Post by Jayden White on Mar 27, 2012 20:54:55 GMT 1
Det var ved at være aften, der var ikke så mange mennesker tilbage omkring floden og man kunne se at de fleste nok ville være væk inden alt for længe. det blev roligt mørkere, men indtil videre var der stadig nogle få solstråler der lod sig skyde frem omme bag muren, man kunne ikke se den runde sol, men bare disse solstråler beviste at folk stadig havde tid inden der rigtig ville komme mørke, dog kunne man se at fakler var ved at blive tændt nogle forskellige steder, for en sikkerheds skyld hvis natten skulle komme pludselig. flodens strøm var rimelig stærk og man kunne se hvordan det klare vand to alt med sig der kom ind i dens greb, selvom der nu ikke var meget at se når der ikke var så mange mennesker omkring der kastede noget i den.
Jayden sad lidt fra vandkanten, selvom det var i de finere kvarter, så var der ikke nogle der tog sig af ham, især ikke når de var på vej hjem, han var jo normalt en person der hjalp børene meget med sine fortællinger og det havde han også gjort i dag, han havde endda fået 2 kobber mønter i alt af forskellige forældre der havde lyttet med, selvom an var ung var hans fortællinger virkelig noget folk kunne lig. Han var nu foran vandet i skrædderstilling, men dog et stykke der fra, omkring 2 meter, man kunne se hans blik var fast på vandet, mens han holde godt fast i jorden, som om at han var bange for at falde længere ned mod vandet, selvom der på ingen måde var en mulighed for det, hans blik var underligt, der var en vids frygt i det, der virkede som om at han faktisk prøvede sig selv af, som om han ville bevise for sig selv at han kunne klare det her, han ville ikke give op.
Jayden sad lidt fra vandkanten, selvom det var i de finere kvarter, så var der ikke nogle der tog sig af ham, især ikke når de var på vej hjem, han var jo normalt en person der hjalp børene meget med sine fortællinger og det havde han også gjort i dag, han havde endda fået 2 kobber mønter i alt af forskellige forældre der havde lyttet med, selvom an var ung var hans fortællinger virkelig noget folk kunne lig. Han var nu foran vandet i skrædderstilling, men dog et stykke der fra, omkring 2 meter, man kunne se hans blik var fast på vandet, mens han holde godt fast i jorden, som om at han var bange for at falde længere ned mod vandet, selvom der på ingen måde var en mulighed for det, hans blik var underligt, der var en vids frygt i det, der virkede som om at han faktisk prøvede sig selv af, som om han ville bevise for sig selv at han kunne klare det her, han ville ikke give op.