egentlig bare en følelse hun får eller en viden om at de vil have hende til at hidkalde dem, som gør hende fraværende. Hun kan godt virke upåvirkelig og ligeglad med omverdenen men det er hun inderst inde ikke. Hvis hun skal søge informationer om noget så kan hun ikke tillade sig at sortere ting hun ikke bryder sig om fra, men det påvirker hende endnu mere når påvirkningen går gennem hendes evner. Det er jo heller ikke altid hun ved hvad hun får at se når hun spår.
Når hun er alene med ånderne eller folk hun har tillid til er hun egentlig meget barnlig og elsker farer og gør ofte ting bare fordi det er farligt. Også fordi hun elsker at høre folks skræmte reaktioner og plagen om at stoppe. Endnu en ting der er anderledes ved hendes personlighed er at hendes evne til at elske forsvinder. Hun elskede sine forældre som barn, men det er forsvundet lidt efter lidt, og nu ser hun dem som alle andre mennesker. Skal hun nogensinde elske eller bare holde af et menneske eller en anden mutant skal vedkommende være af en meget speciel støbning.
Interesser: , forskellen på mutanter og mennesker, læren om de forskellige guder
Likes: Historie, store dyr, magi/mutanternes evner, guderne
Hates: Dyrplageri, små dyr, at skulle søge informationer om ting hun egentlig ikke vil vide, ikke at kunne skaffe de informationer hun bliver bedt om fordi hun ikke kan holde til det, at blive sammenlignet med andre mutanter eller mennesker.
Frygter: Små dyr (op til odder størrelse – dyrebørn tæller dog ikke) og insekter.
Hemmeligheder: Hvordan cirklerne fungerer, hun er bange for at folk vil kunne kopiere dem eller udnytte dem. At hun er Merosals orakel (over for folk der vil oraklet det ondt)
Familie: (alle mulige som plots)
Mor: menneske
Far: menneske
– Chiyo føler sig mindre og mindre knyttet til sine forældre jo ældre hun bliver, men i takt med det forsvinder hendes kærlighed til dem også. Hun ender ikke med at hade dem, men hun elsker dem ikke mere til sidst.
To brødre (begge ældre): mennesker, 21-25 år
– hun har aldrig elsket sine brødre og det ikke pga. at de er nogle svin.
Andre vigtige personer: Kongefamilien af Merosal, de forskellige lærere hun har haft gennem tiderne (flere af dem hun betragter som sine lærere er magiske ånder). Hunter – den eneste magiske ånd hun har hidkaldt der har antaget menneskeskikkelse (Npc - static.desktopnexus.com/thumbnails/798302-bigthumbnail.jpg)
Fortid: Chiyo blev som oraklerne før hende født da det tidligere orakel døde. Hun anede selvfølgelig ikke selv at hun var en speciel form for mutant, men bare det at hun var mutant var specielt i hendes familie, da hun var den eneste mutant i deres slægt nogensinde. Så omvæltningen fra at vokse op med fuldstændigt uforstående familiemedlemmer og til at blive undervist i sin evne da det blev opdaget at hun var det nye orakel, var meget brat for hende. Hun brød sig ikke synderligt om al den etikette og høflighed der blev krævet af hende og da slet ikke at hun skulle være social da hun egentlig hellere ville være for sig selv. Men der kom trods alt noget godt ud af alle de kvaler hun måtte gennemgå, hun lærte at styre sin evne. Derefter var det egentlig hendes lærere der fik det værst, for nu gik hun ingen stedet uden mindst et hidkaldt dyr, og dette var ofte dyr hun kunne bruge til at holde sine lærere på afstand. Og det blev de også brugt til. De følgende opdagelser hun gjorde med sine evner gjorde hun selv. Da hun begyndte at kunne hidkalde ånder også fik hendes nærmeste det først rigtig slemt. Disse væsner kunne både tale og tænke for dem selv, så de voksne omkring Chiyo måtte udvise endnu større forsigtighed. Disse væsner kunne se selv det mindste som en trussel mod pigen der havde tilkaldt dem og fjernede for det meste disse trusler med det samme. Hvad der var mere frustrerende for hendes lærere var at ingen troede på dem når de beklagede sig over hvor besværlig hun var. Fordi hver gang der var andre i nærheden opførte hun sig som hun havde fået besked på at et orakel gjorde, også ånderne og dyrene hun havde hidkaldt opførte sig ordentligt. Men med tiden blev hun træt af at få ballade over alting hun gjorde så hun begyndte at høre efter, men samtidig fik hun også en smag for farer og eventyr. Og selv om hun fulgte med i sin undervisning og imponerede med sin evne, så sneg hun sig ofre ud og fik ånderne til at tage hende med på livsfarlige flyve- eller rideture eller vanvittige eventyr, både i byen og i ørkenen. Til trods for hendes unge alder havde hun aldrig problemer med at overleve væk fra huset. Ånderne hjalp hende med at jage og finde rundt og lærte hende samtidig en masse, som hendes lærere aldrig ville kunne. Hendes nærmeste og hendes lærere lærte at affinde sig med hendes løssluppenhed, for det var den eneste måde hvorpå hun kunne finde en balance mellem at være orakel og være sig selv. Hun havde ikke rigtig nogen følelse af pligt som orakel før hun begyndte det egentlige arbejde. Folks spørgsmål, fortid og fremtid påvirkede hende gennem alt det hun så og lærte. Hun så både gode og dårlige ting, ting hun ønskede at huske for evigt og ting hun ikke kunne glemme længe nok. Hun havde stadig tildens til at forsvinde på eventyr, men det var efterhånden primært når hun havde gennemlevet et ubehageligt syn.
Gennem årerne opbyggede hun en stærk kontrakt med flere ånder som folk beskrev som hendes yndlinge fordi hun ofte havde dem hidkaldt. De 5 hun oftest blev set sammen med var en stor slange, en tiger, en bjørn, en kæmpe ørn og en dreng. Slangen var et enormt monster på over 16 m. og med tykkelse som en krokodille, dens sump brun-grønne farve stod i stærk kontrast til de gråhvide øjne der så ud som om de lyste. Dens personlighed passede mest til dens farve, mudret og mørk. Tigeren holdt egentlig normale tigerstandarter, orange med sorte striber og grønne øjne, men som valgte at tale menneskenes sprog, den var hendes følgesvend på mange af eventyrene, da den delte hendes eventyrlyst. Den store sorte bjørn der tydeligt var præget af mange kampe og hvis ansigt var fyldt med ar og orange øjne holdt sig ofte i baggrunden og talte med en dyb og truende stemme. Ørn var overdimensioneret på samme måde som slangen så den var stor nok til at bære hende rundt, en forsigtig og kærlig skabning som ikke ønskede andet end at behage Chiyo. Dens brune fjert var plettet med mørkere mønstre næsten som en ugle og de blå øjne var altid milde. Udover de 4 ånder med der antog skikkelse som dyr så blev en enestående ånd også en del af Chiyos favoritter da hun mødte ham første gang. Hun havde haft en drøm der mest af alt mindede hende om et syn, så da hun vågnede midt om natten farede hun op for at hidkalde den ånd hun havde drømt om. Hun havde bare ikke forberedt sig på at skabningen der dukkede op foran hende da hun havde udfyldt cirklen var en menneskelignende dreng. Han lignede på mange måder ikke noget fra denne verden, hverken hans tøj eller hans røde aftegninger på kroppen. Men Chiyo var først mistænksom og troede at nogen lavede sjov med hende. Men da han så talte det sprog, som hun delte med ånderne, blev hun chokeret. Hun brugte mange dage, mange uger på at forhandle med ham og lære ham at kende og han blev hendes første egentlige ven som folk ikke løb skrigende væk når de så, men i stedet bare kiggede på som om de var overbeviste om at han var vanvittig for at gå i sådan noget tøj. Drengen hed Hunter, og delte ligesom hende en eventyrlyst det ikke kunne kureres og han fik hende altid rodet ud i farlige situationer, men som regel også redet ud af dem igen. Hunter var blond, med røde tatovering lignende aftegninger på kroppen, han var egentlig lettere spinkel, men hans færdigheder matchede en voksen mands. Det er også tydeligt at se på hans bevægelser at han ikke var menneske, men han kunne forveksles med en mutant. Hans måde at bevæge sig på kunne bedst beskrives som om at han var vant til højere tyndekraft en han oplevede i den virkelige verden, men uden at fremstå klodset eller vægtløs.
I takt med at hendes evner voksede og hun fik mere styr på dem, jo flere ånder kontaktede hende efterhånden for at blive påkaldt. Når ånder ville i kontakt med dem hørte hun hverken stemmer eller så syner, men i stedet blev hendes krop fyldt med en underlig følelse hun ikke kunne sammenligne med noget andet hun havde prøvet. Samtidig med følelsen fik hun informationerne om hvad der skulle stå i hendes hidkaldelsescirkel til den pågældende ånd. Hun kunne ikke finde andre måder at få følelsen til at forsvinde på end at hidkalde ånderne, men efterhånden var der mange ånder hun syntes at hun kunne bruge til noget, så hun begyndte at føre optegnelser over en bred vifte af ånder, de bedste inden for forskellige områder og dem hun personlighedsmæssigt synes bedst om. Hun skrev det hele ned i en rød bog som hun enten holdt skjult eller altid havde på sig, oftest det sidste. Den indeholdt en masse tegn der ikke mindede om almindelig skrift, hvis den mindede om nogen kendt skifttype ville det være skrifttegn. Men hun havde også nogle uheldige oplevelser med ånder, som viste hende at ikke alle de ånder hun kunne hidkalde var gode ikke engang mod hende. Størstedelen af disse onde ånder ville for det meste heller ikke have noget at gøre med hende der havde påkaldt, hvorimod de fleste andre ånder automatisk søgte hende og fulgte hende. Efter flere af disse episoder, hvoraf flere af dem blev en trussel for hendes liv, prøvede hun at ignorere følelsen hun fik, når ånderne bad hende om at hidkalde dem. Men hun fandt snart ud af at det heller ikke var en mulighed, for stærke ånder kunne gå ind og tvinge hende til at hidkalde dem. Hun havde gået med følelsen hele dagen og havde hidkaldt en af sine ynglinge i tilfælde af at hun fik nok af følelsen. At hidkalde ånden viste sig at være en god idé, for da tusmørket bredte sig over byen fik ånden nok af at blive ignoreret. Chiyo opdagede ikke med det samme hvad det var der skete, hun oplevede kun at følelsen overvældede hende i sådan en grad at hun besvimede for et kort øjeblik. Da hun kom til sig selv lå hun på alle fire på jorden oven på en lysende cirkel. Hun mindedes ikke at have fremkaldt cirkelomridset og da hun ville rejse sig gik det op for hende at hendes hænder var som limet fast til cirklen. Tegnene i cirklen dukkede op et efter et og hun kunne ikke gøre noget for at stoppe det, det eneste hun kunne var at mærke hvor meget hver tegn drænede hende for energi. Slangen kunne ikke hjælpe hende med at komme fri og lagde sig i stedet beskyttende omkring hende med sine gråhvide øjne rettet opmærksomt mod midten af cirklen hvor ånden ville komme til syne. Selv om Chiyo havde læst mange bøger om mytologiske og magiske væsner for at forberede sig på hvad hun nok på et tidspunkt ville støde på under sine påkaldelser, så havde de ikke forberedt hende på synet der mødte hende da cirklen blev aktiveret og væsnet kom til syne. Det øjeblik cirklen blev aktiveret slap hendes hænder fri af magien og slangen trak hende væk fra cirklen. Chiyo stirrede målløs på væsnet der stak sit hoved op af cirklen og kiggede rundt til det fik øje på hende. Det mindede mest af alt om en drage med bark-agtig hud og gevir med mindst 50 afgreninger på hver. Hun havde lidt svært ved at finde ud af hvad hun følte, men hun kunne mærke at væsnet hverken ville hende eller verden det godt så hun overvejede sine muligheder med den mængde energi hun havde tilbage. Hun hidkaldte Hunter og fik sammen med ham sendt det groteske væsen tilbage til den anden verden, tids nok til at hun nåede at få cirklen lukket før hun besvimede for første gang i mange år pga. hidkaldelser.
Alle disse mange hændelser, væsner og monstre tog hårdt på hendes normale familie og så snart hun nåede en alder hvor hun kunne bo alene lod hendes forældre hende flytte ind i oraklets hus nær slottet.
Minder:Oplæring som orakel, forståelse af sine evner, mange farlige eventyr eller opdagelser, mange besøg hos og af kongefamilien, mødet med Hunter, nylig indflytning i oraklets hus
Andet: Hun har altid kridt, blæk (til at tegne sine cirkler og tegn med) og blod med sig, det sidste i tilfælde af at noget, som hun hidkalder, kræver betaling. Desuden bærer hun altid en vandrestok der forstærker hendes evner (hun har fået den af en af de magiske ånder). Den ændrer udseende alt efter hvilken type magiske cirkler hun bruger.
Hun tillader de fleste dyr at finde hvile i sit hus, så længe de kan acceptere ånderne der også ’bor’ der