Carmen Victoriana Alexandreo

Fulde Navn: Carmen Victoriana Alexandreo
Kalde/kælenavn: Carmen
Alder: Carmen er 16 år. Hun ser dog typisk en del yngre ud og ligner kun en på 13-14 år.
Seksualitet: Hetero seksuel.
Bydel: MeRosal
Job: Om hun arbejder svinger meget efter hvordan hun har det, men når hun gør hjælper hun til på gården. Hun får intet for det.
Rang: Carmen Victoriana Alexandreo er af rig afstammelse. Efter sit hukommelsestab, hvor hun nu kun er Carmen, ligger hun i middelklassen ud fra den familie der har taget hende ind.
Evner: Carmen er en empath, hvilket betyder at hun kan mærke og føle andres følelser som var det hendes egne. Her er der tale om alle slags følelser, fra kærlighed til smerte, sorg til glæde osv. Omfanget af hendes evner variere alt efter hvordan hendes helbred har det. Hvis hun har det rigtig godt, behøver hun kun være i samme rum som andre for at føle deres følelser, mens hun i en ganske mere sygelig stadige, skal være i kontakt med en person for at føle deres følelser. Altså svinger det meget.
Måden hun optager følelserne på, tærre også på hende, idet det jo siger sig selv, ikke er sjovt at mærke smerte, føle sig såret og lignende, om så det er end egne følelser eller ej. Situationer som disse, kan virkelig gøre hende dårlig. Hvorimod andres glade følelser, typisk smitter af og gør hende selv glad og får hende til at føle sig mere frisk.
Udvikling af evnen: Carmens evne er på sin vis ganske simpel, men er også en stor evne i sig selv. Den er dog langt fra færdigudviklet, hvilket skræmmer hende.
Evnen kan udvikle sig til mange ting. Først og fremmest kan radius’en af optagelsen af følelserne ændres og blive større, og ikke mindst kan det ende med at hun kan optage flere følelser på en gang. Hvis hun da kan rumme det i sin sjæl. Yderligere vil hun i fremtiden kunne afspejle disse følelser videre. Med andre ord kan hun optage en følelse af smerte fra en der lider, og ”give den videre” til en der har det godt. Omvendt skulle hun så også kunne gøre triste folk glade med de glade folks glæde.
Styrke: En styrke ved hendes evne, er at hun meget sjældent behøver føle sig forvirret over hvad der sker omkring hende. Idet hun har let ved at forstå andre.
Yderligere kan andres glade følelser, som sagt være hende en styrke for sjælen, idet sådanne følelser også muntre hende op.
Svaghed: Den største svaghed er nok hvordan evnen tærre på hende og hendes styrke, og gør hendes krop skidt. Både fysisk og psykisk (Psykisk hvis hun oplever negative følelser).
Yderligere ødelægges sjælen kun mere og mere jo flere negative følelser hun oplever fra andre.
En anden dårlig ting, som den svage krop har medført, er hendes mangel på hukommelse, idet hun ikke altid kan huske detaljer der er vigtige, og har det med at glemme ting.

Udseende:Med en højde på kun 159, giver det sig selv at hun udtrykker en lavere alder end hun har. Dette, sammen med den spinkle krop, der feminint, ikke udtrykker megen kvindelighed. Trods hun kvindeligt er færdigudviklet, ligner hun nemlig bare en 14 årig pige, der endnu udvilkes. Huden er lys, til tider helt bleg alt efter hendes tilstand, men dog uden de større ar og skader. Ansigtet udtrykker mildhed, og ikke mindst godheden fra det gode hjerte, som endnu ikke er helt fordærvet. Øjnene er blå, så lyse at de næsten virker grå i stedet. Håret er til gengæld hvidgråt. Kortklippet til skuldrene, er det tykke hår sjældent sat op eller lignende.
Tøjet Carmen går i er typisk simpelt, men kan variere efter vejr og helbred. I godt vejr, nyder hun at have nederdel på, og mærke vinden, idet hun føler hun kan tillade sig at drømme om fremtider hun aldrig vil opnå. Om vinteren, er hun mest i varmt tøj, hvis ikke hun allerede ligger i sengen. Farver er typisk i den grå skala, der hun sjældent går i noget med stærke farver.

Faceclaim: Ukendt

Personlighed: Carmen har et godt hjerte, og en god sjæl, der på trods af ”fordærvelse” endnu er på rette kurs. Hun er en kærlig opdagelseslysten pige, der godt kan lide at drømme. Hun ønsker altid at vide mere og lære mere, hvilket nok også kommer af at hun har oplevet hukommelsestab. Trods hendes egen tilstand, er hun altid klar til at hjælpe andre, og stå op for andre, om det så er på randen til hendes egen styrker. Dette er fordi at hun typisk ved hvad der er rigtigt og forkert, og hun kan mærke når andre føler sig forrådt, trist, ensom osv. Hun er med til at kende sandhederne i situationer, blot fordi hun kender folks følelser. At hun så er en retskaffen kvinde, som søger retfærdigheden for dem der ikke selv kan få den, gøre hende blot til den godhjertede person hun er.
Hun er dog ikek vild i sin opførsel. Faktisk kan Carmen godt virke lidt tilbagetrukket, og sandheden er at pigen er lidt genert. Hun åbner sjældent munden med mindre hun er sammen med nogle hun virkelig har det godt med, eller hvis ikke sandheden kommer ud. Hun er dermed heller ikke åbenlyst typen til at blive vred, selvom det dog sagtens kan ske i visse situationer. Yderligere kan hun skam også sagtens blive trist på egne præmisser, hvilket typisk sker hvis hun har glemt noget eller nogen og dermed sårer andre.
Dette er hendes egne følelser, og er beskærpet af andres følelser, der har det med at komme frem før hendes egne hvis tilfældet er at hendes evne blander sig.
Interesser: At læse. At lære nye ting. Og så meget meget mere.
Likes: De gode følelser. Keade. At føle sig fri og at kunne drømme.
Hates: De negative følelser. Når der ikke udgøres retfærdighed, og de mindre bliver trynet. Sin krop, i form af at den er svag og hun let bliver syg.
Frygter: Carmens største frygt er at hun en dag lukker øjnene og aldrig vil vågne igen. Selvom hun ikke altid er på lige god fod med sin evne, elsker hun livet.
Hemmeligheder: Carmen har mange hemmeligheder, nogle af dem kan hun dog ikke selv huske mere. En hemmelighed, som kun få kender, men som mange dog hurtigt lærer om, er hendes svage krop. Hun ønsker ikke at andre skal føle medlidenhed og se hende som noget der kan gå i stykker hvis man rør ved hende. Så for at blive behandlet som en hver anden ung pige, prøver hun bedst muligt at skjule sandheden. En anden hemmelighed er selvfølgelig hendes evner, som hun noget så bestemt holder skjult fra andre. Selv dem der ved hun er muntant, forsøger hun at holde i mørket omkring sine evner og hvad hun føler.

Det hele ændredes dog da Carmen var 13 år gammel, hvor hendes kære far mistede sin datter.
Hun var ude i haven, alene, og selvom hun godt vidste hun ikke måtte tale med fremmede, havde nysgerrigheden været stort, eventuelt drengens, da han dukkede op over hæggen til palæet. Og han have udfordret hende, som kun børn kunne formå at udfordre hinanden, til at kravle over hække og se byen med ham. Det hele havde virket så spændende, og Carmen havde ikke kunne se hvorfor hun ikke skulle. Hun var sikker på hun sagtens kunne styre sin evner, blind for at hun var godt i gang med at opleve drengens nysgerrighed og spændte følelser, som ikke var hendes egne.
Så hun tog på en tur med ham. Han hjalp hende over hækken, og viste hende rigtig nok byen. Det hele blev dog en tandt for meget for hende i sidste hende. Som det var ved at blive eftermiddag, hen af aften, forlod drengen hende for at tage hjem. Skidt tilpas, og faret vild, gik Carmen rundt for sig selv i et forsøg på at finde tilbage til hjemmet. Hun kom dog ikke længere

Familie:
Far: Christ Alexandreo, 46 år, Greve; Titel arvet. Er grandfætter til kongen i MeRosal, men har ingen familiekontakt som sådan med kongefamilien.
Mor: Charliette Victoriana, død (19 år) - Døde under fødslen. Var tjenestepige under Christ.

Andre vigtige personer:
Keane Loki Ere Teiko, 20 år.
Keanes Far: Gilron Matrune Teiko. Lever. Mutant.
Keanes Storebror: Takashi. 27 år
Keanes Lillesøster: Chi. 15 år (Kalder hende ligeså Chi, idet hun blot har efterlignet Keane ved første møde med hans lillesøster)

Fortid: Carmen er afkommet af en affære, hendes far havde med tjenestepigen. Dette var selvfølgelig ikke uvant, og i dette tilfælde kan det knap nok kaldes en affære, idet manden ingen kone havde på givent tidspunkt. Carmens forældre var oprigtigt forelskede, trods aldersforskellen. Desværre var Christ allerede lovet væk til en anden kvinde, altså et tvangsægteskab. Inden dette blev opfyldt, ønskede Carmens mor sig en minde fra sin elskede, og derpå forsøgte de at få et barn. Dette lykkedes ord, og Carmens mor blev gravid.
I de følgende ni måneder, blev Christ gift med kvinden hans forældre havde fundet til sig, men inden Carmens fødsel, var han allerede single igen. Idet hans far døde, overtog han familietitlen, og med dette valgte de to mennesker der ikke elskede hinanden, at skilles. Dengang skrev man ikke stort omkring det alle steder, og i teorien blev det blot sådan at de gik hver til sit. Kvinden rejste ud i verden for at gøre de hun ønskede, og i stedet fik Carmen kvindens plads, og blev den nye kone i huset. For en stund var lykken der, dét ind til fødslen af Carmen.
De havde ikke tænkt på det før, hvordan Carmens mor i forvejen havde en svag krop. Det var også derfor der skete komplikationer undervejs, der medførte moderens død. Lægen havde ikke kunne gøre noget.
Dog elskede Christ sin datter højere end noget andet, og forkælede hende også. Desværre var det tydeligt at den lille pige var svag som sin mor.
Det blev ikke bedre, for som Carmen blev ældre, lærte hendes for at forstå hvorfor Carmens tit havde humørsvingninger. Hun opfattede simpelthen andres følelser, og udtrykte det typisk hvis hun ikke tænkte over det. Og kort efter, blev den unge 8 årige svage pige, fanget i sit eget hjem, med sin egen bekymrede far som vagt. Dette ikke fordi Carmen var en mutant. Han vidste af folk i MeRosal havde lært at forstå mutanter, og selv så han intet galt i hans datters kræfter. Foruden at de skadede hende psykisk. Det var med andre ord for Carmens eget bedre at hun var låst ind.
Nogle dage var gode dage, og hun havde kræfter til at komme ud i haven og more sig, i omgivelser, fri fra forstyrrende vibrationer og følelser. Disse tidspunkter, lærte hun sig selv at kende, hvilken slags person og hvilke følelser, hun selv havde.
Som hun blev ældre, viste hendes far mere tiltro til hende, måske fordi hun virkelig var den perfekte elskede datter, der altid gjorde osm der blev sagt, og som aldrig havde hadet ham for at holde hende væk fra verdenen omkring dem. Hun voksede med andre ord ikke op blandt andre børn eller unge, for ikke at tale om manglen på en mor. Men på samme tid, fik hun en blid teenageovergang, som var fri for de forstyrrende og skræmmende følelser.
I hendes opdagelse, havde hun jo dog fået undervisning, og hendes far selv havde hjulpet hende med at forstå og lære hvordan hun brugte og fortolkede sin evne og de hun mærkede med hjælp fra den.
Carmen var 13 år, da hun med en tjenestepige fik lov til at forlade huset. Hun var forbudt at snakke med fremmede, eller noget andet, men alligevel tillod hendes far hende en tur i det fri. Måske fordi hun begyndte at blive rastløs, og konstant snakkede og spurgte til verden udenfor til sin lærer. Så den dag, hvor hun egentlig havde det ganske godt, forlod hun med sin tjenestepige og en vagt, hjemmet for at udforske. Det skulle have ganske fredfyldt, og var det også ind til de blev angrebet. Det var ganske tilfældigt, tydeligt idet banditterne kun gik efter deres rigdomme. Carmen blev bedt om at løbe med sin tjenestepige, så vagten kunne holde de ubehagelige fyre væk. Men som de løb forsvandt tjenestepigen bag Carmen, der kun hørte et skingert skrig. Skræmt fra hvid og sans, en frygt der både var hendes egen og tjenestepigens følelser hun endnu kunne mærke, løb hun så stærkt hun kunne. Hun formåede også utroligt nok at slippe væk, men dette med en træt krop, der endte med at kolapse. Hun besvimede.
Da Carmen igen slog øjnene op, anede hun ikke hvor hun var… eller hvem hun var. Det eneste hun rigtig var sikker på, var hendes navn. Carmen.
Hun lærte hurtigt at hun var blevet reddet af den 17 årige Keane, der havde været på vej hjem. Han havde fundet hende bevidstløs, og havde bragt hende med sig hjem, med all god mine om at hjælpe hende. Faldet havde åbenbart skadet hende, men hun kunne nu slet ikke huske hvorfor hun havde været der hvor hun var blevet fundet… eller hvor hun var kommet fra.
Uanende om sin fortid, og hvem hun rigtig var, blev hun hos Keane og hans familie. Hurtigt lærte hun hvordan hverdagen gik på gården. Til egen skræk lærte hun dog også sine evner at kende igen, og i samme kroppens svaghed. De følgende tre år, blev hun mere eller mindre en del af familien. Kun fordi hun ikke havde andre steder at tage hen. Hun hjalp til når hun kunne, og gjorde sit bedste for at være til nytte. Et sted endte hun mest med at være den der lavede mad, eller gjorde rent, fordi det passede med at hun kunne bruge kroppen når den følte sig rask nok til det.
Den dag i dag bor hun stadig hos Keane og hans familie, og føler sig som en del af søskende. hun har ingen intentioner om at prøve at lære hvem hun er, eller for den sags skyld at forlade familien.

Minder: Carmen husker ikke så meget fra sin fortid, hun husker dog de sidste par år med Keane og hans familie, som er nogle af de lykkeligste stunder af sit liv, så vidt hun ved. Hun husker typisk gerne de dårlige tider, men mest af alt betyder mindet om dengang hun fortalte sin evne til Keane alt. Hun havde optaget følelserne fra en tilfældig person der var kommet for at handle, og havde endt med at stikke af over smerten og sorgen. Keane der havde fundet hende, havde undret sig, og i sidste ende havde hun fortalt sin hemmelighed til ham.
Andet: